Juletradition 1 – 9

Der er en stor fordel ved at være voksen: Man bestemmer selv.
Også når det kommer til juletraditioner.

Gennem december har jeg henne på Instagram (Og følg endelig med, vi hygger helt vildt) postet billeder af forskellige juletraditioner, men samler dem her også, til inspiration. Med flytning og singlestatus har nogle af dem ændret sig en del. Ud er fx røget julemarked i Odense, marcipankreationer og honningkagebagning, for når noget gør så ondt som at hælde vejsalt i et blødende sår, så skal man forsøge at undgå det. Og evt. hælde sprut i det i stedet.

1) Gløgg på d’Angleterre. Ny tradition indført med veninde. Første torsdag i december er vi fremover at forefinde i gemakkerne hos den Hvide Dame og indtager en ”Snedronning”.

Gløgg D'Angleterre Christina Melchiors Snedronning Blog

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2) Love Actually: Ingen jul uden den ultimative julefilm. Ord er vist overflødige derudover. Sidste år var jeg alt for heartboken til at se den, det gik en smule bedre i år, hvor jeg mest bare sad og var sur over, hvor let det tilsyneladende er at finde true love. (Løgner-film!)

For dem, der stadig mangler kan jeg oplyse, at DR1 sender den i aften kl. 22. (Og meget vigtig tillægsinfo: Sæsonafslutningen på Homeland kommer kl.23.15 på DR2)

IMG_4300

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                             ( “… And my wasted heart will love you”. Elsker den scene her!)  

images-11

3) Langt bedre gik det med Achmed the Dead Terrorist. Ikke voldsomt julet, men meget, meget sjovt og et godt grin har virkelig været tiltrængt. Og hvis du ikke umiddelbart synes det er sjovt, så vent til han synger ”Jingle Bombs”. TV2 Zulu sender lejlighedsvis Jeff Dunhams show, og ellers så bare søg på Achmed the Dead Terrorist.

4) Driving home for Christmas. Det bliver ikke jul uden. Færdig. Det samme gælder Soap feat.Remee og Let love be love. 

images-12

5) The Family Stone: Sarah Jessica Parker i en total anti-Carrie-rolle som den mega-kontrolfikserede Meredith, der for første gang skal møde svigerfamilien. Til jul. De er, mildest talt af en anden støbning end hende og så har jeg ikke sagt for meget. New England-jul for fuld udblæsning, sne og kærlighed og aldeles harmløs og derfor velegnet til en sofadag, hvor hjernen kun skal koordinere, at føre hånden fra konfektfadet til munden.

IMG_4320

6) Julelikør: Eller Christmas Survival Kit: Jeg har forsøgt mig med at lave min egen julelikør med chokolade, appelsin, vanille og snaps, of course. Om den bliver en tradition vides ikke, for jeg har ikke smagt den, endnu, men Hey, der er chokolade i. Hvor galt kan det gå?
Edit: Galt! Den smager fuldstændig rædselsfuldt og får ikke lov til at komme med til jul! Ydrk!

7) Julekort: Tidligere har jeg kun skrevet ”Pligt-julekort”, altså dem til forældre, svigerforældre og bedsteforældre, fordi alt andet er for usselt, men i år har jeg opgraderet og sendt til venner og veninder også, fordi det er så skidehyggeligt, at få rigtig post og en kærlig hilsen. Og ja, jeg holder da øje med, hvor mange, der kommer retur 😉

Gløgg fest

(Et udsnit af det mest fabelagtige kagebord, fotograferet af fine Emily Salomon)

8) Gløgg-party: Verdens Bedste Værtinde står for årets bedste tradition, nemlig gløgg-fest på Vesterbro. Eller #JuleBalIHipsterland, som jeg taggede det på Instagram. Et herligt sammenrend af journalister, bloggere, FCK-ere og andet godt folk, der altid udvikler sig til en mægtig fest. Sikkert på grund af 13 forskellige slags kager og den ualmindeligt heftige gløgg, der både giver rensdyrgevir (?!) og tømmermænd fra helvede.

Bedste tradition ever!! (Også selvom man ender som på billedet)

Christina Melchiors blog

9 ) Ris ala mande til morgenmad 1. juledag. Og som snack. Og til aftensmad. Mens man har pyjamas på hele dagen, ser skod-TV og Disneys Juleshow og leger med gaver. Intet er mere helligt end 1. juledag!

Hvilke traditioner har I, som I overhovedet ikke vil gå på kompromis med? Vil I ikke dele dem i kommentarfeltet, så man kan lade sig inspirere?

English recap: Some of my christmas traditions. What are yours? Please share and let’s be inspired 

One thought on “Juletradition 1 – 9

  1. Pingback: Juleruten | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *