Top 3 over typer, der skal forsvinde fra jordens overflade

Det er til den diplomatiske side, når jeg siger, at jeg formentlig er mere indebrændt end vanligt. Når sandheden skal frem har jeg lavet bidemærker i samtlige vandrette flader på matriklen i arriskab over ting, der fortsætter med at være på tværs.
Jeg nævner i flæng: 3 idiotiske forsikringsselskaber, overboer, stalkere og folk, der vandaliserer ens bil for 40.000. Derfor er min bullshit-grænse ret lav for tiden og det er en utrolig dårlig idé at krydse den. Ikke at det forhindrer nogen, naturligvis.

3)
Post Danmark (bedre kendt som Fætter Røvsnaps) figurerer konstant i top 3 over irritationsmomenter.
Eksempelvis ved at postbuddet konsekvent ikke har tålmodighed til, at man får åbnet døren (5 sekunder er altså ikke nok! Eller er det bare mig??) Eller bare smider ”Du var desværre ikke hjemme”-sedlen, selvom man har siddet limet til døren hele dagen UDEN nogen ringede på.
Belært af erfaring har jeg nu lært at spørge, om der skulle ligge mere til adressen, når jeg henter pakker. Oftest mødt af et ”Næ, det gør der sørme ikke”, for så at komme hjem til et brev med ordlyden:
”Vi forsøgte at aflevere en pakke i går og du var ikke hjemme”.
Hvilket jo betyder, at der VAR en pakke mere, men at postdamen ikke gad se ordentligt efter.
Skidetak. Ingen har jo andet at foretage sig end at vade frem og tilbage til postbiks i den anden ende af byen og stå i kø efter pakker.

2)
Lokale, selvbestaltede politifolk, der ser det som deres fornemmeste og eneste opgave, at sørge for, at alle blande sig i alle andres sager – også når der slet ikke er en sag.
Således kan man opleve at blive ringet op af politiet, der godt lige ville høre om det er rigtigt, at jeg er kørt ind i en bil og skredet fra det?

Øh nej!!!!!!!!!!

Tilsyneladende ligner jeg prototypen på en, der knalder ind i en bil og skrider fra det.
Den sande udlægning af historien er, at jeg var i tvivl om jeg, helt overfladisk, havde snittet en bil ved parkering. Hvorfor jeg undersøger pågældende bil, der absolut intet fejler og tager et billede, just in case. Og hvis nosy, der overvåger vejen bag nedrullede gardiner, havde fortsat med at glo, ville pågældende have set, at jeg satte en fin lille seddel under vinduesviskeren med mine kontaktoplysninger, just in case, at der nu var sket noget, som jeg ikke havde set. Men nej, det er da meget bedre at ringe til politiet, det kan jeg da godt se. Alternativt kunne vedkommende åbne øjnene og prøve at få sig et liv.

1)
Rigtig sjovt bliver det, når ovenstående type 2 rykker ind i ens egen matrikelsfære. Og på forunderlig vis føler sig berettiget til at blande sig i, korrekse, overvåge og udøve selvtægt, når det kommer til alle andres opførsel.
Det udspiller sig i form af et hav af anonyme sedler med perfide kommentarer om dette og hint, råberi af folks gæster ud gennem dørtelefonen, nyvasket tøj, der kyles over i en beskidt krog på gulvet i vaskekælderen, hvis der er gået 1 minut over vasketiden og en ustoppelig trang til at blande sig i hvor folk parkerer. Allerhelst akkompagneret af højt løftet stemmeleje og absolut ingen vilje til at lade folk tale ud.

Min nyeste strategi til at håndtere den slags typer er, at sukre dem ind i en ren, pink, candyfloss-sød, overdreven venlighed.

Det må virkelig pisse dem af.

Andre bud?

 English recap: This makes no sense to other than danish residents 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *