The julekalender BONUS: Så let køber du julegaver nemmest og billigst

Det dér med julegaver kan godt være noget af en udfordring i min familie. Især en har det med at ønske sig ting, der enten: 1) Er komplet udsolgt og har været det i månedsvis, 2) Ting, ingen kan gennemskue hvad er eller 3) Ting, der kun findes inde i hendes eget hoved.  Altså en ting, hun gerne vil have, men hvis eksistens aldrig er blevet bekræftet…

Som sagt – noget af en udfordring.
Især da nogen også insisterer på, at ”De der links ikke er noget, vi bruger” og at man sagtens kan ønske sig både tøj, sko og interiør uden at skrive i hvilken farve eller udgave (Er I klar over, hvor mange øjencremer Biotherm har lavet?! Det er en del, skal jeg hilse at sige og et navn er derfor utrolig hjælpsomt!)

Det med de udsolgte ting, er der heldigvis en ret nem løsning på, for der er nogle, der indimellem kommer til at købe ting, hvor mærket aldrig bliver klippet af og man glemmer at returnere det.  Det er her Trendsales kommer ind i billedet, for med finanskrisens indtog er genbrug blevet hot igen og de fleste af os kan ikke rigtig forsvare, at have for mange ting i ”Det kan jeg passe, når jeg har tabt 5 kg”-kategorien hængende bagerst i skabet.  Eller som universet har straffet ved at tildele os så lidt skabsplads, at man pinedød er nødt til at sælge ud af klæde – og kosmetikskabet i tide og utide.

Derfor kan man være heldig at finde lige præcis den ting, som en man kender ønsker sig allermest, på Trendsales, fin, ubrugt, med mærke og det hele, til en kraftigt reduceret pris. Mange butikker har også meldt sig ind, så der er også helt nye butiksvarer, hvilket også er en fordel, når det kommer til evt. returnering.  Og så er der jo flere penge til julegaver!

Her er nogle ting, jeg bestemt ikke ville have noget imod at finde under træet med mit navn på. De er, ganske vist, noget pebrede i prisen, men man har jo lov at håbe fx. på at hunden er i sit generøse hjørne…

Chanel

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

balenciaga

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

stella

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

louboutin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

lynggaard

 

 

 

 

 

 

Taskerne er hhv: Chanel, Balenciaga og Stella McCartney, Sko Christian Louboutin og Love-ringe fra Ole Lynggaard.

Af åbenlyse grunde kan jeg ikke fortælle om jeg har været heldig igen i år, men jeg kan give dig muligheden. Trendsales er nemlig i julehumør og udlodder, helt uden for adventskalendernummer, et 90-dages VIP-medlemskab og 25 klip, så du kan få dine annoncer øverst i bunken og nå at både købe, sælge og at få det frem inden jul.
(Eller du kan sælge de julegaver, der har det med at ende under træet uden det magiske byttemærke…)

Bare læg dit lod i kommentarfeltet herunder og så er du med. Jeg finder en vinder lørdag den 21. december.
Du må gerne skrive, hvad din absolut værste julegave har været. Det tæller ikke ekstra, men er udelukkende for min fornøjelses skyld.

ENGLISH RECAP: Sorry, this give away is for my Danish readers only.

Indlægget er sponsoreret

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *