C’s serieklub i oktober

I dag springer jeg ud i noget, jeg længe har haft lyst til:
Jeg vil starte en serieklub her på bloggen. Jeg har leget med tanken i nogle måneder, men var ikke helt sikker på, om det var noget, der ville være interesse for.

Det er jeg stadigvæk ikke … Men here goes nothing

Når jeg gør det, så er det af flere grunde:

  • Jeg ser selv ualmindeligt mange serier efterhånden. Både udfra en faglig, professional interesse, men også fordi det er ret godt at lade sig opsluge af noget andet, når man slås med dårlige tanker, som man jo gør i en depression. Samtidig øver jeg evnen til at holde koncentrationen – hvilket halter helt urimeligt meget.
  • Det er noget af det folk efterspørger mest på sociale medier:
    “Hvad skal jeg se nu?” dukker op mindst en gang om ugen, så jeg tænker at vi kan inspirere hinanden til at gå nye veje.
  • Det er simpelthen så hyggeligt at se noget sammen. Det, der overbeviste mig om at give det et go var, da jeg sidste søndag så Emmy-uddelingen hele natten sammen med to andre damer online. Så vi sad altså ikke sammen, men var virtuelt forbundet via Facebook og så kørte det ellers derudaf med kommentarer og diskussioner. Det var pissehyggeligt! Og så kan man jo forsøge at bruge de, ellers udskældte, sociale medier til et positivt fællesskab.
  • Og så elsker jeg små klubber. Foreløbig har jeg selv en champagneklub og en aftenbadeclub (Som nogle af Jer måske har set på Instagram og Snap? Hedder C and the City begge steder, hvis I vil følge med) Og har fået fedtet mig med i hende hers biografklub. Men der er altid plads til en klub mere…

Reglerne er simple: Vi ser en serie (Det er lige til at overskue) pr. måned og jeg annoncerer hvilken en det er i god tid  På den måde er der tid til at nå at se enten kun den første sæson eller hele baduljen, hvis man bliver grebet af det.
I slutningen af måneden diskuterer vi serien i fællesskab. Jeg kommer med et oplæg og så er der ellers fri leg i kommentarfeltet.
Og lige så, der ikke er nogen, der er i tvivl: Det er 1. sæson af en serie, vi ser. Det er altså ikke samtlige sæsoner – men det må man gerne, hvis man har lyst. En sæson burde kunne give fin grobund for en diskussion under alle omstændigheder.

Og jeg lover, lover, lover, at jeg nok skal varriere mht. genre som månederne går, så I ikke er tvangsindlagt til at se krimier hele tiden. Eller Californication 😉

 

keri-russell-matthew-rhys-the-americans-season-3

 

 

Således er månedens serie “The Americans” på Netflix.

De ligner et helt almindeligt par, der passer deres lille rejsebureau, arbejder hårdt og har to børn. Ren amerikansk forstadsidyl.

I virkeligheden er Elisabeth og Philip KGB-agenter, der har viet deres liv til moderlandet Sovjetunionen og er spioner i Washington. De er så undercover at ikke engang deres børn kender deres identitet og deres ægteskab er en del af deres dække.

Det er virkelig svært at skrive mere om den uden at spoile handlingen, men serien udspiller sig i 80’erne dengang, hvor fjenden og truslen mod den frie verden var Rusland, atomkapløbet kørte på fuld skrue, kvinder kunne få oplysninger ved at tilbyde toppolitikere lidt kinky sex og helten var USA, så på den anden side, mod vores hovedpersoner, er FBI, der med alle midler jagter indenfor kontraspionage jagter forrædere. Og dermed altså Elizabeth og Philip. 

Man behøver overhovedet ikke være til hverken krimi, spioner, russere, udenrigspolitik eller den kolde krig for at finde serien vanvittigt interessant og god. Interesserer man sig for mode, vil man også være glad, er det spænding og drama man søger, så er det der også og vil man se en masse sex, så er det rigt repræsenteret. Og så er forklædningerne fuldstændig fantastiske!!!

 

o-the-americans-gq-facebook

 

Jeg håber sådan, at I har lyst til at være med?

Det er helt på ens egne præmisser og lige akkurat, når det passer ind i tidsplanen.
Hvis I har forslag og ønsker til hvad vi skal se sammen (ih, det er altså så hyggeligt!) fremover, så kom endelig med dem 🙂

 

keri-russel-and-matthew-rhys-in-the-americans-season-2-episode-2

 

9 thoughts on “C’s serieklub i oktober

  1. Jeg er først for nyligt faldet over din blog og jeg ELSKER den! Nu har jeg så gennemtravlet samtlige af dine blogindlæg og synes din ide med serieklub er genial! Jeg er allerede kommet til at kværne igennem de første 7 afsnit af serien her! Glæder mig til de kommende serier! 😀 Tak for en skøn blog!

    • Det her er simpelthen den sødeste kommentar, jeg nogensinde har fået her på bloggen. Af hjertet tak!!!!
      Håber du bliver glad for at være her, jeg er i hvert fald glad for at have dig ombord. Og at du synes om serieklubben.
      Glæder mig til at vi skal diskutere den lige om snart (Og jeg har så taget alle tre sæsoner. Det taler vi så ikke om :-))
      🙂

  2. Pingback: Det skulle jeg så nok ikke have gjort #Flytteudgave | C & the City

  3. Pingback: Serieklub: Diskussion af The Americans | C & the City

  4. Pingback: Lille lykke #28 | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *