Rejsetip: Designertøj til spotpris i nordtysk shoppeparadis

Hamborg-e1383861023588-685x913

Efterårsferien er skudt i gang for dem, der er heldige at have den slags og er du en af dem, der sætter kursen mod Hamborg (Eller har brug for en undskyldning for at komme på et lille roadtrip), så anbefaler jeg på det varmeste at svinge forbi Neumünster, der er en mega outletby en spytklat fra Hamborg.

Normalt får jeg tics af alt, der lugter af outlet, lagersalg og udsalg, især når det involverer haller, gamle fabriksbygninger mv. Der er intet snobberi over det, hell det meste af den her blog handler om, hvordan man scorer sig ting med rabat, men horder af hysteriske mennesker, der slås og skubber for at få en taske på udsalg, er min personlige forestilling om helvedes forgård. Derfor var jeg ikke bare skeptisk, men overordentlig skeptisk, da forslaget om at aflægge outlettet et besøg kom på bordet. Eller retteligt, jeg blev nedstemt og tvunget med, når nu sandheden skal frem…

Neumüster outlet Christina Melchiors

Så meget desto større var den positive overraskelse, da det viste sig at McArthurGlen Designer Outlet, som det hedder, er en lille, fin shoppingby med gader og huse og ikke skyggen af en lagerhal. Der er så fint med blomster, bænke, fine træer – og en Starbucks!

Yessir og jeg foreslår at man starter der med en lille opfrisker inden man kaster sig ud i butikkerne, der har op til -70% besparelser. Og det er altså ikke den sædvanlige slags aflagte crap, men mærkevarer som Gucci, Michael Kors, Pillyvut, Le Creuset, Ralph Lauren,Triumph, Hugo Boss, Nike og Levis, nye kollektioner i øvrigt. Der er 125 butikker i alle genrer: herretøj, interiør og børnetøjsbutikker, altså et kæmpe udvalg til ret gode priser.

Neumünster Christina Melchiors blog

McArthur Designeroutlet i Neumünster ligger cirka 110 km fra den dansk/tyske grænse og 45 minutters kørsel nord for Hamborg. Der er skilte derind på motorvejen og besparelsen er på mellem 30-70% på de i forvejen billigere tyske priser.

Man kan bruge ret lang tid derinde, så jeg foreslår at man gør det på hjemvejen, det er for ærgerligt at bruge kostbar hotel – og Hamborg-tid på at trave rundt derinde. Derfor er det også en god idé, at lægge en slagplan for hvad man evt. går efter på outlettets hjemmeside og gnaver sulten efter shopperiet, så kør ind til Neumünster, hvor der er masser af gode spisesteder eller fortsæt til Hamborg. De cafeer/restauranter der ligger i outlettet er ikke noget at råbe hurra for, synes jeg.

Mangler du inspiration, så kan du se hvad du skal lave i Hamborg i guiden, jeg har skrevet her. 

McArthurGlen Designer Outlet Neumünster

Oderstraße 10

24539 Neumünster

T: +49 (0) 4321 558 688

info@designeroutletneumuenster.de

Web: http://www.mcarthurglen.com/

English recap: If you need inspiration for the holidays, I recommend a trip to Hamburg and/or wisiting the outlet village McArthur Designeroutlet Neumünster. Lots of designer stores, great prices and a charming village as well. The outlet is situated a 45 min drive north from Hamburg. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *