Forstår ikke #7

1.
Buksedragter. Og hvorfor de altid anbefales som festivaltøj.
En ting er, at man ligner en kæmpestor, forvokset mummitrold, hvis ikke man er en størrelse tolv år og er topmodel.
Noget andet er, at det nok er den mest upraktiske beklædning overhovedet, fordi man er nødt til at tage alt sit tøj af, når man skal tisse og at det derfor, uagtet ALLE de forholdsregler man tager, ender med at rode rundt på i kumme, på bræt, gulv osv.
Alle, der har frekventeret et festivaltoilet vil vide, at man virkelig ikke har lyst til, at ens tøj berører n-o-g-e-t-s-o-m-h-e-l-s-t derinde.

Og jeg har forsøgt mig med konceptet og kan derfor også melde, at den er overordentlig upraktisk, når man er meget tissetrængende og at jeg derfor var utrolig heldig ikke at møde nogen på gangen den morgen, jeg var i studiet og klokken 2 minutter i udsendelse var nødt til at give efter for ovennævnte tissetrang.
Når man har meget travlt, og det har man, for nyhedsudsendelser er irriterende præcise, når de går på, så kan man nemlig godt glemme at hive den op…
Synet af mig, i løb, med brysterne kørerende ud til alle sider, skal man ikke udsætte folk for.

2. 
At jeg ikke bliver træt af at se Californication. Ja. Er lige gået i gang igen, igen, igen. Må køre på runde 25 efterhånden. Og mit Hank Moody-crush bliver bare værre og værre. Jeg er tilsyneladende en socialt udfordret type, der bliver forelsket i folk i mit TV. Det er også der hovedparten af mine venner befinder sig. Henne hos Grey Anatomy, Friends og Homeland.

3.
Hvorfor Hank er så vild med hende Karen. Jeg synes, hun er træls. Og urimelig. Og irriterende. Og det bliver værre og værre.

4.
Hvorfor jeg ikke tænker mig minimalt om, før jeg klikker verdens mest nedringede, strikkede badedragt hjem.
Ved ikke i hvilken verden man kan tage et par hæklede grydelapper, hælde sine bryster ned i dem og forvente, at det ser pænt ud, men det er ikke i min.
Mit eneste forsvar er, at den er pæn, lidt Missoni-agtig og at der er en smule glimmer i.

 

 

TS03N18JMUL_Zoom_F_1

5.
Forstår i øvrigt heller ikke, hvorfor jeg ikke få mig selv til at sende badedragt tilbage, når jeg nu, beviseligt, ligner Lone Kellermann i den.
Den er i øvrigt fra Topshop, hvis andre har lyst til at forsøge sig. Og fås også som bikini. Som jeg ville ønske, at jeg købt i stedet for.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *