Anmeldelse: Tusind stjerner til Lieffroy

 

Der er steder, der er så lækre, at man får lyst til at holde dem for sig selv, så man er sikker på altid at kunne få bord og de ikke bliver overrendt af ”pøblen”. På den anden side, så er det også synd, at andre ikke får samme fabelagtige oplevelse som en selv, så derfor vil jeg godt løfte sløret for en perle: Lieffroy i Nyborg.

Hvis du er et madøre, så virker navnet formentlig bekendt. Det var nemlig Jean-Louis Lieffroy, der sendte Falsled kro til tops på gourmandernes stjernehimmel. Nu har sønnen Patrick og hans hustru åbnet egen restaurant, flankeret af den Lieffroy senior bag gryderne.  Den legendariske kok var ellers gået på pension, men lod sig lokke med i projektet, der ligger i et fantastisk, smukt restaureret lille hus, helt nede ved stranden med skøn udsigt til både skov og Storebælt.

Nu har jeg været der tre gange og er aldrig blevet skuffet. Hver evig eneste gang er mad, vin, service og betjening gået op i en udsøgt højere enhed, hvor der ikke er noget at sætte en finger på – overhovedet! IMG_1206

Konceptet er en fast menu, bestående af forret, hovedret og dessert til 390 kr. Derudover kan man tilkøbe to ekstra forretter og en ostetallerken, så man når op på 6 retter i alt. Maden er af uovertruffen kvalitet, gerne af lokale råvarer og de følger altid den naturlige sæson. Ved mit seneste besøg var vi derfor så heldige at begynde med en lille appetizer af stenbidderrogn med pulveriseret blå kartoffel – og et glas rosé champagne. Min allergi forhindrede mig desværre i at gå ombord i kurven med lækre kærnemælksboller – til medspiserens store begejstring. Han spiste alle 4 med absolut stort velbehag og ingen skam 🙂

IMG_1207

Vi havde begge valgt kammusling med variation af gulerødder, muslingesauce og dild som første forret, som var superlækkert. En stor meget mør musling, med godt bid og lækkert tilbehør, plus en toplækker hvidvin på 100% chardonnaydrue.

IMG_1209

 

Her udmærker restauranten sig igen ved at løfte sig stilmæssigt for, hvor andre har en vinmenu, der passer til retterne, har Lieffroy vinmenuen i en kørevenlig udgave, hvor man får halve glas, således at man stadig kan få totaloplevelsen af mad og vin, der går op i en højere enhed og samtidig kan køre hjem.  Og hvidvinen passede også til næste forret, hvor dagens fangst fra Storebælt, lige uden for vinduet, var torsk med sellericreme, persillesaft og bløde og syltede løg. Det er næsten naturstridigt, at torsk kan smage så godt!

IMG_1211

En spansk Iberico gris med perlebyg-otto, jordskokker og beder udgjorde hovedretten sammen med en meget kraftig spansk rødvin. Sammen spillede de helt perfekt og grisen var langtidsstegt til perfektion.

IMG_1215

Hvis jeg havde været en ”rigtig” madanmelder, så havde jeg nok gået mere op i vinene, hvilke fade de er lagret på og hvor længe, men som helt almindelig restaurantgænger er jeg mere optaget af at nyde maden, stemningen og servicen. Og jeg er ret imponeret over, at det lykkes personalet at liste ens overtøj i garderoben, folde servietten ud i skødet på en og fortælle om mad og vine uden at det på nogen måde føles anstrengende, opstillet eller påtaget.

Stemningen i restauranten er varm, afslappet, hyggelig, med udsigt over vandet og brændeovn. Og så står bordene så tilpas langt fra hinanden, at man ikke behøver spekulere på, hvor meget sidemanden hører af samtalen. Et stort plus i min bog!

IMG_1218

Desserten var ”pæretærte” med karamelis, vanillecreme, lakridskys og rødvin. Igen, toplækkert, kreativt og en overraskende servicementalitet, da jeg spurgte til om der var laktose i desserten. Normalt vil jeg, som den flinke, men allergiske restaurantgænger jeg er, ringe og spørge til indholdet af menuen, så jeg undgår ting, jeg ikke kan spise, men det havde jeg ikke gjort i dette tilfælde, men det var intet problem. I stedet for blot at tage isen, der var problemet, væk, røg tallerkenen ud og fluks kom der en helt ny dessert ind. Meget, meget, meget god stil! Og den tilhørende dessertvin var også god.

Har man ikke fået nok, er der mulighed for at klemme kaffe og hjemmelavede petitfour ned og det kan anbefales. Når aftenen slutter og man mæt og glad, nærmest svæver derfra, bliver man diskret hjulpet jakken på – og får stukket et visitkort i hånden med navnet på ophavskvinden til nogle smukke keramik-æg, jeg tidligere havde spurgt til, mens Monsieur Lieffroy selv lige svinger forbi garderoben for at høre om det har været en god aften?

Nej, det har været en absolut fremragende aften på allerhøjeste niveau til en meget fornuftig pris, hvor kvaliteten er kompromisløs høj. Og det kan kun gå for langsomt med at komme på besøg igen. Det er en af Fyn aller aller bedste restauranter – i en prisklasse, hvor langt de fleste gang være med.

P.S.Mørke iPhone-billeder gør ikke maden ære, men jeg vil ikke ødelægge andres spiseoplevelse ved at knalde en blitz af konstant. Bestil i stedet bord og nyd synet selv.

Har du selv anbefalinger af gode steder? Så skriv det gerne i kommentarfeltet

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *