Tro, håb og kærlighed

works out

 

Billedet her siger alt det, mit hjerte er fuldt af lige for tiden.

Måske lidt en downer på en mandag, men jeg har virkelig, virkelig, virkelig brug for at tro og håbe på, at alting bliver godt til sidst  – og at det ikke slutter, før det er blevet godt.

Både for Lene, hvis aldeles uretfærdige og helt urimelige situation får mine øjne til at løbe over og mine tanker til at bede til højere magter. Ord og ønsker slår slet ikke til og jeg vil ikke lukrere på hendes historie her. Den er Lenes og hun skriver meget bedre end jeg nogensinde kommer til. Læs og lær af en, der er helt, helt særlig.

Også Emily, som jeg har tyvstjålet billedet fra, og hendes mor har brug for al den medvind, held, opmuntring, lykke og gode tanker, som de kan få. Det gør ondt på mig, at en, der allerede har mistet sin far, nu også skal opleve at hendes mor er syg. Heldigvis har Emily evnen til aktivt at vælge et positivt og optimistisk livssyn, selv i modvind, og det er både forbilledligt og inspirerende.

Og for mig selv, helt ubeskedent. Jeg håber inderligt, at alt det her bliver godt engang. Hvergang det lykkes at nå et lille bitte skridt frem, så bliver jeg slået 48 skridt tilbage og mange af de ting, jeg gerne vil fx. arbejde og uddannelsesmæssigt er ikke længere muligt pga. sygdom. Jeg skal nok skrive mere om det, men lige nu er ikke det rette tidspunkt.

Så med andre ord, så skal jeg genopfinde hele mit liv forfra – uden de ting og mennesker, jeg allerhelst vil og holder mest af, samtidig med at en bunke nye ting heller ikke er mulige. Men jeg håber at der viser sig en vej til det bedre. Og jeg har brug for at tro på, at alting ender godt for dem, der har brug for det.

Det skal der simpelthen.

Skal vi ikke sige, at håbet er lyserødt og at alting ender godt?

English recap: Right now I really need to belive in the message on this picture. For all off us.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *