De fem bedste til flyveturen

Med en efterårsferie lige om hjørnet er der sikkert nogle heldige svin, der skal ud at rejse. Med sommeren på retur har de fleste nok oplevet, at huden skaber sig lidt og hvis man så oven i købet kommer om bord på et fly, så kan man virkelig komme til at føle sig stram i masken og få en hud, der ter sig værre end en kvinde med ultra-pms.

Uanset vejret, så synes jeg altid at luften i fly er utroligt irriterende, fordi man bliver mere udtørret end en kiks. Derfor har jeg altid disse fem små mirakelmagere med i tasken, fordi de virkelig gør en forskel.

fly

Det er helt fantastisk at få et pift opfriskende ansigtsspray i den tørre flyluft.
Caudalie har en helt fantastisk ansigtsspray, der udover fugten også indeholder urter og olier, der beroliger huden. Lige nu er den endda på tilbud hos Escentual (Også god over make up og til mænd efter barbering. Siger det bare)
Smør derefter med fugtserum fra Eucerin, der indeholder hyaluronsyre, som binder fugten og får linjer og rynker til at syne mindre. Er skøn, let, meget mildt parfumeret og fedter slet ikke. Som yderligere plus kommer de små ampuller, som der intet fylder i håndbagagen. En pakke renseservietter er også altid godt at have med.

Tørre øjne får lindring af fugtgivende øjendråber, der især er velegnede til kontaktlinsebrugere, fordi airconditionen om bord får det til at føles som om nogen har kylet en håndfuld sand i øjnene på en. Og endelig Stellar Face Balm fra Balance Me, der kan bruges til alt: Tørre læber, slimhinder i næsen, neglebånd, myggestik, til udueligt hår, som håndcreme, sart babymås og er derudover også genial til langdistanceflyvninger, fordi at den er helt gennemsigtig. Dermed kan man smøre den i et ordentlig lag i hele ansigtet som en maske og have siddende under hele flyveturen, så man beskytter huden mod fugttab.

Det bedste er, at alle produkterne fås i så små størrelser, at de snildt lader sig fragte i håndbagagen. Dermed er der også plads til en lille håndcreme, håndsprit og ørepropper som jeg også betragter som uundværlige på rejsen.

Hvad er dit must-carry, når du rejser?

Caudalie fås endnu ikke i Danmark, men hos fx franske apoteker og Escentual. Eucerin kan bla. købes på apoteket og med fordel hos det tyske webapotek Ape-rot.de, hvor det er billigere end i DK, øjendråberne fås hos Louis Nielsen og Stellar Face Balm fra Balance Me kan købes i Magasin og på Magasin.dk.

Husk også at de flinke mennesker hos Escentual giver 25% rabat på franske mærker i hele resten af oktober. Det vil altså sige, at du kan shoppe Klorane, Avene, A-derma, Caudalie, Vichy og mange flere væsentligt billigere end i Danmark. Jeg har allerede smidt den helt fantastiske ansigtsspray, hårshampoo fra Klorane, den bedste parfume, der er ren sommer på flaske og verdens bedste scrub i kurven. Er der mere, jeg skal have med?

English recap: My current favorites when I travel by airplane

(Affiliatelinks)

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *