Forstår ikke #6

  • Den/dem i ejendommen, der konsekvent bruger elevatoren til at ”lufte sig” i.
    En ting er, at man åbenbart bliver så overmandet af trangen, at man ikke kan klemme ballerne sammen det ultrakorte stykke, der er enten til ens egen lejlighed eller udenfor i Guds fri natur, men at det skal foregå lige midt på ruten.
    En anden ting er, ikke at kunne gennemskue, at en elevator er et lillebitte rum, der udmærker sig ved at være lukket 99,9 procent af tiden, så stanken af skid ikke har en kinamands chance for at slippe ud i dagevis.
    (Og ja. Jeg er desværre nødt til at tage elevatoren, fordi Wilma har dårlig ryg og ikke må gå på trapper. Harmonerer dårligt med en anden, der har nedfaldsramt røv og burde gå på trapper 24 timer i døgnet)
  • Folk, der pavestolte underholder med, at de ikke har spist sukker i uge- og månedsvis. Kun mørk chokolade…
    ?
    ?!!
    Der ER sgu da sukker i chokolade. Også når den er mørk.
    Hvad er det, jeg ikke har fanget?
  • Bygherrer, der ikke vil fortælle en, hvornår de begynder at sælge de boliger, de bygger.
    Men jeg må gerne henvende mig igen, når det nærmede sig.
    Ih tak.
    Det vil sige, at jeg første skal gætte, hvornår noget bliver færdigbygget og sat til salg og så skrive igen?
    Næppe.
    Jeg tror godt, jeg kan finde et andet sted at lægge mine millioner.
    Meget mærkeligt firma.
  • Mænd, der først gør et kæmpestort nummer ud af at jagte en på alle tænkelige måder og i det sekund, man udviser noget minimal form for interesse retur, er man overhovedet ikke interessant længere.
    I særdeleshed, når det er de selvsamme mænd, der gør et stort nummer ud af at proklamere, at de ikke gider at spille spil.
    Når man er en af de damer, der hverken forstår eller gider spil, så er det virkelig irriterende.
    Og nej, det virker heller ikke motiverende. Tværtimod.
    Farveller.
  • Hvorfor i hede hule helvede, jeg nu pludselig MÅ eje en gylden ananas?!
    Nu har jeg, i de seneste to år, hvor de skide ananasser har gjort deres indtog på interiørfronten, stor-hadet på dem. Og korset mig, hver gang jeg så en i et blad eller på en blog, fordi de, i min optik, var noget af det grimmeste man kunne drive ind i sit hjem.
    Så så jeg et eller andet fransk med en gylden ananas som isskjuler og nu har jeg surfet hele internettet rundt lige siden (Det er det med det franske, I knew it!)
    Ja, ja.
    De har naturligvis haft dem i Hø & Møg til 80 kroner, men latemover her kan kun finde dem, der koster en formue. Øv.
    (Og nu kan jeg heller ikke finde ud af nu om jeg vil have den i sort, hvid, sølv eller guld, for det findes selvfølgelig. Gotta love firstworldproblems)

 

ananas_massing-guld

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

One thought on “Forstår ikke #6

  1. Pingback: Det skulle jeg nok ikke have gjort #3 | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *