Komplet guide til stressfri jul #1

Allerførst vil jeg godt lige understrege, at denne guide er skrevet under protest. Lige som alt andet juleagtigt, der optræder her inden den første december.

Jeg ved ikke, hvornår I har vedtaget, at julen begynder i september (I-fucking-KEA, det er Jer, jeg kigger på!) men den afstemning er måske blevet holdt, mens jeg var ude af drift? Og nej, jeg er ikke julehader, men det hedder faktisk ”Julen varer lige til påske” og IKKE: ”Julen begynder i september og holdes de næste fire måneder, fordi detailhandlen synes det er fedt!”

Problemet er bare, at alt hvad der mindre om julefred og julehygger stiger proportionalt med, hvor godt tingene er planlagt og hvor meget på forkant man er. I hvert fald for os der skal sørge for at få lortet afviklet nogle af os.
Så selvom man absolut ikke gider jules på før den første søndag i advent ( Som er den 30 november i år – fyi) så kan det altså godt betale sig, at være på forkant med visse ting. Altså der, hvor det er ris til egen røv at tro, at man snildt kan opdrive en and / pladsbillet / juletræstæppe den 23 december…

Hvis du nu sidder og tænker, at det er stukket helt af for mig, fordi jeg ikke er prototypen på en ”Domestic Godess”, så er den god nok. Men i et tidligere liv har jeg fyret den af som forstadsfrue, hvor den slags skills er nødvendige og så har jeg afholdt fire forholdsvis succesfulde juleaftener, hvor det er lykkedes ikke at selvantænde i raseri og heller ikke at sætte ild til andet end det planlagte.
Listerne er endda gået i arv til veninder, der skulle være førstegangsjuleværtinder.
(Bevares, der var lige det første år, hvor jeg gik fuldstændig op i limningen af hysteri over, at der, i min optik, ikke var pynt nok på træet, men der lærte jeg så de tre grundlæggende julesuccesregler: Planlægning, uddelegering og pyt)

Det sidste er absolut det vigtigste for uanset, hvor godt alting er koordineret, så mangler der altid en gave, noget vin, toiletpapir eller noget helt ottende.
Og det går hverken verden eller julen under af!

5b5caf_b512a8d358dc4949a760b9f4a7985f4f

Så vær så artig: 

Del 1 af Christinas guide til stressfri jul. Og vær lige obs på, at det er jul på den ”almindelige” måde. Hvis du er typen, der insisterer på at udbene dine egne sild, grave en laks og lave 3 forskellige slags hjemmelavede rullepølser, er det en anden blog, du skal læse med på. Men det ved du sikkert godt 😉

Så tidligt som muligt:
(Hvilket er i juli): Hvis din hund/kat/kæle-ilder skal i pension henover jul eller nytår, så book plads NU. Beklager. Men de pladser er så efterspurgte, at mange faktisk melder udsolgt allerede om sommeren. Så hvis det først er nu, du kommer i tanke om det, så er det ved at være last call.

Oktober:
(Brækket hjerne gør, at jeg er nødt til at være en tidlig starter. Ellers går det helt galt. Du kan bare gøre det i november, hvis du hellere vil det)

– Når butikkerne alligevel stiller al juleriet frem, så er det bare om at tage fra og få indkøbt alt det, der kan gemmes og ikke bliver for gammelt.
NEJ, det betyder IKKE at julen er begyndt eller noget andet, det er ren praktik. Ingen følelser, bare luk øjnene og tænk på noget andet, som man siger 😉
Der er virkelig meget, der kan købes på forhånd, lige fra mandler, lys, ris – og værtindegaver osv. Smid hele molevitten til opbevaring i fx kælderen, et ekstra værelse og glæd dig over al den tid, du allerede har sparet. Jeg har skrevet en komplet indkøbsliste, der frit kan udskrives her
(Tro mig: Du gider ikke stå i kø i 3×40 minutter i tre forskellige butikker, fordi den ene har udsolgt af mandler, den anden af ris og den tredje af vanilje! Man bliver et dårligt menneske af det. Og det er helt korrekt, at der ikke er slik på listen. Jeg kan jo ikke styre det for fanden )

– Økonomisk kan det også være en fordel, at fordele juleindkøbene over flere måneder og der er tit udsalg eller tilbudsevents i oktober.
Jamen, hvis din mor konsekvent ønsker sig den samme bodylotion fra Biotherm, så køb den da når den fås til halv pris og du får den pakket ind. Den bliver ikke for gammel! Det bliver du til gengæld af at vente 45 minutter på at få lov til at betale og selv pakke ind efterfølgende, i december. Just sayin’

– Book plads, hvis du skal med tog, bus, fly eller færge i juledagene. Eller hvis der er brug for hotel eller anden overnatning. Det er som regel nu, der bliver åbnet for bestillinger og du ved selv, hvorfor.

– Hvis du er vildt overskudsagtig, så bestil også din and eller, hvad du nu spiser til jul.

Rødkålen kan også meget fint laves nu og fryses ned. Jeg har blindtestet og det går ikke ud over smagen overhovedet

Shop: Du kan med fordel hapse et billigt julefrokost-outfit på nogle af de mange udsalg. Jeg købte denne fra Mango i september til 279 kr. (Men der er jo også noget galt med mit hoved 😉

31085599_02

 

November:
Det er stadig ikke jul, men du er nok nødt til at indstille dig på, at juletosserne er gået all in nu og julefrokostsæsonen er skudt i gang (Den 6 november flød min Instagram feed over med de første…Suk)

Du kan fortsat leve i fornægtelsen, men i midten af november anbefaler jeg, at du planlægger en lillebitte smule.Alle har forskellige traditioner og det er dem, du skal prioritere her. Nogle insisterer på at deltage i alle 10 julefrokoster, de inviteres til, andre VIL vikle hele huset ind i gran og hjemmelavede dekorationer, nogen skal på julemarked og for andre igen bliver det slet ikke jul, hvis de ikke får tre slags hjemmelavede småkager.

Gør det, der er vigtigt for dig og din familie. Og lad være med at tvangsjule på andre!!!
Hvis du er den eneste, der vil i kirke, så gå selv eller sammen med venner. Husk at man gerne må forhandle ala en tur i Tivoli for et blowjob (Det var et forslag!)
Når dig og din evt. anden halvdel har aftalt, hvem der skal hvad og hvornår, så sæt det i kalenderen. Så er dagen taget og man slipper for skænderiet, når en troede der skulle hentes juletræ, mens en anden havde planlagt at arbejde.

– Juleting, der skal købes billetter til som koncerter og teaterstykker skal bookes.
Billetterne til den slags forsvinder hurtigere end jeg kan nå at tømme en kasse blommer i Madeira.

Køb julekalenderne. Børnenes U-Landskalender, dem fra Summerbird og Johan Bülow er altid udsolgt inden december, fordi nazi-agtige planlægningstyper køber dem 😉

Lav en liste enten fysisk eller i din telefon med julegaveønsker. Man kan aldrig komme i tanke om noget ordentligt på kommando.

Lav også en liste med ideer til gaver til andre. Det er Verdens Bedste Værtinde, aka Berlingskes Sarah Skarum, der har lært mig det tip og hun er også voldsomt gavmild med ideer. Virkelig smart, for man kan jo heller ikke huske, hvad den geniale kogebog til veninden hedder, når man står svedende som nr. 122 i køen hos Bog og Idé.
Man kan også, lige så stille, begynde at høre folk til, hvad de ønsker sig.

Book tider til frisør, voksning, negle, øjenvipper, julefoto eller hvad du nu får lavet. Fordelen ved at gøre det nu er, at du selv kan vælge dag og tid og dermed ikke skal suse byen rundt til ”klat-aftaler” hver dag. En gang shellac på neglene i midten af december holder helt til nytårsaften og så skal du ikke tænke mere på det.

– Benyt Mortens Aften til at få julemenuen på plads, hvis du er en af dem, der spiser and.
Fx kan man prøvesmage forskellige slags vin (Barolo, Ripasso og Amarone er altid godt til and) og øve sig i hvordan man egentlig laver julemad.
Første gang Ex Anden Halvdelen og jeg skulle afholde Det Store Juleshow stod vi begge juleaften kl. 5 min. i and og troede at den anden kunne lave brunede kartofler… Det kunne vi så ikke og ingen havde fået tanken om, at det var noget, der skulle afprøves. Flot. Hans mor, det dejlige menneske, havde til gengæld helt styr på bruningen og alt var godt, men måske meget godt at have været forberedt .

Køb al vinen, øl, snaps og sodavand. Så er det på plads og løber igen steder. Velkomst, rød, hvid – og dessertvin. Eksempelvis. Plus portvin til generel pimpning gennem december.

Bestil din and/flæskesteg/kalkun.

– Nu du alligevel er i gang med bestillingerne, så smid rejer, laks, sild, fiskefileter, rullepølse osv. til juledagene og evt. frokoster oveni. Husk at det først skal ankomme den 22 december.

– Verdens Bedste Værtinde vil formentlig forslå, at du laver gløggekstrakt og andefond også i november. Jeg køber andefonden og gløggen drikker jeg hos hende med allerstørste fornøjelse, men nu er det i hvert fald sagt.

Se, så let er det faktisk. Naturligvis anbefaler jeg at købe det hele online og få det leveret på dørtrinnet, men der er ingen tvang. Nu kan du slænge dig i god samvittighed og løbe æresrunder helt frem til første december, hvor du får del to af den store guide til stressfri jul.

Er det her noget I gider læse? Eller er det alllllllt for desperate housewife-agtigt?;)

 

English recap: The key to a successful christmas, december and christmasdinner i planning, planning and then some more planning. And yes, I’ve already begun. Fx you can buy a lot of the groceries already: rice, almonds, wine, beer etc. I’ve made a complete list, feel free to print it

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

2 thoughts on “Komplet guide til stressfri jul #1

  1. Pingback: Lille lykke #19 | C & the City

  2. Pingback: Den store guide til stressfri jul | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *