Udsalg 2014: Nu bliver det godt!

Udsalget er nu nået så langt hen, at de gode procenter nu er smidt i puljen. Minus 50 -70% er noget, jeg kan forstå og der er masser af godter tilbage.
Benyt chancen til at få nogle af de rigtig lækre basisting, som du kan have glæde af i mange år til en særdeles fornuftig pris. Og hold dig fra de store tendens-items, der nu er på udsalg – det er der jo en grund til.

Mine absolut bedste udsalgskøb er nogle, jeg absolut ikke havde råd til på daværende tidspunkt (Og det er ikke en opfordring!), men som siden har vist sig at være rigtig gode investeringer. Fx en Bruuns Bazaar-frakke, jeg gik med til den bogstaveligt, var slidt op, en Vanessa Bruno-bluse, der er blevet en lifesaver, når jeg ikke ved, hvad jeg skal have på, et par fantastiske pelsstøvler, jeg stadig har og et par Bottega Veneta-stiletter, jeg aldrig skiller mig af med.

Jeg har udvalgt nogle udsalgsfavoritter her, som jeg godt gad eje, er i god kvalitet – og som også er holdbare på den lidt længere bane.

wang tee  baumogpferdgarten

 

 

 

 

 

 

 

 

acne_alma_pony_boots_leopard_v02

2leokjole

 

 

 

 

 

 

T by Alexander Wang T-shirt:  Alexander Wang laver nogle af de bedste T-shirts overhovedet. God pasform, der holder i vask og super kvalitet. Men 650 kr. for en T-shirt er lige i overkanten, så slå til, når de er nede omkring 400 kr.

Baum og Pferdgarten frakke: En god frakke i klassisk snit går man aldrig fejl af. Denne er i 100% uld, så man rent faktisk kan holde varmen. Og så er den pæææææn og til halv pris: 1600 kr.

Acne Alma leostøvle: Leopardprint er blevet en klassiker og har fået fast plads i garderoben. Det samme har Acnes Alma-støvle og de to ting forenes på smukkeste vis i denne model – til en sindssygt god pris: 999,- (Normalprisen er 3100 kr.!!) Fås hos Nørgaard på Strøget i København, desværre ikke online.

Leopard InWear kjole: Leoparden kommer i flere farver dette forår, så hvorfor ikke være på forkant og købe kjolen på udsalg? 450 kr. koster denne fine InWear-sag.

bad habit cardi          Helmut Lang knit2

 

 

 

 

 

 

 

 

Bad Habit lang cardigan: En ting, jeg aldrig går på kompromis med er strik. Ikke, at det handler om prisen, men jeg fortryder hver gang, jeg er røget på en billig highstreetmodel, fordi de fnuldrer, uller, mister form og bliver trælse meget hurtigt.
Begejstringen var derfor stor, da jeg fik fingrene i denne fine strik fra et nyt dansk  mærke, Bad Habit. Super let, blød og virkelig varm. Fnuldrer ikke og passer til alt! Et kup til 699 kr.

Helmut Lang strik: Det samme gælder for denne. Helmut Lang kører meget i tidløse klassikere og i super kvalitet. Ca. 1000 kr., afhængigt af dollarkursen.

orangeother stories sko

 

 

 

 

 

 

 

 

Orange oversize strik: Flere designere har orange med som en af sommerens store farver (Suk!) I denne strik fra InWear kan man i det mindste holde varmen i den danske sommer.

&Other stories pumps: Jeg skal være ærlig og indrømme, at jeg ikke kender kvaliteten hos &Other Stories, men pumps i ægte læder til 173 kr… Umiddelbart lader det til at være et  godt køb. Normalpris er 575,-

gestuz1       Acne skjorte

 

 

 

 

 

 

 

Gestuz paillet kjole: Sort: Tjek! Pailetter: Tjek! Julefrokost, nytår, cocktailparty: Tjek! Denne fine pailletkjole er perfekt til det hele og så koster den det halve nu, i forhold til om 11 måneder, når du står i lastminute kjolepanik.

Hvid skjorte: Sådan en skal man bare have. Det er den, du tager på, når du virkelig ikke synes du kan finde på andet. Køb en god kvalitet og så holder den forever. Denne er fra Acne.

Frakken, cardiganen, Helmut Lang-træjen og den orange strik er allerede endt hjemme hos mig. Arghm.
Har I gjort nogle gode udsalgskup? Del endelig de gode fif!

English recap: Some of my favorite sale bargains right now. All available online, despite the Acne boots.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *