The 12 month challenge

Normalt gør jeg ikke i nytårsfortsætter, for de bliver aldrig til en skid alligevel og så skal man gå og føle sig som en fiasko, fordi man endnu engang ikke formåede at gå mere i byen, se flere mennesker og få skrevet den sk… bog.

Men år har jeg sat mig i hovedet at gennemføre en såkaldt 12 month challenge.

Hver måned giver jeg mig selv en udfordring, hvor det primære kriterium er, at det skal være noget, jeg aldrig ellers ville gøre. Og det betyder ikke, at spise hvidt brød med både smør og nutella, som en ellers kreativt foreslog på Instagram 🙂
Det skal være noget, der rykker grænser og udfordrer mig personligt, så man virkelig kan mærke at man flytter sig indvendigt.

Januar og februar er en længere historie, som jeg fortæller om senere, men påskelørdag, mens I andre proppede Jer med chokolade, store frokostborde og familiehygge, stod en anden på stranden i Kerteminde, i stiv kuling, klar til marts udfordring: Vinterbadning (Jeg er med på, at marts er en forårsmåned. Men når der ligger sne og det er frostgrader, så tæller det som vinterbadning. Basta)

badebillede

Jeg VAR helt under. Men fotografen, indpakket i Northface-jakke, halstørklæde og store, pelsforede handsker, klagede over at det var koldt og iPhone kunne åbenbart heller ikke tåle mosten, for den gik kuldekold og derfor er der ikke billede af, mens jeg er under.

Jeg indrømmer gerne at stiv kuling, frost, sne og en chillfaktor på minus 12 ikke gav det mest velvalgte set-up til udfordringen, men det skulle gøres inden det blev april – og selvom det ikke ser sådan ud, så kunne jeg gå på vandet af stolthed over at have gennemført missionen.

Og jeg forstår dem, der påstår at man bliver afhængige af endofin-kicket. I hvert fald efter 2 Jägermeistere og 2,5 times karbad. For det var f*cking koldt. Men jeg gjorde det!!!

Kunne du finde på at kaste dig over sådan en udfordring? Og hvad ville du udsætte dig selv for?

Kan du lide hvad du læser? Så del gerne via knapperne nedenfor

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *