Læs dem her. Fordi jeg siger det.

I tog så godt mod det seneste indlæg, hvor jeg forsøgte at prakke Jer læsestof på, at jeg lige vil smide et par anbefalinger igen.  Altså på ”Læs dem her eller jeg tæver dig med en våd søndags-Berlinger”-måden.

IMG_3194

Det er en af de bedste følelser, når man bliver fuldstændig opslugt af en bog, hvor siderne vender sig selv, hvor det pludselig er blevet lyst udenfor og det går op for en, at hverken hunden eller en selv har fået aftensmad.
Sådan en krimi er Akrash, og hvis du kun skal læse en bog i år, så skal det være den. Det er så tacky, at at skulle forfalde til en kliché som sex, drugs and rock n’roll, men det er det, den er og der er rigeligt af det. Om det så skal opfattes som en advarsel eller lokkemad, er op til dig selv.

Akrash er den tredje bog i Jesper Steins serie om Axel Steen, falleret, fraskilt drabsefterforsker hos Københavns Politi med en formidabel evne til både at få røven på komedie, være voldsomt usympatisk, score pæne damer og være den bedste på sit felt – samtidig. Titlen “Akrash” erarabisk slang for strisser og er klart den bedste bog, selvom de to foregående ”Uro” og ”Bye bye blackbird” bestemt også er læseværdige.

Når Axel Steen-bøgerne hæver sig over niveauet på andre krimier, så er det fordi de har det hele: Sex, svigt, nedtur, sorg, kriminalitet, narko, håbløs forelskelse, kærlighed, penge og bedrageri. Og så er persontegningen helt exceptionelt god.

Med sit accellerende stofmisbrug, knuste hjerte og problematiske opvækst minder han til forveksling om Harry Hole i Jo Nesbøs bøger, og man kan ikke ligefrem betegne Axel Steen som specielt sympatisk. Alligevel er han en, man hepper på og ønsker det hele skal lykkes for, både kvinden, jobbet og at få skovlen under de onde. 
Det gør man, fordi han er så ekstremt godt beskrevet på både godt og ondt. Han er menneskeligt troværdig og man kan næsten fysisk mærke hans nedtur, kampen mod stofferne og på jobbet, ligesom at blive svigtet og forrådt af den man regner allermest med. Det er vi jo nogen, der godt kan sætte os ind i…

Det trækker også op, at bi-personerne, den kriminelle bagmand, eks-konen og den nye mand, der ovenikøbet er Axels chef, er tilsvarende godt beskrevet, så man kommer lige så tæt på dem. Jeg tror ikke man behøver, at have fået børn for at man glimrende forstår eks-konens følelse, når hun betragter med post-barselskroppen foran spejlet. Sammen med en levende og virkelighedstro dialog, trækker det også bogen op, for der er en følelse af at Jesper Stein virkelig har fundet sin forfatterstemme og bare fyrer den af.

Trods stresshjerne var den slugt på tre dage og på dag fire, måtte jeg stalke den flinke forfatter på Twitter og oplyse ham om, at hans sommerferie er inddraget og han er nødt til at skrive opfølgeren asap, fordi vi er nogen, der lider voldsomt af abstinenser. Hvilket han faktisk lovede at gøre –sådan opfattede jeg det i hvert fald 😉

Hvis der kommer en firer, så håber jeg at det bliver med et selvdigtet plot, der ikke tager baggrund i ægte kriminalsager, men det er fordi, jeg er så meget nørd, at jeg kender dem for godt, selv har dækket flere af dem og bruger for meget tankevirksomhed på at sammenligne med fakta og det er sgu lidt anstrengende, men det er jo bare mig.

 

IMG_2990

 

Når jeg er nødsaget til at bruge et tarveligt ”Se mig, jeg har fået en fin bog af Gyldendal-wuhu”- Instagrambillede (Hedder @Christinamelchiors, hvis I vil følge med), så er det fordi Joakim Zanders bog “Svømmeren” ikke er til at vride ud af hænderne på den, der har lånt den. Hvilket faktisk er meget sigende for den er virkelig god og meget svær at lægge fra sig – og jeg ved, hvem du er, dig, der har den.

Også her er der en interessemæssig hjemmebanefordel for mig, fordi den handler ret meget om terror og kampen mod terrorisme, og det synes jeg jo er fedt.
Men også en ret heftig blanding af fortid og nutid, brudte løfter, svigt, bedrag, at blive ført bag lyset af dem, man stoler blindt på og et underliggende spørgsmål om, om vi, i terrorbekæmpelsens tegn, er gået for vidt. Og noget kærlighed, of course.

Det hele er bundet sammen i Stockholm, Bruxelles, USA og Mellemøsten og der er ret meget fart over feltet. Altså man skal virkelig koncentrere sig, hænge på og lægge sig i selen for at følge med, for der er mange skift i både tid og geografi og det var jeg lidt koncentrationsmæssigt udfordret af.

Alt i alt en meget læseværdig bog – bortset fra, at det er utroligt irriterende, at have gået 4 år på Journalisthøjskolen for at lære at skrive og så kommer der en tør, svensk jurist, der har en helt anden uddannelse og siddet og flyttet dokumenter i henne EU og skrevet et brag af en debutroman on the side… Nogen mennesker kan bare den slags. Men selv for smålige typer som mig, er den værd at læse, så tusind tak til Gyldendal for at have sendt den til mig.

 

English recap: Two of my favorite books this summer. Must reads. Because I said so 🙂 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *