Kan mænd og kvinder være venner?

Kan en mand og en kvinde være venner og kun venner, uden sex, uden at have haft sex og uden at have en hemmelig agenda om at ønske sex?

Det er åbenbart et stort og universelt spørgsmål, der ikke sådan er lige til at få svaret på. Film, serier og artikler, de har været der alle sammen.
”Da Harry mødte Sally” er vel nærmest legendarisk inden for området med Harry’s påstand om, at mænd og kvinder ikke kan være venner, fordi mænd kun gider at være venner med kvinder, han har lyst til at have sex med. Og det vil så, i sidste ende, ødelægge venskabet.

Så sent som i denne uge har Metroxpress været på banen med samme agenda, nemlig en undersøgelse, der påstår af hver 4. mand i øjeblikket går rundt med et crush på en veninde.

Nu skal man jo ikke tro på alt, hvad man læser i medierne, men hvis vi nu tager det til troende: Er det sådan? At vi som kvinder går rundt og tror, at vi har mandlige venner, mens de slet ikke mener vi er venner, men kun tænker på at tage tøjet af os ?

 

 

64029-1280x696crop0

 

For så er jeg godt nok overrasket. Og føler mig måske også en smule snydt.

Jeg er en af dem med mange mandlige venner.

Sådan har det altid været, lige fra barn med søde Jesper i baghaven, som jeg klatrede i træer og sprang over åer med (Og ikke andet!), til i skolen, gymnasiet, Journalisthøjskolen og på alle de arbejdspladser, jeg har været på. Ikke bare på bekendtskabsplan, men som venner, også meget nære venner, med alt hvad det indebærer af sorg, kriser, konflikter og så videre.

Og der har aldrig været noget. Mere. Med nogen af dem.

Jeg er bare en ad dem, der er meget bedre til mænd end til kvinder og det er ikke så skide nemt, når det kommer til kærester, der ikke altid synes, at det er fedt med mandevennerne. Men jeg agerer meget bedre i deres tankegang, humor, omgangstone end med kvinder, som jeg er lidt bange for.

Uanset hvor søde de er, kvinderne, så åbenbarer de sig (stort set) altid som nogle bagstræberiske, intrigante, bagtalende sladretasker og det har jeg det svært med. Læs kommentarsporet på blogs og du ved, hvad jeg taler om. Jeg har selvfølgelig veninder, men de er meget ligesom mig selv. Jeg dur ikke til at få en kniv i ryggen eller den ene uge være ”Hot” og den anden ”Not”.

Jeg tror sladder er en generel, integreret form for kvinders omgang med hinanden, som mænd slet ikke dyrker. Nogen skulle vi jo tale om, derhjemme ved bålet mens mændene jagede…

 

when-harry-met-sally-641x383

 

Mænd kan gå op og ned af deres kollega i månedsvis uden at fange, at vedkommende ligger i med chefen eller skal skilles. Eller være på ferie sammen i 14 dage uden at tale om andet end sport og biler. Bliver de uvenner giver hinanden et par på hovedet, og så er det det, hvor kvinder fortæller alle andre, at de har et problem med X, og den eneste i hele byen, der ikke ved det, er X selv.

Den meget ligefremme tilgang kan jeg godt lide, jeg elsker bromance ala Californication og jeg sætter virkelig stor pris på mine mandlige venner. Virkelig. Der er heller ikke alt det ævlen, kævlen og analyseren, som kvinder åbenbart elsker.

Men nu bliver jeg i tvivl. Og tænker jeg måske er gået glip af noget

For der er ingen af de der mandlige venner nogensinde har lagt op til noget som helst.

Det er muligt, at der er nogen, der tror noget andet, men jeg har aldrig lavet noget med nogen af dem, og er ikke engang blevet en lille bitte smule lagt an på.
Hvis det er fire ud af ti, der går og tænker på at knalde deres veninde, så burde det, statistisk set, være en af mine. Og det er det så ikke.

Er vi så, mig og mine mandevenner, undtagelsen, der bryder alle teser, og dokumenterer, at mænd og kvinder godt kan være venner uden noget hanky panky eller ønske derom?
Eller er jeg bare fatsvag og har slet ikke fanget, at de har en bagtanke ? (Det kan jeg simpelthen ikke forestille mig)
Eller er jeg sådan en, som man ikke gider knalde?
Og skal jeg nu til at være fornærmet over at mine mandevenner ikke har lagt an på mig?

 

streamingguide__da__863322y

 

Det stiller alt for mange ubehagelige spørgsmål, og derfor er jeg nu nået frem til, at jeg er tilfreds med det, jeg har. Undersøgelser eller ej.

Men hvad siger I?

Kan en mand og en kvinde være venner og kun venner, uden sex, uden at have haft sex og uden at have en hemmelig agenda om at ønske sex?
Og især til mændene – går I med et skjult crush på jeres veninde? Eller et ønske om at lægge hende ned? Og er det derfor, du er ven med hende? I håbet om, at det bliver venskab med frynsegoder?

Og husk: Man må gerne være anonym.

(Kærlighedserklæringer og buketter kan bare stilles uden for døren, hvis det er 😉 )

2 thoughts on “Kan mænd og kvinder være venner?

  1. Indlægget er som at læse en scene fra mit eget liv.
    Har meget få veninder af samme årsag og gider kun dem jeg har tilbage for er pisse træt af kniven der borer sig igennem ryggen.
    Mænd er bare nemmere at være venner med, og ja nogen mænd vil nok mere end godt er… men det er vist enkeltstående tilfælde ??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *