Hvad mænd bør vide om kvinder

IMG_4269-2

 

Faktisk troede jeg, at det var komplet overflødigt at fortælle det her, men nu tager vi den lige igen, så selv de mest langsomme kan være med.

Kvinder

Taler.

Sammen.

Oh yes.

I praksis betyder det, at selvom kvinder ikke lader til at være forbundet på nogen som helst måde og også har forskellige geografiske tilhørsforhold, så kan man godt kende hinanden. Eller for nu at være helt specifik: Selvom den ene bor i Odense og den anden i København og har to vidt forskellige job, så kan de godt kende hinanden – og gør det med (bekymrende) stor sandsynlighed, fordi det her land er meget, meget lille.

Det er en ret god ting at huske, hvis man nu 1) er mand og 2) dater online.

I kan godt se, hvor jeg er på vej hen nu, ikke?

For kvinder taler. Sammen. Om fx mænd. Og mænd man dater.
I sådan en samtale har der det med at dukke…. detaljer op, som man kan begynde at studse over. Såsom sære sammenfald indenfor job, børn, bopæl, adfærd osv., så en længere korrespondance, hvor den ene kontinuerligt påstår, at det er den samme,  afsluttes med, at den anden skriver:

”Stik mig så det telefonnummer. Det kan jo simpelthen ikke passe, at det er den samme”

Ding ding ding Jackpot.

Det var det så.
Og det havde han vist lige glemt at fortælle. Han troede, tydeligvis, at han kunne have sig en lille treat i hver sin by, på hver sin ø, i al fred og fordragelighed uden at nogen vidste noget som helst, for hvordan skulle sådan en genistreg kunne blive opdaget…

Men så er det jo at kvinder snakker. Sammen.
Man kan vel sige at der gælder det samme for mænd som der gør for kriminelle: Det er altid deres egen dumhed, der fælder dem til sidst.

Og ja, vi udtænkte utrolig mange sjove måder til at afsløre at ”The Jig was up”, men resultatet blev at vi begge to aflyste og afbrød kontakten uden yderligere forklaringer.

Til hans fordel skal det dog siges, at han har utrolig god smag – og er tro mod den. Vi er nemlig begge høje kvinder med store armbevægelser, ret rappe i replikken og ditto krøllet hår.

Og det er så i øvrigt mere, vi har til fælles. Men det holder vi for hos selv. En vis diskretion er trods alt påkrævet. Som man siger 😉

 

English recap: Women talk. And women know each other in the most mysterious ways. Apparently some men doesn’t know that – and then they end up dating to women that are very good friends… Yes it happened! Somehow he forgot to tell us that he was seeing other people. Both my friend and I cancelled and cut off all communication – but at least he has an excellent taste in women 😉  

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

One thought on “Hvad mænd bør vide om kvinder

  1. Pingback: Guide: Så let får du en kæreste (Eller bare en date) | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *