Årsopgørelse årsskiftet 2015 / 2016

I skrivende stund har jeg indtaget så meget kransekage, at det er decideret pinligt ( Ved et frygteligt uheld, naturligvis) og så meget penicillin, at det kunne slå en hest ned.
Runder nemlig året af med en omgang Borrelia og på den måde opsummerer det faktisk på smukkeste vis, hvad året er gået med: At være enhver læges og sundhedsforsikrings mareridt.

Så ja, vi er nået til det.
Årsopgørelsen for 2015 i listeform:

Har:
Borrelia
Brækket fod
Knækket tand
Forstuvet fod x 2
Haft diskusprolaps
Haft stafylikokker
Haft mystisk fransk hudsvamp-infektion
Tabt ankesag (Den alle de kloge sagde ville vindes uden problemer. Grrr)
Fået hacket blog
Fået nok
Fået spat (Ikke i klinisk forstand, men det bliver vel det næste)

Internationale aktiviteter: 1 En fuldstændig katastrofal tur til Frankrig, der gav alt ovenstående
Aflyste internationale aktiviteter: 5 ( 2 x Mallorca, 1x Paris, 1 x Rügen og 1 x ski, alt sammen pga. sygdom)
Årets overraskelse: At jeg endnu ikke er blevet hyret som reklame-søjle for et rejseforsikringsselskab. Som worst case scenario.
Forsøg på at kradse noget af topskatten tilbage i foret: 8
De ovennævnte tilfælde. Indgreb forsøgt. Effekt udeblevet.
Etapesejr til: Egen sundhedsforsikring, der heldigvis duede.
Største succesoplevelse:  3
At fragte Wilma og mig til Frankrig, alene, på 17 timer i et hug.
Og retur.
Overleve 2015 ( Og 2014 (Resume til nye læsere: Blev fejlbehandlet, var ved at dø, økonomi knækkede, flygtede til Kbh.) og 2013 (Blev syg, fyret, mand skred, var ved at dø, flyttede og to dødsfald af de helt nære. Hele baduljen indenfor en måned)
Skilsmisser: 0.
Forhold: 0. Selvvalgt. Stadig.
Dates: Hvem tæller? Men faktisk utroligt få. Kan ikke overskue det freakshow, det er. 
Husdyr: 1
Boliger: 1
Nye venner: 2
Jobtilbud: 3. Af de gode.
Ros: En del faktisk. Fra der, hvor det virkelig betyder noget. Hurra.
Opfordringer til at skrive bog: 4.
Men fanme et op ad bakke-projekt, når man hverken kan stave, kommatere, huske eller koncentrere sig og har glemt halvdelen af sit ordforråd
Ting, jeg har glemt: Kan ikke overskue så mange nuller!!!
Parkeringsbøder: Årh, luk røven. Men det svarer vel til bruttonationalproduktet for Makedonien.
Solo-ulykker: 3
Skamskoldning af ankel i fransk badekar
Nær-drukning i fransk badekar i forsøg på at tage det helt rigtige selfie (Idiot!)
Brækket fod i episk cava-ulykke (Den historie kommer aldrig til at se dagens lys)
Den med håndboldspilleren
Min fødselsdag, både første og anden del.
Offer for andres dumheder:
Indbrud
Vandskade
Forstuvet fod x 2: Wilmaaaaaaa!!!!!!
Påkørsel af bil x 3, hvor folk efterfølgende er skredet fra det. Incl. egen underbo

Nærdødsoplevelser: 2
Det dér Halloween…
Hver gang jeg ser på min konto. Virkelig skidt at skulle betale samtlige udredninger/behandlinger/specialister selv, når der ikke rigtig går noget ind
Exit til:
Ex
Flinkeskolen
Hjernevrider
Forsikringsselskab
90 % af indholdet i tøjskab
Dem, der alligevel ikke var værd at samle på
Har skruet kraftigt ned for:
Charmen
Alkohol (Stadig skræmt efter cava-ulykke. Nix fortæller det stadig ikke)
Cigaretter (Undtagen i Odense for nylig)
Eget forbrug (Løgn, løgn, løgn)

Forlanger i 2016 landsdækkende forbud mod udtrykkene:
Kong Vinter
Godt brølt, løve / løvinde
Italesætte
Jeg anerkender, hvad du siger
Stå på mål for
Platforme

Rødt kort til:
1) Forsikringsselskaber, der med behændighed får sig sneget uden om ALT. Incl. det, der faktisk er dækket i policen.
Burde fanme ændre slogan til: ”Når du vil være Utryg”!
2) Kvinder, der pudser mand på en, som de selv er vilde med. Og som derefter laver et helvedes drama ud af det. Uden de to parter har foretaget sig noget som helst med hinanden
3) Idiot-teenager, der spiller techno døgnet rundt.
4) Folk, der ikke betaler for det arbejde, man HAR lavet for dem.
5) Veninder, der laver sniger-brylluppet på Rådhuset og snyder en for fest, sko og pæn kjole, Molly!
6) Min badevægt

Props og high fives til
Jes Dorph
Ritt Bjerregaard
Jens Rohde
Korrespondenten
Radioværtinden
Folk, der scorer et bord på Noma og gerne vil have en med

Vil til:
Paris
Amalfi
Skagen
Riga
Budapest
Schweiz
Caribien
Albanien
Fadet
Frisøren
Aspen ( Det fancy ord for plastickirug)

Vil fremover være:
Stella Gibson (Uden den gamle, kedelige chef med fuldskægget)
Claire Underwood
Hank Moody
Gift for pengenes skyld

I 2016 vil jeg have:
Ret !!!
Nyt pas og brug for det (!!!)
Overskud (Fysisk, psykisk, mentalt, økonomisk)
Afklaring (Fysisk, psykisk, mentalt, økonomisk)
Ro (Fysisk, psykisk, mentalt, økonomisk)
Min røv op, hvor den burde sidde ( Eller et meget dyrt jakkesæt (Med så meget stram-op, som der overhovedet kan klemmes ind i stoffet!)
Noget fast ejendom
Wilma til at rydde op
Hjemmehjælp to gange om ugen, mindst!

Kunne ikke have gjort det uden:
Mit hold (Radioværtinden, Korrespondenten, Wingman, Yndlingsmennesket & Højskoleveninden)
Wulff og Konstali
Kaffe
Overtræk
Træstammer
Axel Steen

Kan heldigvis stadig:
Mønstre kulsort humor
Tage pis på mig selv og egen situation
Bestå blyantstesten

Nye afhængigheder:
Avocado og chilimayo-sandwich fra Raw
LêLê’s stegte ruller
Holiday-dip (Skide tak til Projektlederen for den. For FANDEN da også!)
HBO Nordic

Glæder mig til næste sæson af:
Homeland
House of Cards
Mit sexliv

Alligevel heldigt at man ikke er:
Carl Holst, Michael Dyrby eller hende der Nikita Klægstrup. Der er trods alt betryggende, at der er nogen, der har tabt mere ansigt end mig i år. 

Status 2015/16:
Could be better. Could fandme også be worse.
Det er fordelen ved at have overlevet de tre sidste år, der har været de tarveligste, hårdeste og absolut værste i hele mit liv.
At man kan sidde på årets sidste aften, se på sit flåtbid på størrelse med Nordeuropa, bjerget af pencillin til den næste måned, ignorere det der snak om neuroborreliose og bare sige:
”Nå. Er det bare det ?”

Det er faktisk en gave. En lidt bizar og underlig en, men dog en gave, for mit hoved er ikke gået i sort over det, jeg har det bedre end længe og jeg glæder mig faktisk til 2016. Det gør jeg sgu. Og det er også nyt. Og godt.

Godt nytår <3

 

10305327_1543868452600477_5031448578714717901_n

English recap: I’m wishing you a very happy New Year. Im looking forward to 2016 and leaving this year behind. Yet again 🙂

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

7 thoughts on “Årsopgørelse årsskiftet 2015 / 2016

  1. Årh for filen et år… Tænker du må have opbrugt de næste tyve års kvote af sygdom og ulykke, som bliver kedeligt lykkelige, fyldt med solskin og sex og sjusser, man ikke brækker noget af at drikke.
    Jeg synes du lyder som et virkeligt fantastisk, humoristisk og intelligent menneske, og jeg ville totalt gerne læse den bog jeg også synes du skal skrive!

    • Tak søde K.
      Jeg tænker, at vi laver den 50/50 på lorteåret, fordi I også har haft rigeligt i den afdeling, ikke?:-(
      Og skal vi så ikke lade dette være året, hvor vi får klappet nogle cocktails ned sammen?

  2. Pingback: Godt nytår | C & the City

  3. Pingback: I 2017 vil jeg: | C & the City

  4. Pingback: Hvad du ønsker, skal du få | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *