Det sværeste nej, der nogensinde er givet

På onsdag skulle jeg sidde i et fly på vej mod 11 dages rejse til Malaysia og Istanbul, hvor flinke mennesker havde inviteret mig til at afprøve 5-stjernede spa-boutique hoteller og skrive om det.

Min rådne krops svar på den fine indbydelse var, at nedlægge mig med en gigantisk streptokok-infektion i halsen med et dertilhørende lægeligt udstedt rejseforbud. Hvilket jeg, ærligt talt, synes er noget røvet.
Ikke, at det overhovedet forhindrede mig i, helt seriøst, at bruge et døgn på at overveje om ikke bare, jeg skulle presse mig selv max. og rejse alligevel, for hvor tit får man lige kastet sådan en mulighed i nakken? Plus det faktum, at det  unægteligt er mere tillokkende at fejre sin upcoming fødselsdag med store cocktails i sus og dus på et labert hotel i Kuala Lumpur, i forhold til alene, hundeløs og med stresskollaps i en skodlejlighed i Odense. Alternativt en psykiatrisk afdeling. You do the math.

Men tilsyneladende har jeg lært et og andet, for jeg konkluderede meget modvilligt, at 6 vaccinationer, 16 timers rejsetid, jetlag, fugtigvarmt klima, noget jungle og et tætpakket program nok er dumt, når man er syg. Og at sygdomsfosterstilling eller komplet breakdown, ikke er så fancy igen, heller ikke selvom hotellet er 5-stjernet. Men jeg tror, at det er det sværeste afslag, jeg nogensinde har givet. Fordi det jeg vil i forhold til det jeg kan, er to fuldstændig uforenelige størrelser og hverken tålmodighed eller accept er ord, der findes i min personlige ordbog. Lige der er jeg min egen værste fjende.

Derfor har jeg også, i lyset af endnu mere erkendelse, allieret mig med nogle skønne damer, der har indvilliget i at være gæstebloggere hos mig. Vi kender ikke hinanden, men de skriver nogle af de blogs, jeg læser med allerstørste fornøjelse og de er så elskværdige, at de vil stå for underholdningen, så det ikke går ud over Jer, søde læsere, at jeg lige skal samle mig selv lidt sammen.
Jeg elsker at skrive og det hjælper i bearbejdelsen af en stressprocess, men der foregår også en masse rod af mere privat karakter, så jeg stoler ikke helt på mig selv i øjeblikket og er bange for at rode mig ud i noget overshare. Samtidig skal det heller ikke blive en sygdomsblog, men jeg kan heller ikke forgøgle et happy go lucky-billede, selvom jeg allerhelst vil lade som om, at alt er helt fint.

Derfor tager gæstestjernerne nu over en tid. Emnet er naturligvis rejser under titlen ”Ferie Fredag” og den første snack på bloggen er Cphblonde.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *