Vind: Pink solbriller og bling

Christina Melchiors blog

Stop så!
Sommeren er IKKE slut endnu, solen skinner,  og det er 20 grader, så slap af med de dér:
”Wuhu, nu er det efterår, jeg glæder mig til, vi skal have striktrøjer på”-opdateringer. Vi har i forvejen efterår ni måneder om året i det her land, så vi når det nok.

Det er faktisk kun den 12. August og i min optik er det sommer indtil 1. Oktober, så der er masser af varme dage endnu til terrassevin, store is, lune nætter på altanen og et havdyp i ny og næ. Blev der sagt.

Jeg medgiver dog, at hverdagens indtog kan ramme noget hårdt og for at gøre landingen lidt blødere, har jeg teamet op med smykkefirmaet Pilgrim for at kaste en gave efter Jer. Gaver virker som bekendt på alt og jo flere, jo bedre. Sådan er reglen.

Efter nogle år, hvor vi nok har været “vokset fra hinanden” stilmæssigt, er der virkelig fine ting at smykke sig selv med. Altså lyserøde solbriller, what’s not to like.

Solbrillerne er, naturligvis, blandt nogle af de favoritter, jeg har fået lov  til at vælge og sende videre til en heldig læser (Eller heldig og heldig, hvis du synes jeg har en tarvelig smag, så er du… knap så heldig) Derudover er der en fin dobbeltring, halskæde med bling og øreringe og I skal da ikke tro, at jeg ikke er flabet nok til at beholde det hele selv. Men som det forholdsvis pæne menneske, jeg er, så skal jeg nok nære mig.

Fordi det nu er lige efter sommerferien, behøver du ikke engang være specielt kreativ for at deltage. Der skal hverken likes, deles eller signes op til noget som helst. Bare smid en kommentar på bloggens Facebook-side, så er du med. Anything goes. Du må skrive prut, hvis det er det, der ligger mest lige for.

Wilma aka Beautyhunden er også pjattet med lyserød, så det bliver hende, der finder en vinder om en uges tid på sædvanlig uforudsigelig og fuldstændig tilfældig vis.

christina melchiors blog Wilma

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *