Guide til stressfri jul #3 (Eller kunsten at overleve december med et smil)

Bare rolig, det bliver det sidste af den slags fra min hånd. Hardcore typer kan snildt vente til den 23. December og købe alt der. Det har jeg gjort en enkelt gang og gik fint, om end lidt presset… Men her får du planlægningsudgaven:

10155783_748174331905037_7032042632177065676_n(Ved ikke helt, hvad Brenda og Brandon laver her, men når man får muligheden for at smide Beverly Hills-jul på banen, så tager man den;)

1. December:
Glæd dig over, at du er mega-meget foran fordi du har fulgt guidens første og anden del.
Hvis du er bagud på pynten og har børn, så sæt dem i sving, evt. mens du laver aftensmad. Man kommer overraskende langt med appelsiner, nelliker og røde silkebånd.
Den overskudsramte: Smid nelliker, kanel, kardemommekapsler, lidt appelsinskal og noget sprut i et glas. Låg på og ind i skabet. Om 14 dage har du dejlig gløggessens, siger Verdens Bedste Værtinde, som jeg har opskriften fra.

2. December:
Smid benene op, nap et glas portvin og gå i gang med de indledende gaveøvelser.
Research lidt på hvem, der skal have hvad og klik det hjem, du allerede har besluttet dig for. Magasin.dk, saxo.com, matas.dk, salling.dk, royalcopenhagen.com, fætter BR, amazon.co.uk pakker endda ind. Win!
Køb vært/værtinde- og pakkespilsgaver samtidig, så er det gjort.
Køb også adventsgaver til de næste tre søndage, så du ikke skal feberredde dem (Igen!)

Fordelen ved at gøre det nu er, at evt. fejlleverancer kan reddes. Det er IKKE sjovt, at skulle købe ALLE sine gaver igen den 23. December, fordi posten holder hele bunken som gidsel. Det er bitter, bitter erfaring, der taler her!
Husk: Ikke købe noget på ebay.com og amazon.com. Det er fra USA og der kommer helvedes meget told og gebyrer på.
Tjek også at gaven kan byttes / returneres efter jul.

3. December:
Den overskudsramte: Tjek dit julefrokost-outfit. Passer kjolen stadig? Har du egentlig en stropløs BH? Og hele nylonstrømper? Sko, du kan gå i?
Alle, der har jagtet sorte, selvsiddende strømper i str.36-38 en fredag i december, ved, at Sfinksen er nemmere at finde end de skide strømper.
Os andre: Gør som vi plejer, prøver 8 forskellige sæt tøj på dagen, stresskøber noget nyt, kommer en time for sent til julefrokosten og ender i den kedelige ende af bordet med alle it-nørderne, hvorfor det er nødvendigt at bælle en flaske Jägermeister. Selv. True story. Prøv at gøre noget andet, bare i år.

4. December:
Planlæg dine tømmermænd. Køb treo, panodil, cola, chips og træstammer fra Lagkagehuset. Plus det løse.
Den overskudsagtige: Køber ind til hjemmelavet og ordentligt junk-food dagen derpå
Den kloge: Forudbestiller flæskestegssandwichen hos Meyers Deli, så der hverken er udsolgt eller 3 timers ventetid
Os andre: Sætter just-eat.dk som startside på computeren

5 og 6 December:
#ErIkkeAtTræffe

7. December:
Her opfører du dig som det voksne menneske, du er og finder ud af, hvordan alt det praktiske skal fordeles til julen.
Det står ikke skrevet nogen steder, at den, der afholder det store juleshow også skal være den, der sørger for det hele. Hvis din onkel laver verdens bedste and, så lad ham gøre det. Hvis du selv laver verdens bedste risalamande, så byd ind med den. Det er altså et ret stort projekt, at holde jule, så at bidrage lidt hver især, bliver de fleste glade for.

Husk: At tjekke at alle har forstået opgaven og hvad det indebærer. Jeg forstår stadig ikke, hvordan mailen:
”Det vil være en stor hjælp, hvis du medbringer små, kogte, pillede, kolde hvide kartofter” blev til den kæmpegryde med meget varme, store og aldeles upillede kartofler, jeg fik overleveret…??!

Varme kartofler vil nemlig ikke brune og lader sig heller ikke sådan lynafkøle. Så efter 45 min. kartoffelkamp med pilning, fryserbesøg og mislykket bruning var resten af menuen rimelig fucked up og jeg var sur.
60 minutter senere var jeg fuld og skide ligeglad, fordi jeg havde raseri-drukket al velkomstchampagnen i skjul af gryderne og selvom fuld værtinde er sjovere end sur værtinde, så er det meget rart at man er enige om, hvad ting betyder. Og ellers kan det, som sagt, drikkes væk.

8. December:
Den overskudsramte: Smæk en brunkagedej sammen og hav den liggende i køleskabet, så der kan bages efter behov.
Den dovne: Køb dejen færdig og hav den liggende i køleskabet, så der kan bages efter behov
Os andre: Springer over og køber kagerne færdige hos bageren, hvis behovet opstår

9. December:
Køb al vinen, snaps, portvin, øl sodavand osv. O.P. Andersons originale er en super snaps. Fås også som øko.
En kollega, der ved alt, hvad der er værd at vide om portvin anbefaler fx Ramos Pinto LBV, der fås hos Vinoble til risalamande med kirsebærsauce.
Den overskudsagtige: Send en ”Christmas-Care-Package” til en, der trænger til det. Julethe og honningbomber fra Perchs.dk, lakrids fra Johan Bülow, marcipan fra Summerbird fx og du er årets julestjerne.

10. December:
Hold eller inviter til en improviseret gløggaften. Det er en skøn måde, at få set mange mennesker på samtidig.
Jeg har holdt det en af de sidste dage før jul, hvor julehumøret er ved at indfinde sig, folk har styr på det meste og de kommer/går, når det passer dem (Oftest kl. sent om natten)

11. December:
Find den stuuuuure kasse med julepynt til træet frem. Er der stadig levedygtige lysholdere, topstjerne og juletræsfod? Ellers er det en ret god idé at få det købt nu. Plus lametta, flag og juletræslys. (Og flere Panodiler, hvis nogen er til julefrokost i weekenden)

12. December:
Sidste dag for bestilling, hvis du har udset dig julegaver i fx England. Mange sneakers, løbesko mv. er eksempelvis sygt billige på engelske netshops, men der er også seriøst run på posten og ofte lufthavne, der lukker pga. dårligt vejr, så skal dine pakker nå hjem til jul, skal de bestilles nu.

13. December:
Dagen, hvor du er tvangsindlagt til at høre dine poder gennemtæske Lucia-sangen til dine ører bløder, bedre kendt som Lucia-dag.
De overskudsagtige: Bager Luciabrød, svensk tradition bestående af alt det forbudte: Hvedemel, sukker, sukat og sødmælk, der smager sygt godt.
De romantiske: Holder deres egen Lucia-dag fx ved at træde nøgen ind i mørklagt stue, kun iført et tændt stearinlys. Sang er valgfrit…
Husk: Lad for helvede være med, at forsøge dig med tændt adventskrans på hovedet. Nej, du blev ikke valgt til Luciabrud som barn, lev med det. Der er steder på kroppen, der ikke skal i kontakt med levende lys og varm stearin!
Husk husk: Hold dig langt væk fra centrum og centre. Det er selve helvedes inderkreds i dag.

14. December: Pak de gaver ind, der er ankommet og bag julekager, hvis du trænger til det.
De dumme: Tager på juletræsindkøb og står i kø i timevis sammen med hele resten af landet
De dovne og kloge: Glæder sig over, at have bestilt gaverne med indpakning og bestiller evt. juletræet på nettet i samme hug.

vintage-disney-christmas-wallpaper

 

15. December:
Her er du glad for, at du bookede en fridag, ikke?
Dingel rundt i byen med kæresten eller en ven/inde. Nyd julestemningen, spis lækker frokost og at du har købt dine gaver. Skid til Malmø eller Hamborg og få et snif af udland. Eller bliv hjemme i sengen hele dagen, se serier – eller hvad du nu kan finde på.

16. December:
Køb juletræet med hjem på vej hjem fra arbejde eller lav en aftentur. De fleste steder har alligevel åbent til sent nu – og du får ikke et friskere træ af at vente til på søndag

17. December:
Køb en røvfuld julekort, fx 3 stk. for 10 kr. i Tiger, nap et glas portvin og skriv en lille hilsen til folk. Det er hyggeligt at få julekort på den gammeldags, håndskrevne måde med frimærke på.
Uanset kategori: Jo, det er!

18. December:
Bestil al maden med levering en af de sidste dage før jul, hvis ikke du har gjort det. Tjek at du har det hele. Også mandelgaven, rugbrød, salt, mælk, affaldsposer & toiletpapir. Nap fx en komplet indkøbsliste, der frit kan udskrive her og sæt store krydser, når noget er gjort.
Husk: Du skal også have mad Lillejuleaften og 1.& 2. Juledag. Sushi, smørrebrød og pizza er en udmærket optakt til julegildet og herligt nemt at hente som takeaway d. 23 december.

19. December:
Benene op, portvin i glasset, konfekt on the side og fyr den af med julefilm.
Den overskudsagtige: Stryger juledug, servietter, kjole og skjorte.

20. December:
Lav konfekt. Så er det friskt til juledagene (Og du når ikke at æde alt for meget af det inden) Jeg har fast tradition for at kombinere det med drinksdrikning og julemusik, så alle synes, det er hyggeligt.

21. December:
Køb blomster til juleborde og evt. værtindegaver mellem jul og nytår. Blomster som fx hyacinter skal bruge noget tid på at springe ud og blomsterbutikkerne er rædselsfulde tættere på julen.
Den overskudsagtige og snedige: Tjekker favoritwebshopsne og lægger de ting i kurven, som du vil score på udsalg. Mange af dem åbner ballet allerede 25. December, så du kan lige så godt være forberedt.

22. December:
Glemt en gave?? Aarstiderne.com, Skagenfood.dk, Boligmagasinet.dk er dine venner. Leveringsdygtige i måltidskasser, færdiglavede retter og god stil .
Husk: At sætte anden til optøning, hvis den er frossen.
Husk husk: At det er allersidste frist for at sende en gave, hvis den skal nå frem inden jul

23. December:
Smut mandler, lav rødkål, pynt træet, kog og pil kartofler og lav risengrød til risalamanden.
Gå evt. i biografen og lad julefreden sænke sig.

24. December:
Plag dig til at måtte åbne en pakke, gå en lang tur og få overgearede hunde og børn luftet godt af. Send hele holdet i kirke, mens du selv nyder roen i et karbad. Stik din kæreste m/k en ekstra pakke, der kun må åbnes alene. Naturligvis med et billede af dig selv, i bar røv og nissehue. Eller … Du ved, hvad jeg mener.
Husk: 1) It’s only once a year. Godt at messe for sig selv dagen igennem. 2)At se Disneys Juleshow og at 3)rigelige mængder portvin og marcipan kan dæmpe det meste. 4) Gem noget af risalamanden, det er obligatorisk som morgenmad 1. Juledag hjemme hos mig.

Glædelig jul!

IMG_2795

 (Driving home for christmas…) 

English recap: My guide to december and christmas with a smile. In short: Planning is everything. And don’t dress your dog as Rudolf 😉 It doesn’t suit anyone. 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *