Hvad siger Monopolet?

 

 

question-mark3-655x4371

 

Nu er I lige nødt til at hjælpe mig med et dilemma, som jeg ved kommer til at skille vandene og det er derfor, at jeg gerne vil høre Jeres mening: Er det i orden at google mennesker, som man ikke kender og har mødt i en sammenhæng, hvor man er anonym?

Jeg er med på, at man googler folk som man møder i professionel sammenhæng, ex-kæresters nye kærester, folk, der er lækre osv. Eller nogle gør, jeg gør ikke – og det er åbenbart meget mærkeligt, fordi ”Alle” gør det. Og det er ikke fordi, jeg er hellig, men tilsyneladende vældig meget last year og bagud med alt.

Til gengæld har jeg lagt mærke til, at folk også googler r*ven ud af bukserne på mennesker som de ikke kender. I sammenhænge hvor grundlaget for bekendtskabet er anonymitet – og nu er det ikke fordi, jeg har rodet mig ud i noget kinky, bare rolig.
Men jeg synes det er principielt interessant, for der er jo masser af steder fx onlinefora om strikning, kagebagning, bryllupper, barnløshed, dating, sygdom og alkoholisme, hvor hele konceptet er bundet op på anonymitet:
At man kan skrive om sine erfaringer med medicin, læger, afvænning, fertilitetsbehandling eller bryllupsplanlægning UDEN at nogen ved, hvem man er i den ”virkelige verden” og hvor det faktisk er en fordel, fordi alle er lige og i samme båd og man ikke behøver bekymre sig om omgivelsernes eventuelle fordomme.

Jeg synes det er mega-tarveligt, grænseoverskridende og upassende, at man ikke respekterer anonymiteten, og ja, jeg ved godt, at jeg selv har en blog, hvor jeg bestemt ikke er nærig med, hvad jeg lægger frem – og det er lige præcis derfor, at jeg synes det er et problem:
I forvejen er jeg enormt åben og deler mange ting, også de virkelig svære, pinlige, sårbare og grænseoverskridende, både her og i det virkelige liv. Også med mennesker, som jeg ikke kender specielt godt.

Nøjagtig derfor pisser det mig voldsomt meget af, når folk så ikke respekterer spillereglerne for fx anonymitet. Når jeg i forvejen deler ud, så vil jeg sgu have lov til at være ”In cognito” de steder, hvor jeg har brug for det.
Jeg har selv, ved flere lejligheder, mødt venner og bekendte, både i virkeligheden og online, og ladet som om at jeg ikke kendte dem – og efterfølgende holdt det for mig selv, fordi det var steder, der ikke kommer andre ved. Heller ikke mig – før folk evt. selv vælger at fortælle mig om det.

I min optik har alle ret til et privatliv og krav på at man udviser noget diskretion, hvis ens veje så krydses alligevel og derfor kan man simpelthen ikke være bekendt, at sætte sig til at google folks identitet frem, når mødestedet er baseret på at man er anonym, indtil man selv vælger noget andet.

Er det mig, der er håbløst gammeldags? Er det simpelthen name of the game i vores over-digitaliserede verden, at man ikke kan være privat nogen steder online? Hvad synes du ? Må man google eller ej?

 

English recap: Is it okay to google the people you meet online? I mean, a lot of debate groups is foundated by that the participants are anonymous, like AA, but I’ve discovered that it’s quite common the google people despite their “cover”. It that a violation of the privacy or do we just have to live with it? That nothing is private or anonymous online anymore? 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *