Et længe ventet farvel

crap

Hvis ovenstående står til troende, så bliver 2014 intet mindre end fuldstændig fabelagtigt.

2013 har været den største bitch og ledeste kælling, jeg nogensinde har oplevet – og jeg har, trods alt, kendt et par stykker, der vil kunne tage førstepladsen i den kategori.

Jeg har kradset lidt i overfladen herinde, men det er langt fra alt, jeg har fortalt og jeg er heller ikke sikker på, at jeg kommer til det, men det er ikke en overdrivelse at sige, at det har været det hårdeste, urimelige, håbløse og mest umenneskelige år, jeg nogensinde har oplevet.

Der er ikke et eneste område, i det man kalder et liv, der ikke har fået en lussing af 2013’s klamme kællingehånd, uanset om vi taler familie, arbejde, helbred, venskaber, parforhold, fritid, bolig, økonomi, kæledyr – you name it, intet er urørt og intet af det kommer med ind i 2014. Det er vist det, man kalder fuldt hus. Eller med andre ord: Alt, hvad der har været i mit liv i de seneste 10 år forsvandt på en måned. Til gengæld fik jeg en sygdom, jeg skal være i behandling for resten af mit liv. Det er noget af en udfordring at forsøge at rejse sig efter sådan en omgang.
Som en kær ven sagde forleden: “Jeg må være ærlig og sige, at jeg er overrasket over, at du stadig er her” og til det var der kun at replicere med sandheden: “Det er eddermame heller ikke fordi, at jeg ikke har prøvet at slippe herfra”.

Selv min værste fjende vil jeg ikke ønske sådan en omgang (Ok – der er måske lige et par stykker…;-)) og af hele mit gode hjerte kan jeg oprigtigt sige: “2013, jeg hader dig inderligt og jeg kan næsten ikke vente til, at jeg aldrig nogensinde skal se dig igen!”

Jeg ved godt, at karmaloven og universet ikke arbejder i retfærdighed, men selv hvis man tager matematikken til brug, så burde det, rent statistisk, ikke være en mulighed at blive ramt af så meget crap på så mange områder på så kort tid. Men helt symptomatisk for året, så er min pc afgået ved døden på denne årets sidste dag, og således er cirklen vist komplet…! Til gengæld er jeg sikker på at jeg bliver årets første Lotto-vinder, når jeg nu er i gang med at bryde de statitiske sandsynligheder.

En vigtig ting har jeg dog lært: Hvad, der er vigtigt for mig og absolut ikke vil gå på kompromis med. Deriblandt, at jeg kun vil have mennesker, der vil mig det godt i mit liv. Der er en del, jeg er blevet overrasket over på en måde, hvor blødningen stadig ikke er stoppet og som giver dybe, dybe ar resten af livet, men det får nok et indlæg for sig selv.

I, der læser med, skal have en stor tak for stadig at hænge på. Tak for støtte og opbakning, I er de bedste læsere, jeg kunne ønske mig, og gør det til en slags fornøjelse, at dele lidt bidder fra min verden.
Jeg ønsker Jer det allerbedste, chokolade, champagne, sko, kys, et godt helbred og medvind på cykelstierne ad libitum. Og i tilværelsen generelt.

NB: Er I søde IKKE, at køre “Nu kan det heller ikke blive værre” i kommentarfeltet? Hvergang nogen er kommet med den opmuntring, er der kommet en ny shitstorm forbi og jeg er altså ved at blive en kende overtroisk efterhånden 😉

 

English recap: 2013 has really, really, really not been my year. I’ve lost everything that has been in my life the last 10 years, and got diagnosed with a cronical disease. I can’t wait til 2014 arrives.

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *