Så er det nu, vi giver det kræftsyge barn sin bamse tilbage, ikke??

Goringa

Egentlig er jeg en dame af få principper. Det er på en måde nødvendigt, når man også er verdens mest ubeslutsomme menneske.
Til gengæld er jeg så ret ubøjelig, når det virkelig betyder noget. Min farfar sagde engang: ”Du er sgu mere konservativ end en gammel muslimsk mand”.

Mkay… Det er noget af en stramning, men der er i hvert fald nogle ting, som man, i min bog, bare IKKE gør. Uanset hvad. Et par af dem er, at man ikke stjæler fra syge børn og man at skrider ikke fra en kone/kæreste/mand, der er alvorligt syg. Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvilke undskyldninger folk bruger for at retfærdiggøre det over for sig selv, men det gør man bare ikke, medmindre man er et ualmindeligt dumt svin.

Det er der så nogen, der er og jeg ved ikke hvorfor, men jeg bliver lige overrasket hver gang en springer ud og viser sig som en kæmpe røvhul, pardon my french. Jeg har virkelig fået nogle ubehagelige overraskelser på den konto det seneste år. Måske er det derfor, jeg har fået en ret veludviklet shit-detektor, i hvert fald synes jeg godt, at vi kan stramme lidt op på vores opførsel overfor hinanden…

Anledningen til dette opråb er mine næsten-naboer, som jeg har skrevet om før, de fine mennesker hos Themsens. De er nemlig altid ualmindeligt rare ved andre og jeg synes, de fortjener noget retur.
Deres barnebarn, Anton på otte, har ulykkeligvis leukæmi og er for anden gang på et år indlagt på børneafdelingen på Skejby sygehus, hvor han nu venter på en knoglemarvstransplantation. Uover at det må være rædselsfuldt hårdt for hele familien, så har Anton nu oven i købet mistet sin allerbedste ven, bamsen Goringa.

På grund af infektionsrisiko må Anton ikke få besøg af legekammerater, så gennem hele det første behandlingsforløb var Goringa hans tro væbner, indtil den en dag forsvandt, formentlig faldet ud af bilen. Bamsen er sidst set i Odense-forstaden Bolbro. Bemærkt venligst, at jeg IKKE beskylder nogen for tyveri, men da et halvt meter højt pelsdyr med grå vest og sort slips næppe forsvinder op i den blå luft, er der formentlig nogen, der har lånt ham. Og Anton vil altså virkelig, virkelig, virkelig gerne have den bamse tilbage, så han har en at holde i hånden i næste etape mod kræften.

Så nu tænker jeg, at vi lige gir den en skalle og ser, hvad de her sociale medier kan bruges til?
Du behøver ikke være baseret i Odense for at like og dele – måske sidder der nogen derude, der har en tilsvarende gorilla, de vil af med eller noget andet, der lige kan peppe humøret op hos en 8-årig syg dreng.
Jeg ved jo, at jeg har verdens sødeste læsere, så TAK på forhånd fordi at I gider hjælpe <3

English recap: Some very nice people, who runs the cafe Themsens at my neighbourghood, has a grandchild who suffers from cancer. His best friend is the teddybear on the photo and he’s now missing. Please share this post, so Anton, can get his bff back.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *