Prisvindende hudpleje på budget til både strandløver og skyggeplanter

soldame

Den allerførste ferie daværende kæreste og jeg spenderende på lækkert, solrigt sted blev, for mit vedkommende, brugt indhyllet i lange gevandter fra top til tå. Virkelig, virkelig sexet, I know.
Men trust me, jeg gjorde alle en tjeneste ved at beholde tøjet på, for jeg var så grotesk ramt af soleksem, at der ikke var andet at byde på end væskende, røde, kløende knopper overalt. Ikke lige så charmerende som jeg havde håbet at være!

Soleksem er desværre noget flere og flere bliver ramt af og almindelig solcreme hjælper IKKE. Tværtimod har det det med at skabe en hinde, som huden ligger og bobler under – og det klør og bliver ret klamt at se på. Jeg har haft soleksem siden jeg var barn og det har taget mig år, at finde noget, der fungerede og ikke var mærkelige kortisoncremer fra lægen.
Da jeg langt om længe fik støvet Eucerin op og specialbestilt det fra særligt udvalgte apoteker, udgik det af det danske marked. Skide tak! 

Efter at have siddet nogle år i skyggen iført en hvid, fedtet hinde af børnesolcreme, har jeg set lyset efter at min helt fantastiske Eucerin-solcreme nu er genopstået i Danmark. Den er helt exceptionelt god og gør, at jeg både kan færdes i solen herhjemme og på solferier, uden gener overhovedet!!! Lad mig i den forbindelse lige rette en udpræget misforståelse: Hud, der reagerer med soleksem, skal ikke “bare hærdes” i solen og så går det væk. Man gør det kun værre! Så find en solcreme, der virker for dig, brug den (!) og giv huden en skyggepause, når solen står højest på himlen mellem 12-15.

Der er andre mærker, der også markedsfører sig på, at de er gode til solsensitiv hud, men som sagt, så er Eucerin the shizzle for mig (Og jeg bliver ikke engang betalt for at skrive det her indlæg! Hvilket egentlig er for dårligt…)
Hvis ikke jeg havde opdaget solcremens effekt, så ville jeg sandsynligvis aldrig have gidet se på deres andre produkter og jeg har heller ikke haft den store fidus til effekten, fordi de virkede for billige og kedelige til at kunne udrette noget. Shame on me, må jeg bare erkende. Det er generelt nogle meget, meget fornuftige produkter til en aldeles ok pris og der er endda nogle anti-age produkter, der både er virkningsfulde OG billige. Det er ikke så tit, man ser den model. 

Du kan købe Eucerin hos Matas og på apoteket, ligesom der er et meget stort udvalg på diverse webshops.
Escentual har indtil på mandag 25 % rabat på ALT, og eftersom de har et hæderligt udvalg af Eucerins produkter, har jeg samlet mine favoritter, som der imo virkelig er pengene værd.

Som den sarte skyggeplante jeg er, kører jeg faktor 50 både i ansigt og på kroppen, uanset om det er herhjemme eller i udlandet. Solcremen fås også i en ekstra light udgave, der er vandfast, god til sportsudøvere og slet ikke fedter overhovedet, da det også kan irritere en solsart hud.

Til børn fås den i en smart sprayversion og til mænd er denne tyndt flydende udgave med matterende effekt genial.
Det er den også til kvinder, men nu nævner jeg den specifikt som mandevenlig, fordi de fleste mænd jeg kender heller vil gnave deres arm af ved albuen, end at tage solcreme på, især i ansigtet.
Fuldt forståeligt, jeg hader også solcreme, men mænd får altså også hudkræft, modermærkekræft, solskoldninger og rynker ( nogle er endda mere udsatte end kvinder, fordi der er knapt så meget hår på toppen af hovedet…)
Solcremen med matterende effekt er desuden genial til mænd, fordi den holder huden mat, så man(d)ikke ligner en discokugle i ansigtet, hvilket er smart fordi mænd sjældent går med pudder, som vi kvinder gør (Måske? Hvad ved jeg? 😉 )

Til almindelig hudpleje er jeg svært begejstret for Anti-Age Hyaluron-Filler, der er et anti-rynke serum med den ret potente hyaluronsyre, der er supergodt til at binde fugten i huden, så den bliver fyldig og pæn. Koncentratet kommer i små flasker, der også er genialt at have i tasken, når man flyver eller bare på arbejde. Den vandt i øvrigt årets ansigtsplejeprodukt i populær-kategorien ved Danish Beauty Awards for en måneds tid siden.

Begejstringen omfatter også  øjencremen, også med hyaluron, der pumper rynkerne op med fugt indefra og natcremen, der også er ret effektiv til priser, man nærmest må betragte som rørende i forhold til, hvor mange gode sager, der er i produkterne, som til og med kan tåles af den mest sarte hud. Både Hyaluron-filler serien og Volume filler-serien indeholder hyaluron i en mængde, så det rent faktisk er effektivt.

Er det huden på kroppen, der klør, er tør eller har eksem er Dry skin Intensive Lotion et fabelagtigt valg, sammen med badeolien, der ligeså god til babyer som til voksne.

Jeg kan kun give mine allerbedste anbefalinger, for det er det jeg kalder et “Value for money”-brand. Man får meget for pengene, priserne er enormt rimelige og der er taget hensyn, så produkterne kan tåles af de allermest sarte.  Og som sagt – med 25 % besparelse på de i forvejen lave priser hos Escentual lige nu med koden ESCENTUAL 25.

English recap: I suffer from sun allergies and I’ve found that Eucerin really makes a difference for me. Right now, there’s a 25% discount off all brands on Escentual.com with the code Escentual 25

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *