Lille lykke #25

Ahhhh! September!

Nok min yndlingsmåned over dem alle med den lune sol, kølige luft, de fleste af de klamme, flyvende insekter har pakket sig og vigtigst:
Alt hvad man kan være allergisk for er ved, at være udryddet. Jamen, den slags har stor betydning, når man er dopet til en vind og skæv, halvdårlig udgave af sig selv fra marts og til nu. Hvis det ikke var for det skide pollencirkus ville juni være min yndlingsmåned, men nu er det så september i stedet og den har allerede vist sig fra sin fine side:

 

c and the city blog img_9128

 

Blomster fra Yndlingsmennesket. Hvorfra han så ved, at jeg elsker hvide blomster er mig en gåde. Men med den sans for detaljer forstår man godt, at han er lykkeligt gift

 

img_9175

 

Laaaaaaangt om længe er jeg ikke den eneste, jeg kender på Amager. En veninde er rykket ind i min baghave, så nu er der en at tage aftendyp sammen med.

At der så kun gik 20 sekunder fra ankomst på strand og til Wilma havde molestreret tøj, håndklæder, havde givet mig sand i øjnene (Skønt når man har linser på!!, sat store beskidte, våde poter på ny skjortekjole, og jeg konsekvent photobombede alle badenymfens billeder, ser vi så lige bort fra.
Vi har i øvrigt heller ikke været afsted siden….

 

c and the city blog

 

Har man kød og sovs som sin hofspise, så vil jeg anbefale et besøg på Bistro Royal.

Her kan man simpelthen få sin egen steg, uanset om man er 1, 2 eller 20 og så er der fritter, bearnaise og salat galore ved siden af. Det er absolut pragtfuldt og virkelig rimeligt til prisen. Vi kunne, helt helt overaskende, ikke spise op.

 

img_9198

 

Desværre var vi udstyret med verdens sureste tjener, og det lagde noget af en dæmper på aftenen. Når man har så dårlig en dag eller er så muggen, som hun var, så skal man blive hjemme. Seriøst.

Heldigvis fik hun tidligt fri og hendes efterfølger var super sød. Godt nok kunne hun ikke lave espresso martini, men det bar jeg over med og kommenterede det ikke engang, fordi hun var så flink.
Watch and learn, sure servicetyper.

 

img_9211

 

Og så bliver jeg aldrig træt af at daske rundt i mit gamle kvarter i Odense (Jeg boede bag porten bagerst i billedet) og se på de gamle huse. Mig og så de andre turister 😉

 

img_9212

 

Husk at du altid kan følge med på Instagram (C and the City) og på Snapchat, hvor jeg hedder præcis det samme. Det sker noget næsten dagligt derinde 😉

Hav en dejlig weekend !

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *