Ud af skoskabet

”Er der overhovedet nogen, der kan tage mig seriøst, hvis jeg springer ud i et dameblad som hende, der bruger alle sine penge på sko?”

Spurgte jeg desperat ud i netværket, da jeg spurgt, om jeg ville deltage i en artikelserie om, hvad kvinder prioriterer at bruge penge på. Der var en, der rejste alle sine penge op og oplevede eksotiske steder, en, der brugte formuen på at spise på de allermest fancy steder i verden og så var der mig – som har det med at have pengene der, hvor jeg kan se dem: I mit skab.

På det tidspunkt arbejdede jeg som selvstændig rådgiver og medietræner og kunne helt ikke slippe følelsen af, at jeg var castet i rollen som den dumme blondine. Eller useriøs. Og hvad nu, hvis mine kunder begyndte at stille spørgsmålstegn ved min pris, fordi de havde læst i Femina, at jeg kunne finde på, at smide 6000 ,- (10.000,-når nu vi skal være ærlige) efter fodtøj? Vi kan jo godt huske, hvor mange slag Helle Thorning fik for Gucci-tasken, ikke? Ikke at jeg er statsministerkandidat, but you get the picture.
De andre prioriteter kan man jo godt forsvare, det er oplevelser for livet, mens sko nok mest betragtes som spild eller tomhjernet og hende gider man jo ikke være. Sådan så det ud i mit hoved, og det siger unægtelig mest om mig selv, for de svar jeg fik fra netværket, gik generelt på, at folk næppe ser ned på en for at have god smag. Det, der slog hovedet på sømmet var, da en samarbejdspartner skrev til mig: ”Undskyld, men hvad er det nu lige, du hver gang står og understreger på dine kurser?!”

Det, hun refererede til var min pointe om, at man ikke skal lave sig selv om, men tværtimod dyrke det, der får en til at skille sig ud og blive husket. Nogle gange skal man virkelig huske at tage sin egen medicin, for jeg har tænkt meget over det siden: Hvor meget vi egentlig prøver, at gøre os til noget andet end det, vi er, i angsten for ikke at være kloge nok, dygtige nok, seriøse nok – eller at virke forkert, for meget eller tomhjernede – og det er især os kvinder, der er utrolig gode til at sætte hinanden i bås og være fordømmende.  Underligt nok.

For helt ærligt: Der vil altid være nogen, der synes, at ens hår er forkert, at man larmer for meget, er for kæk, for useriøs, for bitchy eller for alt muligt andet og prioriterer sine kræfter/penge/tid forkert.
Skal man så bruges sine kræfter på at tækkes dem og få dem til at lide en, selvom de giver en følelsen af, at være forkert? Eller skal man bare være den, man er, og bruge sin energi på dem, der kan lide det, selv med alle de fejl, svagheder, dårlige vaner og ukloge valg, som der nu hører med til et liv?

Tag ikke fejl, der er altid plads til forbedringer, undskyldninger og ændring af dårlige vaner. Det har jeg lært på den hårde måde og der er utrolig mange ting, jeg ville gøre om, hvis jeg kunne. Fx, at lade være med at bruge så meget energi på at forsøge, at være en anden, end den jeg er, af en mærkelig frygt for at falde igennem.  Det ender nemlig med noget af en afklapsning.
Så hej: Jeg hedder Christina, jeg køber ind i mellem ret dyre sko, roder, kan mægtig godt lide citronmåne, i den gustne, E-nummerfyldte tankstationsudgave og sprang ud i Femina som den tossede skodame.

femina Christina Melchiors sko

Nb: Det er naturligvis dårlig stil, at smide en artikel fra et gammel blad op. Men på det tidspunkt hvor jeg var i sidste år, havde jeg et job, hvor jeg boede 80 timer og ugen og en kæreste, der var fuldstændig overbevist om, at jeg havde en affære – så der var ikke tid til “Se mig i et fancy dameblad”-pral. Beklager.

English recap: The danish magazine Femina has made a feature with me and my passion for (expencive) shoes. I was the blonde who bought shoes and two other women shared their passion for food and travelling. (Wich I actually also spend a lot of money off aswell… )But it was fun and a great experience

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *