Etsy – Bedre end crack

Hvis du endnu ikke kender Etsy, så stop lige her.
Jeg mener det.
Ellers er du på vej durk ud på et overdrev, der vil have store konsekvenser for både din konto, din tid, dit hjem og dit postbuds ryg.
Så kom ikke og sig, at du ikke var advaret. 

Hvis du kender Etsy ved du, at jeg har ret i ovenstående. Det er mekka – where I belong. Der er simpelthen alt! 
Det er et kæmpestort online indkøbscenter, hvor folk sætter deres varer til salg. Fx designere af visitkort, plakater, keramikere, guldsmede, kunstnere, balloner – you name it. 
Oftest er der kun en ting til salg i butikken, men man kan altid skrive til ejeren og høre om, der kan laves flere. 
 
Vær lige opmærksom på ting fra USA!
Man bliver i dén grad kn****t i tolden på alt, hvad der ligger over 18 dollars. Eksempelvis har jeg netop købt den fineste halskæde til 150 kr – og betalt 200 kr (!!!!!) oveni i told og gebyrer. Så slap dog af! Frihandel, min bare r*v. Med andre ord: Tjek lige, hvor shoppen hører hjemme geografisk.
 
Når det så er sagt, så er jeg kæmpe fan af Etsy og kan bruge t-i-m-e-r på at søge efter det helt rigtige eller bare få inspiration.
Her er, hvad der senest er røget i fælden: 

Sølvhalskæde, det fineste hundehalsbånd i pink glimmer, plakater til mit nye køkken, hvor man selvfølgelig må slikke skålen og champagne er et must.

Plakat med mit elskede Paris (Send flere vægge, tak!), blyantsholder i kobber, mintgrøn håndlavet keramiktallerken, geometrisk kobbervase.  

Som jeg sagde – det griber ret hurtigt om sig…. 
Har I gjort nogle gode Etsy-fund, som jeg skal se ? 

English recap: I’m seriously addicted to Etsy.com! Above you’ll find the items I’ve bought recently

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *