Ting, man(d) ikke skal sige #3

”Jeg er i virkeligheden 10 cm lavere end det, jeg har skrevet på min datingprofil”
Hvorfor?
Seriøst.
HVORFOR?!
Hvorfor helvede i skuret lyve om sin højde?
Det er sgu da det første, man opdager.
Og hvis du lyver om noget, så banalt som din højde, hvad lyver du så mere om? Tænker jeg umiddelbart. Det kan være, der er andre, der er mere large (hæ!) på det område.  

”Hvordan har Prinsessen det i dag?”
Aner det ikke. Kender ikke nogen prinsesser.
Kom jeg til at svare.
Sms’en faldt i øvrigt på dagen, hvor det meste af internettet gik banjo på en af mine tidligere kolleger, der havde skrevet en klumme om, hvorfor børn ikke skal kaldes prinsesser.
Det synes jeg heller ikke de skal, men kvinder skal i hvert fald
slet ikke.
Helt ærligt, er der nogen, der gerne vil kaldes prinsesse? For det er jo fair nok. Men så spyt lige ud med hvorfor det er fedt?

”Sådan noget som terror og terrorisme og ekstremisme, det ved blondiner som dig, jo ikke noget om”
Bevares, mænd vil gerne virke smarte. Og kloge. Og imponere både kvinder og mænd med deres oceaner af viden. Forståeligt. De vil vi andre egentlig også.
Men ud af efterhånden adskillige dates, har jeg efterhånden oplevet den såkaldt dumkloge mand, der åbenbart nu er blevet et begreb, ham, der altid ved bedst, virkelig mange gange.

Som fx byplanlæggeren, der selv mente, at han var terrorekspert… I et i øvrigt nedsættende og stærkt belærende tonefald.
Af de ting, han sagde, fremgik det med al tydelighed, at
dét var han ikke ligefrem.
Det mener jeg heller ikke, jeg er. Overhovedet. Men jeg har arbejdet med det i 10 år, så noget ved jeg da. En del faktisk.
Og han mente stadig at han vidste bedst, mens fakta gled af på ham som smør på en varm teflonpande.

Der skal man rejse sig og gå.
Det gjorde jeg også.
Efter at jeg havde lammetævet ham i selvopfunden ”Terrorisme & ekstremisme advanced masterclass quiz”.
(Og ja. Burde virkelig bare kun have et skuldertræk til overs for den slags, men det er så ubeskriveligt arrogant, at mene, at man skal belære folk på deres eget stofområde, at den kunne jeg ikke sidde overhørig. Var nødt til at smadre ham i viden, inden jeg gik.
And I’m not sorry)

tumblr C & the city blog

 

NB: Tusind tak for Jeres svar på, hvem I er der læser med. Jeg ELSKER det. Og der er altid plads til flere

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedin

Comments

comments

5 thoughts on “Ting, man(d) ikke skal sige #3

  1. Årh hvor elsker jeg dine indlæg,…. og det billede der følger med denne gang – genialt!!

  2. “Prinsesse” er forfærdeligt! Puha!
    Min lillesøster på 19, sendte også et screenshot af hendes nuværende flirts sms, hvor han havde skrevet “bare i orden – sov godt tøsepigen!” Hun var ved at dø af skam B-)

    – Anne

    http://www.venterpaavin.blogspot.com

  3. Pingback: Dating for begyndere | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *