Wow, tak og noget om det hele

hjerte hænder

 

Det her skulle i virkeligheden være et indlæg om, hvordan man scorer sig de bedste udsalgskup. Perfekt timet op til den store udsalgsstart und alles. I stedet skete der det, at jeg, helt stille og roligt, kom til at skælde en lille bitte smule ud på Alt for Damerne, fordi jeg var en smule utilfreds med ordvalget på forsiden af ugens blad og så blev udsalgskup-indlægget sat på stand-by. Derfra eskalerede det hele på en måde, så jeg ikke helt nåede at finde ud af, hvad der ramte.

På den hele stille og rolige måde, havde jeg sat mig klar, bevæbnet til tænderne med latte, Dankort og en pegefinger, der var klar til at klikke på alt, hvad der rørte sig online og var nedsat med 50%. Det vil sige, indtil jeg ud af øjenkrogen bemærkede, at der var dramatisk stigning i indbakken, en ordentlig r*vfuld notifikationer på Facebook, og som om det ikke var nok, så gav telefonen sig også til at kime på den utroligt vedholdende måde. Blond, som jeg er, så havde jeg overhovedet ikke regnet sammenhængen ud, men gik mere i selvsving med tanker ala: ”Hvem er død?”, ”Brænder det?” eller ”Er der mon sket et terrorangreb?” (Miljøskadet much?!)

I stedet var der sket det, at I var nogle, der havde læst, delt og liket på den helt crazy, overvældende måde, så jeg først var overbevist om, at der var nogle der havde hacket sitet, så jeg, utilsigtet, var i gang med at tilbyde gratis Viagra og penispumper. Først da der kom mails med personlige historier, beskeder og opkald med tilbud om at diskutere bladforsiden i TV, radio og aviser faldt 10-øren for blondie her og jeg blev, mildest talt, overrasket.

Faktisk blev jeg så overrasket, at da læsertalstælleren var braget forbi de 18.000, fik jeg akut trang til at gå offline fra alt, lægge mig hen i et hjørne med fingrene i ørerne og messe ”Lalalala” indtil det hele gik væk igen, fordi jeg blev fuldstændig lammet af akut præstationsangst.
Det lyder jo helt bizart, når man kan stille sig op i fjernsynet for 1,5 mio. mennesker uden at blinke med øjnene, mens et blogindlæg kan give angstanfald. Men der er forskel på at være på arbejde og være privat. Her er det Jer, skønne læsere, der med en aktiv handling har klikket Jer ind og læst mine holdninger, meninger og stykker fra mit liv og jeg vil skidegerne være en god værtinde, så jeg gik helt i baglås over, hvad jeg dog skulle finde på at diske op med som næste indlæg.
Uanset hvilket emne, jeg kaster mig ud i, så vil det jo falde igennem bigtime. Altså, hvis jeg smed udsalgsguiden på, så ville det virke ret upassende, ikke?
Jeg kunne også fortsætte med andre af de tunge emner, jeg har i bagkataloget, som fx hvordan det er, når den man regner allermest med, skrider på den mest kujonagtige vis, når livets modvind er oppe på orkanstyrke, at sorg ikke er tilladt i det her land, i stedet forventes det at man ”bare kommer videre”, om venskaber, der har vist sig at være ensidige og om folk, der kan udvise en så rystende mangel på forståelse, at man ikke kan blive andet end fuldstændig lamslået.

Men come on. Selvom det er mit hjem og jeg kan skrive, hvad jeg vil, så vil jeg gerne have, at det er et rart sted at være. Et sted, hvor I gider at komme på besøg, uden at få akut trang til at hænge Jer i æbletræet. De faste læsere har måske bemærket, at der er kommet lidt guides, rejse – og shoppeindlæg, fordi jeg simpelthen også har brug for, at der er lidt lyserødt, glimmer og sæbebobler herinde, ellers bliver det ganske enkelt for negativt. Det er nemlig også vanvittigt følelsesmæssigt hårdt, at dele stykker af sit liv med hele internettet og nogle gange kaster det mange reaktioner af sig, som også fortjener at blive behandlet med respekt. Og så gider jeg heller ikke være hende den sure, der altid brokker sig.

Derfor er præstationsangsten aflyst. Der er ikke nogen grund til at foregive, at jeg er en anden end den, jeg er. Nogle gange handler det om sko, andre gange om veninden, der viste sig at være en so (pun intented) Her er der noget af det hele, og så kan man synes om det eller også er der tusindvis af andre fine blogs, der måske passer bedre. Det er spild af tid, hvis jeg giver mig til at forsøge at udtænke noget genialt, så jeg kan fremstå mere cool og begavet end jeg er. It ain’t gonna happen, det ved vi jo godt.

Det blev et utrolig langt indlæg om ingenting, for i virkeligheden ville jeg bare sige tak.
Tak fordi I læste, delte, likede og kommenterede. Det betyder alt.  Derfor vil jeg også, når nu vi er igang, åbne op for en spørgerunde. Er der noget I gerne vil vide? Yndlingsfarve? Største last? Største bommert? Antallet af romkugler fra Lagkagehuset, jeg kan fortære? Eller emner, jeg skal tage op?

Shoot!

English recap: My last feature about the magazinecover that states, that getting rape is a womans own fault, made quite a fuss. More than 25.000 people has read my tribute to the debate and I’ve been invited to participate in tv, radio and newspapers. Thank you so much for the overwhelming response!

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *