En tindrende succes

Har hvidvin i underhylerne og min ene sko, mudder på steder, hvor der ikke burde være mudder, et par yndlings leo-støvler, der er afgået ved døden og går så aparte, at man skulle tro, at jeg havde været band-fluffer i 3 dage og ikke – som sandheden faktisk er – at have gået alt for mange kilometer i alt for høje sko i alt for mange dage.
Hvis man ser bort fra et søvnunderskud på 48.000 timer, så er jeg simpelthen så glad for og stolt over, at det er lykkedes Odense og driftige folk, at banke en gigantsucces op, som folk i den grad har taget til sig.unnamed-146Guderne og folk, der bor på Fyn, vil vide, at det ikke er nemt, at få noget op at køre, der har opbakning både folkeligt, politisk og erhvervsmæssigt. Det har endda været gode tiltag og projekter, der alligevel er kuldsejlet, men Fyn er bare svær, at få ting til at slå igennem på. Heldigvis ser det ud til at være lykkedes nu med Tinderbox, endda på en måde, så det ikke kun er en fynsk folkefest, men også noget resten af landet gider at tage til. Det er sgu fantastisk!
Især at Odense langt om længe får vredet sig ud af HC Andersen-hørmen, som er det eneste byen har haft fantasi til at markedsføre sig på de seneste 200 år og det har været noget trist at overvære, når der nu er så meget mere, der er værd at komme efter.

 

"Smutvejen" med ginbar

“Smutvejen” med ginbar

 

En af de ting, der overraskede mig var, at der var mange af gæsterne, der bestemt ikke normalt ville betegnes som festival-typer, men mere nogle, der var gået forkert til et Politiken Plus – arrangement. Man var nærmest ved at drukne i grønt segment:
Midaldrende kvinder med en praktisk, stålgrå grydeklip-frisure, en meget praktisk, flad, flad, flad sko, noget endnu mere praktisk rygsæk, en fleecetrøje og rav og museumskopi-smukker allevegne.
Det var i sig selv overraskede, men at de så også var på vej i fuldt firspring mod Magicbox-scenen, det havde jeg altså ikke set komme. Og det er overhovedet ikke nedladende ment, jeg synes det er aldeles fremragende, at en festival kan tiltrække så mange forskellige typer mennesker.

I Odense er det faktisk en succes:
At indbyggerne kommer og bakker op om et arrangement, også selvom de ikke er spot-on i målgruppen. Det er tydeligt at folk har været sultne efter, at der også sker noget af stor kaliber på Fyn og tilslutningen har, hele vejen rundt, været helt overvældende. 40.000 gæster på en festival, der kun er to år gammel, er skidegodt for nu at sige det pænt

 

Magicbox

Magicbox

 

Jeg er en sucker for detaljer og det er de gode til på Tinderbox, lige fra Magicbox, der har haft et hollandsk hot-shot til at bygge scenen til et særligt lysshow, en ginbar i skoven, cocktail – og champagnebar, virkelig god mad, produkter fra Ren på toiletterne og generelt virkelig gode toiletforhold. Hvis folk stod i kø, er det deres egen skyld.

 

13522001_1109981099075426_8640940667252831674_n

Gastrotektes flæskestegssandvich

 

Mere gin-bar

Mere gin-bar

 

Lukas Graham

Lukas Graham

 

10.000 gik amok til Freddie Le Grand på MagicBox

10.000 gik amok til Freddie Le Grand på MagicBox

 

Jeg har udelukkende et godt indtryk og de eneste småsten i skoen er, at der godt kunne have stået 10 ton træflis i kulissen, så pladsen ikke blev et mudderbad, da regnen kom, og at en bar og dets kæmpetag spærrede udsigten til scenen fra cocktailbar-området. Det er lidt dårlig udnyttelse af pladsen og mulighederne for at se noget, men det er detaljer i forhold til, hvor stort et arrangement, det er.

Her et overblik over Tinderbox 2016:

Bedste detalje: Ginbaren i skoven på Smutvejen
Bedste koncert: Dizzy Mizz Lizzy. En af deres bedste koncerter nogensinde. Og jeg har været med helt fra begyndelsen.
Bedste mad: Styrbæks, der stod for maden backstage. På pladsen var det Gastrotekets flæskestegsburger.
Bedste drink: Iskaffe fra Peter Larsen med Baileysshot (Plus et par andre, jeg ikke kan huske…)
Største overraskelse: Magicbox. Ikke min slags musik, men 10.000 mennesker, der hopper rundt i synkron ekstase, gør sgu indtryk. Hold.Nu.Kæft, de fyrede den af. Jeg har aldrig oplevet noget lignende.
Største irritationsmoment: Taxachauffører, der ikke har sat sig ind i, hvor en festival ligger, hvor hovedindgangen er og tror de skal køre rundt med en i timevis. Gider simpelthen ikke behandles som en idiot i min egen by, hvor jeg udemærket kender vejen, og ved hvor lang tid ting tager. Men det er næppe festivalens skyld.
Største kikser: At merchandiseboderne ikke solgte regnslag. Dem skulle man i baren efter… Come on!

Og så var det skønt med et gensyn med alle de dejlige mennesker, jeg kender.
Tak Tinderbox <3 Du har været helt igennem awesome!

Og nej. Det er bestemt ikke nemt, at være til festival med brækket hjerne. Jeg er stadig fuldstændig smadret og jeg fik endda alle former for særbehandling. Jeg var der max to timer fredag og lørdag. I en rolig campingvogn backstage. Det havde søde mennesker sørget for og jeg er evigt taknemmelig, ellers havde det ikke kunnet lade sig gøre.  Mere om det i et andet indlæg. Når jeg har fået en computer igen. Den blev nemlig stjålet på hotellet.

 

Meget trætte poter. Og støvler afgået ved døden

Meget trætte poter. Og støvler afgået ved døden

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

3 thoughts on “En tindrende succes

  1. Pingback: Årsopgørelse årsskiftet 2016 / 2017 | C & the City

  2. Pingback: Træt | C & the City

  3. Pingback: Tinderbox backstage | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *