Fødselsdag, lyserøde drinks og opskriften på værtinden i hegnet

Chapter-Friday-Fresh-Summer-Drinks-Cherry-4-Resized

 

For tusind år siden fik jeg lovet, at fortælle om min fødselsdag, der endte lige rigeligt animeret for værtindens vedkommende, men selv de bedste intentioner slår ikke til, når man er net-løs. Men man skal jo holde, hvad man lover, så I får den alligevel, sammen med opskriften på de drinks, der fik sendt fødselsdagsbarnet i hegnet,  fordi hun lige havde glemt, at hun ikke har drukket noget alkoholisk virkelig længe – og at der er forskel på 2 og 4 cl. sprut…

foto 1

Som bekendt er der ingen fødselsdag uden kage, så vi skød ballet i gang hos min alltime-favorit, Themsens. Her vankede et så urimelig stort stykke lagkage, at jeg ikke rigtig behøvede spise mere den dag, for som Fru Themsen siger:
”Når man først har besluttet sig for, at man skal have kage, så kan man lige så godt gøre det ordentligt. Det skal være et stykke, der kan smages, ikke sådan et lille, fesent et” og det er en filosofi, jeg er fuldstændig enig i.
Heldigt at jeg kunne trille de 50 meter hjem 😉

Eftersom stresshjerner hverken kan koordinere, planlægge eller udføre særlig meget, var jeg tvunget til at gøre det må nemmest mulig måde, hvis jeg skulle fejre mig selv.

Læs: Købe mig til det hele, så jeg kun skulle invitere, gøre lejlighed festklar, få mig selv i noget tøj og tegne mig i ansigtet og helt ærligt: Selv det var sgu alt, alt for meget.
Heldigvis var en veninde behjælpelig med indkøb og andre medbragte en kage, for ellers var der ikke blevet nogen fest.
Tænk, at det kunne ske for og hos mig. Der er dæleme langt til dengang, hvor alt var hjemmelavet fra bunden og goodiebags til gæsterne. Man fatter det ikke. Jeg HADER den her crappy, retarderede udgave af mig selv!

Nå, men forinden havde rare mennesker sendt mig et drinks-kit indeholdende Cherry Heering og en masse opskrifter. Da jeg i forvejen er inde i den dér lyserøde periode, var det ret nemt at beslutte, at der skulle køres lyserøde drinks og bobler i forskellige afskygninger.

Min faste delikatesse-pusher, Caroline i Nørregade, lavede et super-lækkert tapasbræt, bla. med laks, forskellige pølser, grøntsager, oliven mm.

Det var SÅ lækkert og hvis jeg havde været en ordentlig blogger havde jeg selvfølgelig taget billeder af det, men jeg var mere optaget af, at holde tungen lige i munden som værtinde, fordi jeg har mistet en god del af mine sociale færdigheder. Så fx at føre en samtale, spise, sørge for at folk har noget i glassene og på tallerkenerne og mikse drinks – det kan bare ikke lade sig gøre.
Så derfor glemte jeg billederne, men på Carolines hjemmeside kan man se de forskellige tapas-muligheder og det er top-lækkert det hele. Og så stod Lagkagehuset for desserten med en svulstig jordbærkage (Man skal aldrig gå ned på kage!)

IMG_3070

Jeg er faktisk ret overrasket over det der Cherry Heering, for det er bestemt ikke kun for gamle damer med blåt hår. Man kan lave killer-drinks med det, så derfor deler jeg lige opskrifterne på drinksene, vi fik den aften.

IMG_3068

Velkomstdrinken var en Champagne Imperial
2 cl Cherry Heering hældes i et champagneglas og der toppes op med champagne. Helst en halvtør en. Smid kirsebær i et voìla. Den strøg lige ned.

Senere blev det Heering Mojito (billedet øverst i indlægget) og hvor jeg ikke kan fordrage almindelige Mojitos, så er jeg stor fan af denne udgave: 
4 cl Cherry Heering
4 cl Rom (Her kan man godt nøjes med 2 cl… )
2 cl sukkerlage (eller rørsukker)
8 friske mynteblade
2 cl limesaft
danskvand

Sukker, is og mynte stødes sammen i et glas, tilsæt limesaft og kirsebærlikør og fyld op med danskvand.
(Fyi – det var dem, der sendte mig i hegnet og jeg anbefaler derfor, at man nøjes med de 2 cl rom. Eller bruger væsentligt højere glas) 

De sarte gik efterfølgende over til King Heering, der også er god som sommerdrink (følg med på instagram @christinamelchiors under #Altanlivet) eller som velkomst, fordi den er meget let.

4 cl Cherry Heering
4 cl danskvand

Hældes op i et glas med is.
Enkelt, men godt.

IMG_2918

Eneste problem med de drinks er, at de giver virkelig mange hudafskrabninger og blå mærker…

Dagen efter var der mere fødselsdag. Ja, det havde jeg planlagt supergodt… 😉
Fortsættelse følger.
Helt, helt overraskende viser det sig nemlig, at man ikke bliver populær ved at være stang-bacardi, når familien ankommer…

 

 

 

 

 

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

One thought on “Fødselsdag, lyserøde drinks og opskriften på værtinden i hegnet

  1. Pingback: Lille lykke #Fødselsdagsedition | C & the City

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *