Når lykken kommer i form af en vinkende kat

En af mine yndlingsbloggere, Sneglcille, har en, jeg har set den hos adskillige bekendte og selv L.O.C. har en, hvilket må borge for en vis form for effekt.

Misfostret er en såkaldt Lykkekat, der officielt lystrer navnet Maneki-neko, er mere sjælden end køn, men bringer held, lykke, rigdom, personlig glæde og harmoni til ejeren og det skal man da være idiot for at sige nej til. Derfor har jeg ræset byen tynd i jagten på den sk… kat, men lykke er åbenbart noget, vi er low på, her på outlaw Fyn, for lykkekatten er udsolgt overalt – selv i Tiger er den blevet revet væk på no-time.

Naturligvis viser nettet sig igen som min allerbedste ven og et styk lykkekat står nu i vindueskarmen og basker lykken ind som var den betalt for det. Eller rettere, det er en bedende bevægelse, den laver med poten, siger Wikipedia, der i øvrigt ikke helt kan afklare om traditionen er fra Kina eller Japan.

 

kat 2

Fast ligger det dog, at katten normalt er at finde ved indgangen eller i vinduet til butikker og restauranter med fronten ud ad for, med sin opadrettede pote, at bede lykken indenfor. Og at der er mest held ved katten, hvis man får den forærende som gave. Men eftersom jeg er i instant need of både held, lykke, personlig harmoni og økonomisk velstand, så har jeg simpelthen hen ikke tid til at vente på, at få den i gave og har klikket den hjem selv.

Til gengæld jeg tror på god karma og tør ikke lægge beslag på al lykken selv, så derfor er der også en mis fyldt med held( ok, det lød grimt) til en af Jer. Og da det er en gave må der være en shitload af held ved den.
Giv indlægget et Facebook-like og smid en kommentar, så trækker hunden i huset en vinder på søndag.

 

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *