Et overload af voksenpoint

unnamed-22

 

Top tre over ting, jeg virkelig, virkelig, virkelig ikke gider at bruge penge på:

1) En ny støvsuger

1) En ny topmadras

1) De skader andre idioter laver på min bil

2) En ny mobil

Hold.Nu.Kæft, hvor er det altså dødsygt, at være voksen ind i mellem.

Jeg bliver SÅ indebrændt, når jeg skal bruge penge på ting, der bare er helt igennem røvsyge og hvor man overhovedet ikke synes, man får noget som helst ud af sine penge.
Altså helt ærligt: En støvsuger!
Det bliver sgudda ikke mere kedeligt.

Men når man bor sammen med en, der har kraftigere hårvækst end en arabisk mand, og i øvrigt insisterer på at smide sin pels konstant, så er der ingen vej uden om.
Desværre betyder det også, at jeg ikke kan nøjes med en discountmodel, men er nødt til at smide en hulens bunke moneter efter en type med et ordentligt sug. Som man siger (Hø hø)

Topmadrassen er jeg mere forhandlingsvillig på. Har man virkelig brug for sådan en? Seriøst?
Når man nu er en lille smule et luksusdyr, eller bare hellere vil bruge de penge, man ikke har på mad, sko, rejser, champagne og tasker, så virker det altså ikke specielt vigtigt…

Til gengæld vil jeg godt gøre meget klart, at jeg er villig til at tage en voldsdom næste gang, jeg opdager en, der skræller siden på min bil og skrider fra det. I kid you not.

I de 16 år jeg har haft bil, har jeg haft fem skader. Bortset fra, at jeg ikke selv har lavet en eneste, det er andre, der har lavet ”Smadr – og skrid”-tricket og mig, der betaler reparationen, selvrisikoen og den forhøjede forsikring – og nu er det s-a-t-e-m-e nok.
Jeg er simpelthen et knurhår fra enten, at udtænke en fiks form for overvågning eller bare sætte mig og holde slæden under konstant observation på stirre-måden.
Jamen, jeg er desværre krakilsk nok til at kunne finde på det. Vi har talt om det før, men hvad fanden er der galt med folk?

Det værste er næsten, at når man bliver tvunget ud i så mange fornuftindkøb samtidig, så ryger der så mange voksenpoint ind på kontoen, at det skriger på et modtræk.
Altså, at jeg simpelthen er nødt til at køre kortet igennem på et helt vandvittigt, gennemført ufornuftigt og latterligt dyrt køb, bare for at flygte fra følelsen af at være en dødkedelig fornuftig-Frans. Lige nu er det de dér Valentino-sko, der bliver ved med at råbe mit navn. Det gør bankmanden også, når han ringer. Men da kan man jo bare lade være med at svare. Hæ.

Heldigvis skal jeg se Hans Hellighed Dalai Lama i morgen, så jeg håber han kan bidrage med noget zen og en noget mindre materalistisk tankegang i min afdeling…

Har du det på samme måde, hvor du føler at du er nødt til at gøre noget dumt for at kompensere for al voksenheden? Og i givet fald: Hvad gør du så?

PS: Modtager meget gerne tip til anskaffelsen af ny mobil. Læs: Alternativer til iPhone

PPS: Synes egentlig det er lidt sødt, at bankmanden nu er gået over til at sende sms’er i stedet for at ringe…

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *