Det skulle jeg så nok ikke have gjort #2

1) 
Sendt et helt nyt damebekendtskab hjem med ordlyden:
”Du svinger bare omkring Steno Apoteket på vejen hjem og køber 4 tuber glidecreme og så knalder du ham sønder og sammen” 

Ahmmen, jeg er jo ikke til at tage med ud blandt folk, altså.
Der er i hvert fald en grund til, at jeg er nødt til at rende rundt med en app, så folk kan finde mig

Men det var altså i en god mening, nemlig, at jeg ikke synes hun skulle have dårlig samvittighed over at være mor og gå ud at spise og drikke en drink eller to. Og hvis der derfor sad en mandsperson hjemme på matriklen og var muggen over det, så kunne jeg byde ind med en løsning, der muligvis kunne bedre stemningen lidt. Plus give carte blanche til flere cocktail-aftener (Man er vel en udspekuleret type)

Heldigvis er hun en cool dame, der svarede:
”Det har vi sgu masser af” (Glidecreme altså), da hun røg ind i taxaen.

I den forbindelse vil jeg godt anbefale Bistro Boheme og hvad der faktisk må siges, at være byens bedste steak frites. Oh.My.God!!!
Hvilket bringer os til punkt to:
2)
Inhaleret en liter sovs. Selv.
Ville gerne kunne sige, at vi var tre damer til påskemiddag og at vi delte den serverede skål bearnaise i god ro og orden, men sandheden er, at jeg åd godt og vel en liter sovs. Plus hvad der svarer til en fynsk kartoffelmark i pommes frites. Og en halv ko.
Det skulle jeg så nok heller ikke have gjort, men den bearnaise altså…
Perfekt. Intet mindre. Og klæbende som kviksand til fritterne. Ikke noget tyndt pjask her. I LOVE it!

 

Bistro Boheme Steak Frites København bearnaise restaurant

 

Min forsvar er, at jeg ikke har foretaget mig noget som helst socialt i månedsvis, fordi jeg har været for underdrejet og derfor havde en del at kompensere for. Lortestress!
De andre tog det pænt. Det er jeg ikke sikker på, jeg selv ville have gjort, hvis situationen var omvendt.

3) 
Slæbt et vaffeljern med rundt i Indre by fredag nat
Jojo. Det er skam helt standard gå i byen-kit med sådan et i tasken.

Ai. Igen. Igen. Der ER en god forklaring.
Har nemlig forsøgt af købe mig til børnekærlighed ved at proppe vafler i Radioværtinden og børn – på den sunde måde.
Det er nemlig ret god børnebeskæftigelse at lave sammen, og alle er glade, fordi man kan bygge sin egen yndlingsversion (Efter den ene havde annonceret, at hun ikke kunne fordrage blåbær og den anden ikke kunne fordrage granatæblekerner og de begge havde inhaleret alle hindbærrene, mens de hjalp med tilberedelsen 😉 )

 

vaffel, sunde vafler, glutenfri , morgenmad, vaffeljern, vaffeldag

 

Men jeg kan jo ikke styre det med de vafler og derfor har jern været i eksil hos Radioværtinden. Indtil jeg altså blev nødt til at have det igen. En fredag aften ude i byen.

Jeg har taget udgangspunkt i Emilys opskrift, men udskiftet boghvedemel med mandelmel og tilsat lidt loppefrøskaller.

Opskriften på to vafler er:
1 most banan, 2 æg, ¾ dl mandelmel, 2 tsk loppefrøskaller + vanillepulver, stødt kardemomme, og revet citronskal efter smag (Jeg bruger ½ vanillepulver, 1 tsk. kardemomme og revet skal af en hel citron)
Tilsæt evt. en sjat mælk (Ris, soya, mandel el. alm., hvis dejen er for tyk)

Topping er efter smag: Bær i alle afskygning, græsk yoghurt 10% rørt med vanillepulver, flydende sirup/honning og kakaonips (I dette tilfælde spist med ske, direkte fra skålen af lille B. Fungerer også glimrende)

4)
Sagt ”Øhhhh”, Bøøøøøhhhhh”, ”What” and ”What?!” virkelig mange gange.

Fordi de der BBC (Ja, dem! Tal lige om at blive starstruck hjemme i eget køkken) ringende til mig for at høre, om jeg ville sige noget om terror i Bruxelles.
Det ville jeg ikke.
Jamen.
Jeg har altså det princip, at hvis jeg ikke kan bidrage med noget nyt, anderledes eller positivt, så er der ingen grund til at sige noget. Heller ikke selvom det kunne være fed branding.

I øvrigt var det garanteret en aprilsnar.

Edit: Wingman har lige korrekset mig og sagt, at jeg skal skrive hvorfor BBC ville tale med mig – med den poetiske formulering: “Det giver jo for fanden ikke mening, at BBC vil tale med en livsstilsblogger om terror”.
Nu er jeg for det første næppe livsstilsblogger og for det andet, så er jeg jo sikker på, at I godt ved, at jeg i min skumle fortid har brugt 15 år på at være først kriminalreporter og senere krimiredaktør og siden terror blev aktuelt i Danmark, har beskæftiget mig mest med det. I den forbindelse har jeg også være på videreuddannelse, kurser og læst videre i udlandet, og har derfor kontakter og kolleger rundt om i verden. Så det er derfor. Hvis der nu sad en derude og undrede sig. Ligesom Wingman. Tak, min ven. Du kender mig virkelig godt 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *