Thomas, tøserne og trusserne

Måske det er mest passende at indlede med en advarsel. Bare i tilfælde af, at der sidder nogen derude der, helt utopisk naturligvis:

1) Ikke er vilde med Thomas Helmig
2) Ikke er fra Aarhus og dermed evigt forelskede i byen (og Thomas Helmig) eller
3) Ikke har en svaghed for mænd med den karakteristiske århusianske accent (og Thomas Helmig)

Så skulle det vist være på plads.

Helmig odense

Efter min bedste, men dog uprofessionelle vurdering, så var der ikke en trusse tør i Odense og omegn fredag aften. Heller ikke hos de få mænd, der var tvunget med som staffage og chauffør for deres Helmig-maniske kærester.
Meget kan man sige om Thomas Helmig, hans sange og publikum, men manden har aldrig udgivet sig for at være andet end det han er: Popmager – hvilket han er hamrende god til og så kan han altså underholde.
Han er, intet mindre, så fuldstændig entusiastisk, glad og oppe på beatet på en scene, at man skal være utrolig genstridig for ikke at blive revet med. Plus han også udviser en ydmyghed og taknemmelighed, på den lækre understatede jyske måde, overfor publikum, som er helt unødvendig, men så klædelig, at man bliver endnu mere pjattet med ham.

Der er simpelthen ikke nogen, der kan worke en scene, et par ultraultra-stramme skindbukser og et overtændt kvindeligt publikum som han kan. Manden bliver altså snart 50! Og jep, der blev kastet trusser på scenen også 😉

Nu er det ikke fordi, vi skal til at have anmeldelser af koncerter, der er overstået her på bloggen, men 3 timers non-stop fællessang af nye og gamle hits, et virkelig, virkelig veloplagt publikum og et ekstremt veloplagt band betyder, at jeg gør en undtagelse og også opfordrer til at ruppe nallerne og finde ledige billetter til næste koncert, for de blir udsolgt lynende hurtigt.

Helmig 2

Der er noget sært rørende over den magiske effekt, han har på publikum, for han har flere tusinde mennesker i sin hule hånd fra det sekund, han kommer på scenen og da vi nåede til yndlingssangen ”Malaga” i en solo, akustisk udgave, var publikum nok dem, der sang højest og nogle gange helt alene.

Ja, ja linket er fra en koncert i Aarhus og det bliver det ikke dårligere af, jeg var for optaget af at tude til at kunne filme noget som helst.
Jep. I en idrætshal. På en mark. I Odense.
Det var verset her og de brændte broer, der gjorde det endeligt af med mig:

Nogle døre må man lukke for  at verden kan blive større.
Jeg slutter fred med det hele
Alle sammen, hver og en
Mens jeg venter
På at komme hjem igen

Jamen, det er ikke fordi det er stor poesi, men det ramte den aften og hele stemningen og satte en stor, fed streg under de mange,  tunge, store og ikke specielt rare, beslutninger, der bliver taget i øjeblikket.

Og med citat fra manden på scenen:
“Kærlighed gør ondt. Og som vi siger i Aarhus kærlighed gør nas. Så der er kun en ting at gøre. Smøg ærmerne op og kør videre”

Word!

Så nu mangler vi bare at finde ud af, hvor man går til audition som korpige. Og skruer sig ned i den læderbadedragt som labre Nellie Eddieson springer rundt i.
Gu’ kan jeg worke den dragt!
Jeg tror på det.
Thomas, du ringer bare, så skal jeg nok tage den røde kjole på.
Eller noget.

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *