10 gode råd til stressramte. Og dig, der kender en.

Først: Tusind mange tak for alle de fine, søde, rørende og opmuntrende kommentarer, jeg har fået efter jeg endelig, efter at have gået rundt om den varme grød i to måneder, tog mig sammen og offentliggjorde indlægget om at blive nedlagt af stresskollaps og udbrændthed.

Det er stadig meget svært at tale om og jeg havde frygtet, at jeg ville blive jaget med fakler og høtyve (siger klart mest om mig) ved at være åben omkring ”svagheden” og i stedet er jeg blevet mødt med lutter åbne arme. Jeg er dybt taknemmelig!

Mange har i den forbindelse efterspurgt, hvad man egentlig gør for at hjælpe bedst muligt, når en man kender bliver slået ud på den måde og der er heldigvis masser, der kan assisteres med. Anvisningerne er baseret på egne erfaringer og det, som professionelle har rådet til.

Mit bedste råd er, at tage tyren ved hornene og ikke være berøringsangst.
En, der er voldsomt stresset eller måske endda deprimeret vil altid svare med:
“Jeg er overhovedet ikke stresset. Jeg skal bare lige…..Og så bliver det bedre”.
Allerede der har alarmklokkerne ringet for længst. Og personen har overhørt dem. Også den sociale isolation er et vigtigt pejlemærke. Hvis du normalt er en selskabelig person, der begynder at tænke “Hell is other people” er det et tegn, du skal reagere på, også inden du bliver syg af stress.
Derfor skal man tage fat i sin partner/kollega/ven, når man begynder at mærke at noget er galt. De færreste mennesker bliver pludselig røvhuller eller ændrer personlighed overnight.
En kvinde, jeg har kær, var faretruede tæt på at stille manden stolen for døren med en kuffert på den anden side, indtil jeg nævnte at det mere lød som kraftig stress var problemet. Det vil fanme være kedeligt at blive skilt, hvis årsagen reelt er en sygdom. Og uden at fraskrive mig ansvaret for egen situation: Fuck, hvor ville jeg ønske at nogen havde hamret bremsen i, før jeg ræsede ud over kanten på Grand Canyon.

Tegn på stress viser sig både ved fysiske, adfærdsmæssige og følelsesmæssige signaler.
Derfor: Hold øje med hvis der pludselig opstår nogle af følgende symptomer:  Søvnproblemer, voldsom irritabilitet, hukommelses og koncentrationsbesvær, store humørsvingninger, overspisning eller slet ikke at spise, tendens til isolation, ustabil arbejdsindsats, grådanfald, migræne, fejl på arbejdspladsen, mangel på interesse for det, der tidligere har gjort glad, lavt selvværd, mange negative tanker, flere konflikter, svimmelhed, mere sygefravær, hovedpine, manglende sexlyst, brystsmerter, sårbarhed overfor kritik, agression, skyldfølelser, magtesløshed, overvældende træthed og energimangel (Og du behøver ikke vente på at få dem alle sammen, som jeg gjorde!)

Behandlingen er til gengæld enkel, men meget svær. Ro er nemlig det eneste en stresset hjerne og krop ikke formår, derfor står det øverst på listen, for det er det vigtigste. Til gengæld kan det være svært for familien at forstå, hvorfor det er nødvendigt at lave en Maude og gå i seng, men gør det alligevel.

1) Ro. Og med det menes der helt ro. Det nytter ikke at overlade indkøb, madplaner, hundeluftning, vasketøj, børneafhentning og madlavning til ”Den, der jo alligevel er hjemme hele dagen”.
De professionelle råder til hel fritagelse fra alle pligter incl. familiebesøg, udflugter og sex (med mindre man altså har lyst) fordi nervesystemet skal normaliseres og det gøres allerbedst via søvn og masser af det og at man ikke føler sig presset. Pak alle krav og forventninger væk. Det er pissesvært at sige nej, så det er rigtig vigtigt at der er opbakning til, at man siger fra. Det betyder også at du IKKE skal planlægge at male stuen, rydde kælderen eller skrive en bog. Stop betyder stop. Syg betyder syg. Også selvom det ikke kan ses på dig. Jo før du accepterer, at du intet kan, jo nemmere bliver du rask igen.

2) Forståelse, tolerance og masser af kærlighed. Det er ret nemt at blive irriteret på sofakartoflen, der intet kan. Uanset om det er en kæreste, en veninde, der gerne vil drikke kaffe, en baby, der skal ses eller familie, der skal besøges. Omgang med andre mennesker kræver et overskud man slet ikke kan mønstre i den situation.
Husk på, at det er fordi vedkommende har kunnet alt for meget, for længe, stressen er opstået og at det går over igen. Det er ikke fordi man er dum, led, doven, ond eller et dårligt menneske. Men sådan føler man sig og derfor er det især vigtigt, at fortælle at vedkommende er god nok, elsket og alt nok skal blive godt igen, for under et stresskollaps er det eneste man tænker, at man er uduelig, talentløs, en taber og at det nok er bedst, man slet ikke er her. De tanker må nogen meget gerne modsige!

3) Udeleger alt praktisk. Få en rengøringshjælp, betal børn/venner for praktisk hjælp, køb god takeaway eller lav indkøb på nettet.
Det er ikke, når man har det allerværst, at man skal skændes om praktiske ting. Den syge har rigeligt dårlig samvittighed i forvejen og gør oftest mere end vedkommende magter og den raske har også sit at se til, når en i husstanden er ude af ligningen.
Online-supermarkedet Save-a-lot.dk leverer over hele landet dagligt, de tilbyder endda at pakke varerne ud for dig og det er nemt og overskueligt at klikke indkøbene af. Der er oven i købet en kategori med ugens tilbud, så meget kan handles til tilbudspriser og priserne er i forvejen lave. Osuma.dk og Nemlig.com leverer efter samme principper.

4)  App’en Sleep Soundly kan være nyttig ved søvnbesvær, ligesom der findes en cd: ”Find dig ikke i stress”, som nogle har glæde af til at afspænde hovedet.

5)  Bogen ”Stressfri på 12 uger eller mere” af Christina Bølling indeholder mange, mange gode råd til både stressede, pårørende og arbejdsgivere.

6) Send en sms i stedet for at ringe. Den kan man svare på, når man er i hopla til det. Og det er meget, meget nemmere end at tale i telefon, for det er ikke altid man lige formår det.

7) Tag imod al den hjælp, der tilbydes. Og det gælder begge parter. Er du alene, så få nogen til at passe på dig. Helt bogstaveligt.
Det er en stor hjælp med et tilbud om at komme forbi med noget til køleskabet og fremstilling af aftensmad. Når den syge ikke magter at vaske hår i 14 dage, så er planlægning/indkøb/madlavning fuldstændig uoverskueligt. Og man har brug for mad for at blive rask. Flæskesvær 14 dage i træk er en dårlig løsning, selvom det er det eneste køkkenskabet byder på.

StineStregen har fortalt om sin fantastiske søster, der rykkede ind, lavede mad, fyldte fryseren op og holdt sammen på det hele. Det er the way to do it, hvis man har overskud til det.

8) Tag beslutninger. Det er gift at spørge en stressramt, hvad vedkommende vil have til aftensmad, hvor fødselsdagskortene ligger, om man skal i biografen senere og hvad med familiefesten i weekenden?
Det er en kæmpe hjælp ikke at skulle bruge hjernekapacitet på praktiske beslutninger, men kun det, der involverer en personligt. Husk at hovedet er rigeligt overophedet i forvejen, så smæk aftensmaden på bordet uden at spørge og tag generelt alle beslutninger. Få fx vedkommende ud at gå lidt i den friske luft. Eller send hende/ham hjem, hvis I er ude til selskabelighed og vedkommende ikke selv vil være den svage, der siger fra (For gør man simpelthen ikke!!)

Nogle gange skal tingene tages fra time til time og den biograftur, der var en god ide kl. 17.30 kan være helt uoverskuelig kl. 20. Planlægning af ting til bestemte tidspunkter og flere dage frem virker stressende i sig selv. Og det er en kæmpe lettelse, at nogen overtager roret for en.

9) Lyt til de professionelle. Hvis rådet er, at der ikke skal ses TV to timer før sengetid, en daglig gåtur, meditation, afspænding eller lignende så følg det. Også selvom du altid selv ved bedst. Det gør du ikke når du er stresset. I dette tilfælde skal man lade kompetente mennesker guide en tilbage på sporet. Hård motion som fx løb frarådes til stressede, fordi man har rigeligt med stresshormoner i kroppen i forvejen. Gå-ture efter evne er bedre, det samme er massage, zoneterapi, karbade og at glo ud i luften. Og tag så at gå offline!!!

10)  Især til pårørende: Hold øje med tegn på depression. Stress kan føre til depression, ligesom uopdaget depression kan føre til stress. Symptomerne ligner hinanden og læger har svært ved at skelne. Det er ikke noget man selv ser, heller, så det kan være nødvendigt at tage en fælles tur til lægen og få talt tingene grundigt igennem, især hvis der er meget modløshed, negative tanker og selvkritik.
Selv om alle tegn står bøjet i neon, ser stressede og deprimerede mennesker dem ikke. Det nytter intet at skælde ud, det bliver forsvarspositionen kun værre af. Sig istedet “Jeg er virkelig bekymret for dig og nu går vi til lægen. Du har en tid kl. 15.00”.

Det er godt at være forberedt på, at man sandsynligvis ikke får den store tak for sin hjælp overfor en stresset, der er allermest nede, men det er fordi der mangler overblik, sociale filtre og alt er kaos indvendig. Bare rolig, vi er dybt taknemmelige og skal nok få det sagt!

Bonusråd 11: Tag ingen store beslutninger, når du er stresset. Og bed til, at andre ikke trækker dem ned over hovedet på dig. Arbejdsløshed, aflivning af kæledyr, flytninger og brudte parforhold skal stressramte under ingen omstændigheder udsættes for. Det er rendyrket ondskab. Just sayin’

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *