Guide: Her skal du drikke kaffe i Odense

Det holder aldrig op med at overraske mig, hvor meget vi danskere er villige til at betale for en kop kaffe. Og ja, jeg gør det selv. I stor stil og det bliver i øvrigt ikke billigere af, at man ikke kan drikke almindelig latte, men skal have en specialversion på soya, mandel eller rismælk. Men det ændrer altså ikke på, at jeg generelt synes kaffepriserne er ret horrible og jeg har lidt lyst til at sige:
”At I vil være det bekendt, altså”, når jeg bliver afkrævet 49 kr.
For.En.Kop.Kaffe.Med.Mælk.

Men så kan man jo bare lade være eller også kan man sikre sig, at kaffen man får i det mindste er god.

Heldigvis er der også virkelig god kaffe derude og der er især kommet fine steder i Odense, som jeg synes er værd at tippe Jer om.

 

Photocredit: Den Lille Smalle

Photocredit: Den Lille Smalle

 

Den Lille Smalle
Et forholdsvis nyt sted, der ligger i Vestergade på stykket mellem Magasin og Lagkagehuset. Ret lille, men bestemt et besøg værd. Rar betjening, god kaffe og, som bonus, kager fra Kræs for Smag. Ja, det er dem med marcipansneglene…
En yderligere fordel er, at man ikke bliver kvalt i den der infame lounge-musik, som mange cafeer mener de skal spille for fuldt drøn, så man kan både sidder der for at arbejde og føre en samtale. Rart!
Den Lille Smalle, Vestergade 5 st.tv., Odense C

 

Photocredit: Den Lille Smalle

Photocredit: Den Lille Smalle

 

Fredo’s
Fornylig gik jeg lidt ud med en italiener og han var nærmest ved at give sig til at tude over kaffen ude i byen, men i Italien er selv kaffen på tankstationer også bedre end den, man får på cafeer i Danmark og det skal man ikke tænke for meget over.
Når en italiener åbner en café, skal man til gengæld bare gå derhen og så er alt godt og det er det virkelig hos Fredo’s, der ligger i Brands Passage helt oppe ved Amfipladsen.
Man kan sidde udenfor om sommeren, iskaffen er to die for, det samme er betjeningen og som noget nyt er der også den berømte matcha-te i en is-frappe-version.
(NB: Det var altså ikke ham, jeg datede. Bare fyi )
Fredo’s Coffee Right, Brandts Passage 31 G, 5000 Odense C

 

IMG_3358

 

Themsens
Beklager, at jeg her gentager mig selv, men det er stadigvæk den bedste kaffe i byen. Og den rareste betjening. Man kan endda købe den med hjem, kaffen altså, helt friskristet og nymalet og det er virkelig en anbefaling værd.
Og uanset om du kommer morgen, middag eller aften, så er der noget, der er værd at spise, enten sammen med, før eller efter kaffen.
Jeg savner dem hver dag!
Themsens Cafe og fristelser, Overgade 32, 5000 Odense C 

 

IMG_3065

 

 

Café Fleuri
Fleuri bor i Nørregade og er et fantastisk lille sted, i en kombination af blomster, interiur, krimskrams, kaffe og generelle spiselige lækkerier. Ens Instagram-gen går nærmest amok derinde, for der er meget, meget pænt stylet, også udenfor butikken.
Igen, meget, meget sød betjening og med på noderne. Det var fx her, at man kunne få eucalyptystræer, før andre i Odense havde hørt at de fandtes, plus rawcakes, cookies osv.
Som noget nyt er der også åbent en lille gårdhave bag butikken, man kan få brunch og jeg kan kun sige:
”Kom afsted”.
Café Fleuri, Nørregade 28, 5000 Odense C.

 

12243358_920975494651300_4194721656527627629_n

Photocredit: Café Fleuri

C and the city Cafe Odense Kaffe Nørregade  Gourmet Cafe Fleuri

 

 

Kafferisteriet
Man kan kun undre sig over, at der ikke er åbnet en kaffebar for længest ved indgangen til Munke Mose, og glæde sig over, at der nu er en. De kan ikke andet end få kronede dage, nu, hvor det bliver vejr til takeaway-kaffe og gåtur i ”Mosen” (Beklager. Lokal jargon, men det kalder de den altså)
Udover god kaffe er der afslappet stemning, rare mennesker, juice og kager, den dag jeg var der, var der endda kager til halv pris.
Rimelig god stil.
Kafferisteriet, Filosofgangen 19, 5000 Odense C 

 

12642596_1686820451598896_5926390761176158581_n

 

Bonustip:
Nu tror I, at jeg har mistet fatningen, men den er god nok:
Joe and the Juice.
Tidligere har jeg aldrig fået andet end juice og sandwich der, men i et anfald af tømmermænd, var jeg nødt til at prøve deres kaffe og er bestemt ikke for fin til at sige, at de laver virkelig god kaffe. Det havde jeg ikke regnet med, så hvis man(d) skal forsøge at overleve en tur i Magasin, så er redningen derinde – hvis man kan se bort fra det latterligt høje musikniveau.
Joe and the Juice, Magasin, Vestergade, 5000 Odense C.

 

English recap: There are plenty of great places to go for a coffee when in Odense. These five are my favorites. The coffee, ambience, food, juice and cakes are all to die for and I highly recommend them. 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

4 thoughts on “Guide: Her skal du drikke kaffe i Odense

    • Jeg tager billeder med min iPhone. De andre billeder (Dem, der er lånt fra de omtalte steder – og det står i billedteksten) ved jeg ikke noget om

  1. Pingback: Guide: 5 nye steder, du skal kende i Odense | C & the City

  2. Pingback: Fem serier, du skal se på HBO | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *