Tre tips til Tinder

1)
Lad være med at have vielsesring på på dine billeder.
Hvis du stadig er gift, har du ikke noget at lave på Tinder. Hvis du ikke er, så smid ringen, få taget nogle nye billeder og kom videre.
Du gør det unødigt svært for dig selv ved at skabe så meget signalforvirring omkring din civilstatus og det gider damer ikke. Der er i forhold så mange nitter derude, at en mand, der er i risikogruppen for allerede at være taget, det er der ikke nogen, der vil bruge energi på.

2)
Lad være med at bruge din bryllupsbilleder.
Jeg formoder, at du er på app’en for at finde noget kærlighed, enten på engangsmåden eller den mere varige. Hvor gode odd’s tror du selv, du har for det, når du præsenterer dig selv med dine bryllupsbillleder inklusiv eks und alles?!
(Og her tænker jeg ikke på alle dem med parbillederne, der leder efter en trekant. De er, i det mindste, helt ligefremme med hvad de vil. Tinder er åbenbart også blevet stedet, hvor man leder efter den slags)

3)
Dine billeder består udelukkede af close-ups, hvor du har hænderne nede i dine egne bukser. På den meget direkte og virkelig indiskrete måde. Vær nu lidt stilfuld, for fanden. Der andre og mere elegante måder at fortælle: ”Jeg er her kun for at knalde” og er de færreste kvinder, der finder ”Hånd i buks” tiltalende. Og jeg formoder, at det er et kvindeligt publikum, du forsøger at tiltrække.

Eftersom jeg er et pænt menneske, sætter jeg naturligvis ikke andre folks billeder ind i et blogindlæg, det vil, trods alt, være for tarveligt. Men ovennævnte eksempler er fuldstændig sandfærdige og sakset fra egen profil og jeg forstår det simpelthen ikke. Datingmarkedet er hårdt nok i forvejen, man behøver absolut ikke gøre det sværere end det allerede er.
Blot et tip, fra mig til dig.

 

tumblr_n5yvy6aFDo1tq4of6o1_500

2 thoughts on “Tre tips til Tinder

  1. Tip nr. 4 kan være, at det er dumt at poste tre- fire billeder med det samme sure /bistre ansigtsudtryk (nej – det er ikke macho..) Smil for fanden mænd!

    • Ha ha ha!
      Den er faktisk på listen i et andet indlæg om Tinder-tricks. Du har helt ret. Det er SÅ træls at se på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *