Hvem fanden prøver I at imponere?!

Nu siger jeg det bare.
På Amager, der holder de voksne også Halloween. Udklædte. Selvom der ikke er børn i sigte.
Jep. OGSÅ dem, der ikke har børn.

Kom gående på en stille og rolig aftentur med Wilma, da jeg, ud af yderste øjenkrog, så noget, der mindede om en varulv, stryge om et hjørne længere fremme.
Hundedyret reagerede dog ikke og hun tager normalt opgaven som vagthund meget alvorligt, og råber ”Svin” efter alle, der nærmer sig, også ved højlys dag, så jeg konkluderede, at det nok var mørket, skygger osv., der lige spillede mig et puds.
Der er nemlig ved Amager, at gadelys, øvrig belysning og selv fortove betragtes som en helt unødvendig og ekstravagant luksus, så her rimelig mørkt. Bælgragende mørkt, faktisk.

Så var det bare, at jeg spottede noget længere fremme i mørket, synes jeg. Noget sort og mørkt og flagrende, der til forveksling lignede en flagermus. Godt nok en mandshøj flagermus, og da jeg er et voksent og forholdsvis rationelt menneske, så er jeg jo godt klar over, at der ikke findes flagermus på ca. 165 cm. Heller ikke på Amager.

Til gengæld blev jeg alvorligt bekymret for eget mentalt helbred, fordi det jo sådan set ikke er normalt at rende rundt og mene, at man ser varulve og flagermus i lokalområdet. Og da jeg i forvejen er i gang med justeringer på det der hjernemedicin, så nåede jeg at overveje om jeg var i gang med at blive skingrende sindssyg. Eller ramt af nogle virkelig kraftige hallucinationer – for det kan godt ske. Altså helt reelt.

Så mens jeg gik og overvejede, om jeg skulle indlægge mig selv på psykiatrisk skadestue, hvad jeg i givet fald skulle sige udover: ”Jeg mener, jeg har set en varulv” og forsøgte at google et nummer frem, så var det, at Wilma rejste børster, knurrede på den allerdybeste oktav, stod bomstille og stirrede ud i mørket med et manisk, stift blik og helt, helt blottede hjørnetænder.

Jeg når lige at registrere hunden, der nu opfører sig HELT anderledes, få næsen op fra telefonen, over til hunden, tænke ”Hvad fanden” og står jeg ansigt til ansigt med fucking Frankenstein!
På en bælgmørk byggeplads langt fanden i vold og med en hund, der ryger lige i flæsket på ham, så han skriger op og ryger tilbage. Hvilket var meget heldigt, for jeg skriger også som en sindssyg og svinger helt instinktivt en lige højre, som havde ramt ham gerade i lige masken, hvis ikke han havde nået at træde et skridt bagud.

Det viser sig så, at idioten er på vej til en eller anden undergrunds-udklædnings-Halloween-pis-fest i en af de nedlagte fabriksbygninger, som der er en del af herude. Og eftersom her er pissemørkt og hverken vejskilte eller husnumre, så støvede det meste af selskabet rundt som orker, hekse, djævle, flagermus osv. i fri dressur ude i landskabet, fordi de ikke kan finde vej til den skide fest.

!%&/€#!

FOR FANDEN I HELVEDE!!!!

I er voksne mennesker!
Vi holder overhovedet ikke Halloween!
Og er I for satan da ikke gamle nok til at hænge en seddel op om, at I holder fest, så I ikke skræmmer livet af sagesløse mennesker på aftentur?! Så sagesløse hundeejere undgår at læne sig op ad en voldsdom for overfald på Frankenstein. (Ville til gengæld se ok sejt ud på CV’et ved nærmere eftertanke)

Lortekvarter!

I det hele taget har den her måned været den ene nærdødsoplevelse efter den anden, fordi folk nu mener, at de skal fejre en forpulet amerikansk højtid. Og lortet har sneget sig ind alle vegne.

Først er der blevet kørt læssevis af græskar ind i forhaverne. I august! Fint nok. Eller i hvertfald harmløst. Det kan man leve med.

Så kommer man en aften morgen hjem i en harmløs lille tequilabrandert og er ved at kollapse af skræk over, at der pludselig står en kæmpe, sortklædt Fanden i forhaven med dødningehoved, økse og hele pivtøjet.

 

unnamed-103

 

 

 

Og det stoppede jo dér, vel!

Så dukkede der store, sorte, klamme, dræberagtige-fugle op på postkasserne. Gravsten. Afrevne lemmer i forhaverne. En dag lå der kraftedeme et skelet i en grusbunke. På den meget autentiske måde.
Og som sagt: Det her er en byggeplads. Der graves i et væk. Så når der en dag ligger dele af et skelet og flagrer, så tænker jeg altså: ”Drab, lig, ring 112, nu!”.

Kald mig bare kriminalreporterhjernevasket, men jeg tænker i hvert fald IKKE:
”Nå, det er nok voksne mennesker, der hygger sig med noget Halloween og dristigt draperer noget skelet i gruset”, når man i øvrigt er i oktober måned.
Det er jo ikke normalt, altså !!
Hvem fanden er det, I prøver at imponere?!

Det værste er jo, at det på en måde har grebet om sig på en helt uoverskuelig måde. Også de steder, man overhovedet ikke forventer det.

Fx i Amager Planteland, hvor jeg var ved at gå i brædderne af skræk, med en puls på 4000 og panik i alle lemmer, da en meget livagtig edderkop, på størrelse med en middagstallerken, krablede rundt i palmerne.
Kun for derefter at gå direkte på røven i angst, da jeg så en lige så livagtig kat ligge i udstillingen, og tænkte, at den kunne Wilma godt få fornøjelse af. (Hun hader katte og ville elske at flå den fra hinanden)
I det sekund jeg rakte hånden frem, sprang den, hvæsende, op i hovedet på mig, fordi det så for fanden i helvede, var en RIGTIG kat, der lå og fes den af, midt på hylden med blodige fingre, edderkopper, spindelvæv og andet gejl.
Jamen, hvor skulle jeg vide det fra, at den ikke var fake?!

 

IMG_7214

Man kan jo bare SE, at den kat er et røvhul

 

Jeg troede simpelthen kun, at det var overskudstyperne i den kreative klasse henne i Kartoffelrækkerne, der begav sig af med den slags. Og at vi andre normale mennesker i al fred og fordragelighed slap for den slags gøgl. Jeg hader gøgl. Og jeg hader Halloween.

Næste år er jeg bortrejst. Hele fucking oktober. Til et sted, hvor de aldrig har HØRT om den lortehøjtid. Hvis jeg overlever den i år, altså.

Hvis jeg besinder mig, kan det være, jeg tager til Norge. Der sender de børn ud i mørket og råber “Knep eller Knask”.
Det lyder meget mere som noget, jeg kan arbejde i.

 

12191678_10153674867442071_5568187480983981338_n

 

English recap: I hate Halloween! And the entire month has been a near-death experience, because of peoples ridiculous decoration. It’s not a danish tradition, capiche! 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

8 thoughts on “Hvem fanden prøver I at imponere?!

  1. “Dit blo’tryk!” som min kone altid si’r (hun er også fra Odense)!
    .
    Nu véd vi, hvorfor kloge generaler i gamle dage drak deres brave krigere en rar lille skid på, inden de sendte dem i kamp. Godt punchet!
    .
    Bli’r det for meget, så kan du altid flytte retur til provinsen. I vort kvarter, fx, er det kun børnene, der gør gaderne usikre med Halloween. Og en enkelt snøftende-forkølet Frankenstein i halvstørrelse, som i øvrigt ryster af kulde (hvorfor gør de hjerteløse productenter de kostumer så TYNDE?) — det kan man godt både lukke op for og løbe ind i uden at få forhøjet puls. Frankensteins makker var i øvrigt udklædt som kat, og var lisså snottet.
    .
    A propos katte, så må jeg som mangeårig katteejer kraftigt opfordre til at lære Wilma ikke at give efter for tilbøjelighederne til at flå katte — eller prøve på det. Det er forb… dyrt at få lappet en hund, når den er blevet overmodig over for en kat. Det er meget billigere at lade dem blive gode venner, hvad de sagtens kan. Just sayin’ ;o)
    .
    En fo’note, som det hedder i Odense : jeg tror det hedder ‘capiche’ (i Godfather-udgaven) eller ‘capisce’ (hvis det udtales af en Godfather uden for Hollywood). ‘Caprice’ er tilbøjeligheden til at skifte meninger eller preferencer så’n helt uden varsel.
    .
    Men hvis du ER ‘capricious’ kan det jo være du bliver glad for Halloween 2016 – hvad med at klæde sig ud som Frankenstein og gå ud at skræmme livet af Amagerboerne. Don’t get angry — get even ;o)

    • Jeg har faktisk prøvet. at go with the flow, da jeg boede ude i forstaden. Sad væbnet til tænderne med flere kilo slik, som jeg var nødt til at æde selv, fordi INGEN kom. Så nu har jeg prøvet – så må man godt hade på det 🙂
      Mht til katte, så bliver de og Wilma aldrig venner. Hun flår dem fra hinanden, når hun spotter en. En anden er blevet udstyret med en diskosprolaps på den konto, så jeg tror ikke der er meget at stille op.

      Min stavekontrol kender mig åbenbart bedre end jeg selv gør. Har en lille tendens til at være “Caprice” ind i mellem 🙂 Men jeg mente helt bestemt Capiche i Godfather-udgaven! 🙂

  2. Dør!af!grin!
    For fanden det var sjov læsning.
    Hader oss Halloween men det er slet ikk nået så meget til Odense endnu…

  3. Pingback: Er der en voksen til stede? | C & the City

  4. Pingback: Forstår ikke #10 | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *