Æres den, der æres bør

Er det bare mig, eller er folk usædvanligt gnavne lige for tiden?
Uanset, hvornår man stikker næsen udenfor en dør, så er der hele tiden nogle, der har utroligt travlt med at lege politibetjente og kommentere på selv de allermest bittesmå bataljer, ting, der er så petitesseagtige, at man ikke kan andet end at tænke: ”Really?! Bruger du seriøst energi på at kommentere, hvordan folk går over gaden? Let it go, goddammit!”

Så helt Rasmus Modsat, som jeg jo er, så vil jeg i stedet fremhæve de små ting, som man tit glemmer, at glæde sig over, men som faktisk luner, når man husker at være opmærksom på det:

–  Fx verdens bedste slagter, der siger: ”Du kommer bare forbi”, når man ringer 20 min. efter lukketid og lige hurtigt skal have et par virkelig store bøffer.

–  PostDanmark der pludselig, efter 1½ måned, har fundet de forsvundne Isabel Marant-støvler, der lå og flagrede i et hjørne på deres lager. Pakken har godt nok været åben og ingen kan forklare, hvorfor filan den er endt der, men nu er de endelig hjemme hos moi!

–  Verdens sødeste læser, der fiksede verdens sødeste USA-kontakt, så de skønneste støvler nu er endt på mine fødder (1100 kr. billigere end i DK, skal det lige tilføjes!) og den fineste Helmut Lang-trøje er på vej. Tak!

–  Den godeste ven, der er ualmindelig rundhåndet med komplimenter, jeg overhovedet ikke fortjener og som lige holder øje med om alt nu er ok i min afdeling, også.

–  Mand fra dæk-center, der ringede og tjekkede op på om jeg ikke snart, skal have skiftet de der dæk på bilen. Det er da service.

–  Den flinkeste betjent, der vendte begge blinde øjne til, da jeg krydsede vejen for rødt. I den modsatte færdselsretning.

–  Den søde servetrice, der kommer med et nyt glas juice, når nogen kommer til at hælde det første glas ud over bordet og sig selv (Og min taske, sko og damen, der sad nedenunder’s nakke)

–  Og den søde ekspedient, der lod mig returnere nederdel 1 uge efter byttefristen.

–  For ikke at forglemme, den sødeste chokolade-fe, der fik en kasse med verdens bedste chokolade til at lande på mit dørtrin.

–  EM-håndboldherrerne. Bare fordi.

Hvem har jeg glemt?

English recap: At this moment there’s a tendency that people in public are extreamely negative and complains about the tineist things. Light up, smile and appreciate the small things in life – ie. that the danish handballplayer, Jesper Nøddesbo, almost took his clothes off to support a charity event.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *