5 fantastiske i Malmø

Den, der har drysset helligdagene ud over dette forår, har virkelig gjort det godt. Manner, hvor ligger de fridage godt for os, der har trang til miniferier og getaways.

Malmø er en af mine favoritbyer og jeg er kommet der i mange år, før det blev smart og ”København M”. Byen er overskuelig, der er god shopping, god kaffe, god mad og en virkelig god valutakurs pt. Plus, at der ofte er åbent i Malmø, når der er helligdagslukket i Danmark.

Her får du mine fem favoritter, som jeg skal forbi hver eneste gang, jeg besøger byen.

 

IMG_4845

Happy turist trods stiv kuling og ret koldt vejr

 

545355_10150980828248535_585465759_n

1)
Første stop er god kaffe to go, så man har lidt at stå imod med, når man indtager svensken.
Den napper du hos Noir Kaffekultur mens du ser på trendy og mægtig velklædte mennesker. Der er også et virkelig godt udvalg af slik, djævelsk gode chokoladecroissanter og fx. en killer, glutenfri chokoladekage (Hvis man nu er kommet hjemmefra uden morgenmad, helt teoretisk, naturligvis…)
Engelbrektsgatan 6

1043975_10152187484083535_1533263098_n

2)
Olsson og Gerthel
Længere nede af gaden finder du et mekka af en indretnings – og interiørbutik. De har ikke bare fede ting, men virkelig fede ting og ofte kan du gøre et scoop i forhold til de danske priser, især når der er udsalg.
Det var fx her, at jeg langt om længe fandt mig det helt rigtige tæppe.
Engelbrektsgatan 9

3)
Frokosten indtager du på La Roche, skråt overfor boligbutikken, der er tapas galore. Virkelig godt og et sted, jeg tilfældigt faldt over for tusind år siden – og efterfølgende har sladret om til a.l.l.e. Forvent derfor en pæn repræsentation af danskere.
Jeg møder altid mindst to tidligere kolleger fra DR, hver gang jeg er der, hvilket er lidt sjovt (Synes jeg)
Larochegatan 5 (Sidegade til Lille Torv)

4)
Självklart er man også nødt til at få eftermiddagskaffe.
Ingen Malmø-guide uden Lilla Kafferöstariet og med god grund. Virkelig god kaffe, sødt personale, gode kager (Og kanelbullar!!! De har faktisk også kardemommebullar. Win! )
Stedet er i flere etager og med masser af små kroge, hvor man kan sidde lidt privat.
Mit helt eget private bonustip er, at gå ud i den hyggelige gårdhave. Den er der nemlig ikke så mange, der har opdaget
Baltzargatan 24

5)
Man er jo en dårlig turist, hvis ikke også man kan klemme aftensmad ned, når nu man alligevel er taget over sundet.
Et sted, der aldrig svigter er Johan P, der er fiskerestaurant på højt niveau. De har jævnligt forskellige temaer og tilbud, som fx skaldyrsfad med alt hvad man kan spise for 250 svenske kroner… Jävla billigt, altså.
Til frokost har de en stor buffet med alle mulige fiskeretter, så man kan evt. bytte om på de to spiseforslag og spise fisk til frokost og tapas til aften i stedet. Du er jo på ferie. Enjoy!
Landbygatan 5

Har du nogle yndlingssteder i Malmø? Fortæl fortæl!

IMG_4844

Forspist type, der liiiiiige spotter efter lidt mere mad. Pinligt, altså!

Mens 2. Pinsedag er højhellig i Danmark, så har Sverige afskaffet den som helligdag. Altså – du har fri og der er åbent for shopping i det svenske. Heja!
Du kan se øvrige svenske helligdage her.

 
English recap: Some of my secret and most treasured places to eat, shop and drink coffee in Malmø, that’s one of my all-time favorite cities. Go to   and Lilla Kafferöstariet for coffee, La Roche for tapas, Johann P for great fish dishes and pay a visit to Olsson & Gerthel if you like the very popular scandinavian interior decoration. 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

One thought on “5 fantastiske i Malmø

  1. Pingback: Lille lykke #15 | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *