Troen på nisser er genopstået

IMG_4391

Man skal høre meget før ørerne falder af, men jeg er ved at være nået dertil.

Det er fx lige gået op for mig, at min hund systematisk har ædt al den risengrød, som naboer har stillet ud til nissen i hele december. Altså det nisse-show som de har kørende med deres børn, hvor der kunstfærdigt laves små fodspor i mel, nissestier og små kravlelemme, stilles skåle med grød ud og leveres pakker osv.

Normalt går Wilma i snor, men om aftenen får hun lov at gå frit og det passer jo lige med, at grødskålene er blevet stillet ud hist og pist og så har køteren tømt dem alle.
Og jeg holder altså øje med hende, hun er hele tiden inden før synsvidde, men hun er hurtigere end lynet og derfor er det lykkedes hende at støvsuge hver og en, mens jeg gik og troede vi legede søge-leg…

Områdets børn har naturligvis været svært begejstrede over “nissernes” værk, mens forældre er blevet mere og mere mystificerede som måneden er gået og selv nærmest er begyndt at tro på nisser. Indtil jeg afslørede hende på fersk gerning.

Og lad nu være med sige, at hunde dør af risengrød – det magter jeg ikke!

Hun er, naturligvis, blevet straffet behørigt: Iført gevir, fotograferet og postet på samtlige sociale medier. Så kan hun lære det 😉

Det har også været ret så svært, at finde en grimasse, der kan passe, når man får at vide, at ens venner heller vil køre med DSB end med mig…
Som fx da jeg luftede ideen om, at legekammerat og jeg lavede et fælles roadtrip mod Hovedlandet til jul, i bil, naturligvis.

Jeg havde allerede bjældeklang, take away-latte, marcipan og fællessang af ”Driving Home for Christmas” på nethinden, da følgende sms tikkede ind:

”Er ikke så meget for at køre i bil og slet ikke på motorvej. Føler mig mere sikker i et tog”

…..

?

?

?!

Havde man kunnet centrifugere på en kontorstol, så var det det, jeg gjorde. Det giver jo ingen mening!
En ting er, at offentlig transport er helvedes forgård, IMO. Men offentlig transport mod Jylland Lillejuleaften – det er selve helvedes inderkreds!
Der, hvor Peter Lundin, Amagermanden og Manden i den Røde Bil er selvskrevet til at komme hen og det set-up foretrækker han så fremfor at køre i bil. Med mig. Og jeg kører altså godt!

Jeg er ikke sikker på, at vi kan være venner længere. Og i samme sætning smed jeg lige nogle fakta om de der tog, der ikke kan bremse. Rigtige venner – som man siger.

Og så kan vi ikke trække den længere. Fra Wilma, Ryan & mig til dig:
Håber du får hvad du ønsker dig allermest, om ikke andet så julefred. Og masser af marcipan og portvin.

Glædelig Jul!

unnamed-12

 

English recap: I wish you all a merry christmas! (And so does Wilma and Ryan)  

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *