Postkort fra påskeharen

Mens I andre har påsket rundt, rejst spændende steder hen og trillet jer i chokolade, så har jeg ikke lavet en skid. Eller rettere: Skranter stadig rundt og er småsyg og har forsøgt at komme til bunds i hundehår og nullermænd. Det tager åbenbart 5 dage at få muget ud efter 14 dages sygdom og jeg er kun halvvejs.
Det er jo ikke ligefrem fordi Wilma, det lille svin, er den hensynsfulde type, bare fordi jeg er nede at ligge, nærmest tværtimod.

Men påsken er faktisk en af mine yndlingshøjtider at rejse i, fordi den jo virkelig bliver taget højtideligt i mange lande – i modsætning til i Danmark, hvor vi konsekvent fejrer alle højtider ved at sætte os ved et bord og æde.

Derfor får I et lille virtuelt postkort fra da, jeg holdt påske i Frankrig. Dem har jeg nemlig ikke vist herinde, er jeg kommet i tanke om.

Som i alle andre katolske lande fyrer de den pænt meget af til påske dernede, både på mad, pynt – og chokolade: Som fx påskeæg i mandshøjde…

IMG_5225

 

De går virkelig all in på chokoladen. Både i form af æg, kyllinger, høns og harer i den ene mere kunstfærdige udgave end den anden. Og det er the good stuff. Ikke billig mælkechokolade.

 

IMG_5227 IMG_5228 IMG_5226

 

 

Desværre halter det en del med marcipanen. Det er ikke så stort i France.

Der pyntes også en hel del mere, både inden – og udendørs end vi gør herhjemme.
I sydtyskland, Schweiz og også nogle steder i Frankrig hænger man æg på træerne udenfor, en tradition, jeg har taget med hjem fra da jeg boede i Schweiz. Det er så også det eneste påskepynt, jeg gør i – og det når jo ingenlunde det franske niveau

 

IMG_5284

 

Påskedag samledes hele byen til æggejagt, trilning osv. Så hyggeligt. Tænk, at man kan samle en hel by om det, både unge og gamle.

Og så var der selvfølgelig udendørsservering oveni: Champagne og østers. Naturligvis 😉

 

IMG_5283 IMG_5230

 

English recap: Easter in France. I love spending the holidays abroad since the celebrations and traditions often are much bigger than in Denmark. We spend our holidays at the table, eating and drinking 😉 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *