Et overload af biologi

10584022_10205287976305223_2887307755773373750_n

5 minutter. F.e.m.
Så kort tid skal man vende ryggen til, før man kommer retur til total overskidt lejlighed, en hund i blodrus og en åndsvag skade, der har forvildet sig ind af åben altandør og er ved at splitte alting ad.

Ahmen for helvede altså.

Bolig ligner nu en kombination af en distriktspsykiatrisk interiør-eksplosion og noget meget avanceret installationskunst med fuglefæces på et tidpunkt, hvor jeg fanme har RET til at ligge for nedrullede gardiner og passe min møg-migræne. Det kan man så ikke engang få lov til i det her cirkus.
I stedet kan man få lov til at pisse rundt på 80 kvadratmeter, som en vingeskudt krage og forsøge at få en anden vingeskudt krage verfet ud. Alternativt at få indfanget virkelig fuglebegejstret jagthund, der tror, at det pludselig er blevet jul – og fødselsdag samtidig og i dén grad gerne vil flå fugl fra hinanden.

Fanden tage åbne planløsninger: ”Med masser af lys, luft, højt til loftet i åbne rum”.
Ville have været rart, hvis man kunne få bare et af kræene lokaliseret og spærret inde, hvilket i øvrigt er ret så svært, når man er migræneramt med dobbeltsyn. Opgaven bliver ligesom ikke nemmere af, at to af hver, vel?!
Besluttede at den første, jeg fanger, ryger ud over altanen!

Undskyld, men er I KLAR over, hvor meget sådan en lortefugl kan nå at overskide alt? Selv ned i rillerne på radiatoren er der bæ! Grrrr!

Overvejede kort at give hund lov til at partere kræet (Altså, når den er så dum, har den næsten fortjent det. Og jeg hader fugle!)
Efter en del flaksen rundt fra alle parter, lykkedes det, langt om længe, at få hund ind i soveværelse, fugl ned i skoæske – som, sjovt nok, var nærmest forhåndenværende fuglefanger-aggregat, og ud på altanen, hvor den stod og gloede dumt på mig. Mens jeg stod i sikkerhed bag rude med en puls på 4000 og gloede tilbage.

Dagen før det var det en kæmpestor, sprængfyldt til bristepunktet med blod, tæge, som jeg kom til at tage op i hånden, fordi jeg ikke lige havde fået linser på – og ikke kunne forstå, hvad det var Wilma driblede rundt med.
AAAAAADDDDDDDD!

Jeg er simpelthen ikke voksen nok til den slags. Det er ALT for meget biologi og natur på et helt forkert sted. (Og for lidt testosteron, kunne man tilføje)

Kan vist lige nok at skrive “Et nyt liv” på ønskesedlen inden fødselsdag

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *