Det yderste hjørne fra bunden af det store, sorte provinshul

Man ved, at man bor i det allernederste, mørkeste og mest slammede hjørne af udkants-Danmark, når man sidder til kl. 03 om natten i forsøget på at opdrive et sted på øen, der har ansjospasta. Eller ansjoscreme, man vil.

Det har vist sig at være fuldstændig umuligt. Faktisk tror jeg, det vil være langt nemmere at få Sfinksen pillet ned, fragtet hjem og sat op i baghaven, end at finde et sted på Fyn, hvor ansjospasta findes.

Normalt ville jeg besøge min bedste ven, Irma, for proviant af den karakter. Men eftersom skøgen har lukket alle sine butikker i provinsen (Og jeg ikke nåede at rydde hylderne før dommedag) er det ikke længere en option. Faktisk er det decideret narref*sse, for lukningen blev forsøgt gjort mere spiselig med lokkemaden, at man i stedet kunne få hele sortimentet på Irmas hjemmeside. Det kan man så ikke, thank you very much!

Og jo, jeg ved godt, at man kan lave det der ansjospasta selv. Men det burde simpelthen være muligt, at der er noget, man bare køber sig til. Vi er udkantsbeboere, ikke amish-folk.
Så efter at have brugt hovedparten af en dag på at stalke fremmede kvinder på Instagram, ringe rundt til samtlige specialkøbmænd, små delikatessebutikker og fanden og hans pumpestok, er der ikke andet at gøre, end at kapitulere og ringe til det eneste sted, hvor det kan fås på nettet – og hvor man i øvrigt skal fouragere for 500 kr. før de gider sende det – og tale staklen, der tog telefonen, et øre af. Fordi 10 tuber ansjospasta nok, trods alt, er i overkanten og jeg ikke kunne forsvare at købe for 400 kr. ladyfingers oveni.

Heldigvis viste damen i røret sig at være ualmindeligt forstående overfor, at både min dag, forestående middag og nærmest resten af måneden ville være ødelagt, hvis ikke hun hjalp mig ud af nøden. Og hun er nu min nye bedste ven, for hun lod sig overtale til at sende det til mig efter at have understreget adskillige gange, at det ikke var normal praksis. Og jeg lovede egentlig også ikke at fortælle det videre, men det er fandeme i særklasse exceptionelt god service og derfor er jeg simpelthen nødt til at fremhæve Spaghetti Martelli på Østerbro, som simpelthen er indbegrebet af kundeservice!

Tilbage er blot et enkelt spørgsmål: Er der nogen der ved, hvordan ansjospasta smager?

PS: Bare for at der ikke er nogen, der er i tvivl: Fyn og Odense er et ualmindeligt dejligt sted. Og man KAN faktisk også få ansjospasta, opdagede jeg efter ovenstående cirkus, nemlig hos Mammas deli i Pogestræde. Så skulle det være på plads.

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *