Aner jo ikke hvad jeg laver

Sig mig, er det bare mig, der overhovedet ikke aner, hvad det der dating går ud på? Eller hvordan man gør, nok nærmere?

Når sandheden skal frem, så har jeg aldrig rigtig datet. Sidst jeg var single, var i 2003 og da var online-medier ikke rigtig noget, man brugte til den slags. Det fandtes, men det var kun for tabere eller de mærkelige typer, at frekventere nettet i håb om kærlighed. Fordomsfuldt ad h… til, men sådan er det jo ofte før noget for alvor slår igennem og bliver allemandseje.

Før det datede jeg sgu heller ikke. Sådan i ordets mest oprindelige betydning, hvor man mødes med folk, man ikke kender. Jeg har altid været den analoge type, hvor man mødte/spottede/ blev gjort opmærksom på en, som man synes var interessant og som man så kom til at kende i en eller anden form, enten fordi man gik på samme studie, var på samme arbejdsplads, færdedes de samme steder eller boede sammen.
( Ja. Jeg er nemlig den generation, der – oh gru – boede på kollegium i Gellerup (!!!) og ikke rykkede hjemmefra og direkte ind i en forældrekøbt 3-værelses lejlighed i midtbyen. Indsæt selv en slet skjult misundelse )

Bevares, det var da meget sjovt og man lærer en del af, at blive sat sammen med mennesker, man overhovedet ikke kender og ikke selv har valgt at bo sammen med. Fx at man aldrig mere skal dele køkken med nogen, man ikke selv har valgt.

Men tilbage til det med datingen. For det gjorde man jo ikke. Man vekslede måske et par ord i en fredagsbar, mødtes ved kaffemaskinen eller lignede, alt sammen, når man mødtes tilfældigt. Og med tilfældigt mener jeg:
Når man havde stalket vedkommende og pågældendes vaner længe nok til at vide, hvornår man skulle dukke op. På den helt tilfældige, ekstremt timede måde.
I den forbindelse vil jeg godt videregive et tip:
Hvis man er på den mission, skal man lade være med at gå i stilletter. Folk har det med at bemærke, når man for 15. gang på halvanden time klaprer forbi nogens plads. Just sayin’.

Nogle gange udviklede det sig til mere, andre gange brugte man år og dag på at være håbløst forelsket i en, der ikke ville have en, hvilket er mit speciale. Hold.Nu.Kæft. Jeg er Europa-mester i at være uigengældt forelsket. Eller ikke turde rykke på den, jeg havde et crush på.

Uanset hvad, så var det jo ikke dates. Det var ikke vildtfremmede mennesker, man aldrig havde mødt og man sad ikke i et fuldstændig unaturligt set-up, hvor man skulle forsøge at drikke kaffe, lyde begavet, se spændende ud, holde en samtale kørende og forsøge at afkode en komplet fremmed, som man 99 ud af 100 gange ikke har kemi med.

Folk er jo forskellige, men for mig er kemi alt.

Den fuldstændig umiddelbare tiltrækning, som man ikke kan sætte ord på og som kun opstår, når man ser folk i levende live og den kan man jo ikke sætte på formel. Overhovedet. Folk, der ser spændende ud på billeder, kan være kedeligere end tre dage gamle leverpostejsmadder i virkeligheden. Og omvendt.

Heldigvis er jeg god til at tale med mennesker og er via mit job helt absurd godt trænet i at tale med fremmede mennesker, få dem til at føle sig godt tilpas, få en samtale til at glide og spørge til alt muligt, der er virkelig uinteressant.

Det ændrer bare ikke på følelsen af, at jeg virkelig ikke aner, hvad jeg laver. Jeg er heller ikke aktivt datende, fordi, jeg er for syg og for ked af det, men dybest set ved jeg overhovedet ikke, hvordan man går på dates, hvordan man gør, hvordan man er en god date og hvordan hele datingcirkusset egentlig fungerer. Det virker virkelig på mig som at være en hund i et spil kegler, fordi hele konceptet for mig er unaturligt. At man mødes med og bruger tid med nogen i håb om at blive interesseret i dem, i stedet for at man er interesseret og derfor mødes …

Og nu har jeg glemt, hvor jeg ville hen med det her indlæg og hvad der egentlig var pointen. Hvis der var en. Er så dopet på høfebermedicin, at jeg ikke kan tænke en ærlig tanke.

Hvad tænker du? Om dating? Jeg ville elske, hvis der sad en derude, der er indehaver af ”De vise sten” på det her område.
Eller bare kan fortælle mig, hvordan fanden man gør her i 2016.

NB: Er endelig blevet opdateret i kommentarfeltet og har fået svaret på alle Jeres søde beskeder. Tak! De var så gode, at jeg laver et indlæg ud af dem, så hæng på

 

DSC_0017

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

4 thoughts on “Aner jo ikke hvad jeg laver

  1. Jeg har det præcis som dig! OG jeg føler at alle mændene har det stik den modsatte vej. Jeg har direkte fået af vide af en mand at han åbenbart forventede at blive madly in love fra første øjeblik. Og når han ikke blev det- så var det lidt a la væk – dur ikke. Selvom han indrømmede at vi svingede ret godt sammen. Men lære mig at kende, ej det var nok for meget besvær. Selve præmissen for at date er jeg måske lidt uenig i. Jeg vil gerne åbne mig og lære folk at kende hvis jeg går ud med dem…. oftest er det bare ikke den holdning de har…
    Jeg har en bitte smule dating erfaring- men langt fra nok til at have nogen form for sten- ikke engang en smule grus kan det vist blive til smile emoticon
    ÅH jeg er SÅ træt af det dating cirkus der- hvor kan man melde sig ud af klubben?

    • Hvis du finder ud af, hvor man melder sig ud af klubben, så har du bare at sige det. ASAP! 🙂

      Men tror du ikke, at det mændene i virkeligheden mener er det med kemien, når de siger “Madly in love”. ?

      Jeg HAR prøvet at blive forelsket ved første blik, det er utrolig effektivt og jeg prøver stadig at komme mig over det. Jeg tror bare ikke det er det, man skal forvente. Og hvis man(d) gør det, så tænker jeg at han også kan være typen, der stryger lige så hurtigt igen, når noget nyt fanger hans øje?

      Mit problem er nok bare, at jeg er tusind procent på kemi. Og den kan man simpelthen ikke fange ud fra et billede eller en sporadisk ordudveksling. Og hvis man så har den kemi, når man mødes, så gider jeg godt udforske det til noget mere. Af alle de dates, jeg har været på, der er der kun en – EN! – hvor jeg har tænkt bagefter: “Ai. Jeg gad egentlig godt at han kysser mig nu”. Det er vel sådan man skal have det, tænker jeg.

  2. Ha ha, jeg har også boet på det omtalte kollegie i hjørnet af Gellerupparken. Meget kan siges om det, men ja der var tit fester, billigt alkohol og (lækre) mænd.

    Har heller ikke de vises sten mht. dating, andet end hvis man har sådan en “tja- jeg tror slet ikke du er min type, men lad os da bare mødes alligevel fornemmelse” på forhånd, ja så kan man ligeså godt lade være og blive hjemme… Har været på en god håndfuld blind dates, og der var kun én mand, jeg havde lyst til at se igen.

    • De lækre mænd mødte jeg nu aldrig derude. Hele min opgang var fyldt med Star Treck fans, med uniformer, ører osv. Not sexy. Eller ikke, når de ikke holdt træf.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *