Lille lykke #8

Mens vi venter på, at jeg diskuterer færdig med mig selv, om det her terror overhovedet er et emme, der skal optræde her på bloggen og i hvilken form det, i så fald, skal antage, tager vi lige en runde med små ting, der, trods alt, har været med til at skabe noget glæde i den seneste uge.

Som tiderne er (Ja, jeg har lige genset Matador og nu smitter det åbenbart af på mit sprog) så er det nærmest endnu mere vigtigt, at man husker at fokusere på gode ting. Det dårlige er der rigeligt af.

De seneste fire dage har jeg tæsket Matador igennem fra ende til anden for 117.gang.
Der er noget sært beroligende over den serie, hvor der var orden i tingene og alting løser sig til det bedste til sidst. Ren medicin efter en uge, hvor alle yderpunkter har været nået, både mentalt og følelsesmæssigt.

Dalai Lama, premiere på ”50 Shades of Grey” og et terrorangreb er altså fra den ene yderlighed til den anden og det kan være lidt svært at rumme, når man den ene mandag sidder på Manzel og propper sig med cocktails og Copenhagen Dining Week og ugen efter går forbi præcis samme sted på vej hjem fra en mindehøjtidelighed, hvor to uskyldige mænd blev dræbt, fordi de, på forbilledlig vis, engagerede sig i samfundet.

Grønttorvet, Odense Christina Melchiors blog

I går krøb jeg dog ud af hulen for at indtage søndagsfrokost på Bankdirektør Varnæs-måden med en savnet veninde.
For vores vedkommende bestod det mest i at æde os ned i tarteletter, den slags kan heldigvis fås glutenfri, hurra, men derudover var der alle muligheder for at mæske sig i mormor-mad som ribbenssteg, sild, rejer, lun leverpostej mv.

Det er Restaurant Grønttorvet i Odense, der kører søndagsfrokost-konceptet, endda som buffet (!) og til ret billige penge. Det kan godt anbefales. (Manner, jeg savner den by)
Husk dog at bestille bord. Folk i Odense er vilde med mormor-mad.

 

Christina Melchiors blog Wilma cockerspaniel

Nydt et vif af forår den dag solen skinnede og haft Wilma Vinterbader med på stranden.
Man behøver dog ikke lade sig rive så meget med af stemningen, at man flasher bare ankler. Fårk, hvor var det koldt.!!!
I særdeleshed, fordi vandhunden nægtede at forstå meldingen om, at alle med de lyserøde leohalsbånd skulle op!

 

Christina Melchiors blog Wulff & Konstali Amager

 

Det er også blevet til lækker brunch med sød type på Wulff & Konstali, hvilket efterhånden er blevet noget af en sjældenhed, efter samtlige af byens bloggere har anbefalet mit stamsted og det derfor ikke er blevet til at sparke sig frem for mennesker.
PS: Jeg troede faktisk vi havde aftalt, at vi ikke længere taler højt om Amagers perle efter det er blevet så über-populært. Not cool! Omend jeg under stedet al succes. Den er fortjent. Selvom at det ikke længere er til at få et bord som stamkunde.
Kommer I forbi, så hold Jer for Guds skyld fra gulerodskagen og romkuglerne. Bvadr. Virkelig ikke værd at sætte tænderne i. (Det er SÅ meget løgn med løgn på. Begge dele er byens bedste!)

 

10498572_10153086938016654_5790093572479633510_o

 

Husk I kan følge med på Instagram, hvis I synes der er lidt for længe med opdateringerne herinde. Jeg er, lejlighedsvis, flittigere derovre. Brugernavnet er Christina Melchiors og jeg har en lukket profil, men var tilføj mig og du er med ombord.

 

English recap: Some of the small pleasures from last week. Lunch the old fashioned way at Grønttorvet in Odense, brunch at Wulff & Konstali in Copenhagen, beach walk with my bff – freezing cold, btw!

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *