Men ellers går det godt

Da min farmor og farfar levede, var det en af deres største fornøjelser at komme med ud at handle. Den fornøjelse var så udelukkende på deres side. Min farmor fik som regel 5-7 hysteriske anfald undervejs og min farfar gennemgik samtlige varer minutiøst og insisterede derefter på at købe det samme hver gang, nemlig et megastort glas frysetørrede krydderier. Hver.evig.eneste.gang.

Min farmor gad til gengæld ikke bruge det tørre skrammel i sin mad, så glassene hobede sig op og da huset skulle tømmes efter deres død, var der frysetørrede krydderier nok til en livstid for adskillige arvinger. Naturligvis var vi nogle, der ikke var for fine til at muntre os over andres manglende evne til at huske og samle, for det sker jo naturligvis aldrig for en selv.

Den slags logik har det med at vende tilbage og bide en i røven:

the

Mine indkøbsture det seneste lange stykke tid kan tælles på en hånd, til gengæld er der ved en mærkelig tilfældighed endt det samme i min kurv hver gang. And might I add: Det er lige så konsekvent den forkerte slags the! Jeg er helt syg med Liptons grønne the med citrus, men jeg har nu opdaget, at jeg er den lykkelige ejer af 6 kasser citronthe, som jeg ikke kan fordrage.

Køkkenskabet byder på flere highlights fx nemlig adskillige poser tyggepinde til hundedyret som jeg åbenbart også har købt, selvom kræet døde i april.

Eller den ene dag, hvor jeg med det yderste af viljen pressede mig selv i Ikea. Kun for at glemme, hvad jeg tog derud efter og opdage ved bilen, at mine nøgler lå et eller andet sted i Verdens største Ikea. Prøv selv at finde et nøglebundt et vilkårligt sted i flere tusind kvadratmeter varehus – fordelt på 2 etager – når man ikke kan huske, hvilken rute man egentlig har taget og hvad man har gramset på. Demokratisk design og min bare r*v!

Og så var der dagen, hvor jeg sad h-e-l-e dagen indendørs i 25 graders varme for at vente på DHL-mand. Forgæves. Pakken havde jeg fået, men glemt alt om det igen.

Plus selvfølgelig den regning på 946 kroner, jeg har blødt på biblioteket for alle de bøger, jeg ikke har afleveret. (Og det gør jeg 3 gange om året. Seriøst, jeg køber alle mine bøger fra nu af!)
Hvis noget ikke ligger synligt fremme, så eksisterer det ikke i mit hoved, så jeg har også misset 7 deal-beviser på voksbehandlinger, massage, lækker inder-mad, noget stram-op hejs og 2 svinedyre ansigtsbehandlinger, der nu er udløbet. Skidegod forretning dér!

Jeg kan ikke engang undskylde mig med at være 80 år, jeg er f*cking 37!

Fordelen er, at hvis jeg lærer at holde kæft med min demente adfærd, så glemmer jeg heldigvis, at det er sket.  HA!

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *