Få nyt tøj – uden at tage penge op af lommen

Er jeg den eneste, der efterhånden er dødtræt af at høre om den finanskrise? Ikke for at negligere dem, der ikke har noget arbejde, men vi er ikke i krise på samme måde som andre lande i Europa.
I Danmark har selv små børn en iPhone, teenagere render rundt med Balenciaga og Mulberry-tasker, vi rejser på eksotiske ferier, bilsalget slog alle rekorder sidste år og vi har så mange penge stående i banken, at det svarer til at hver dansker har en opsparing på 140.000 kr.

Med andre ord, vi bruger stadig penge, vi bruger dem bare anderledes. Alt dette har Julia Lahme skrevet klogt og fint om i sit Minimagasin, som du kan læse her.

Fordelen ved finanskrisen er, at vi har lært at bruge penge klogere og med mere omtanke, samt gjort op med ’brug og smid væk’-kulturen. Samtidig er der skudt nye interessante tiltag op som eksempelvis Tictail, som jeg tidligere har skrevet om (Og hvor der i øvrigt er lagt lidt nye ting ind)

Et andet nyt koncept er SwapAmok, hvor der slet ikke er penge involveret.  Du betaler ikke andet for det end med værdien af dit eget brugte tøj. Så snart du har uploadet den jakke, kjole eller taske du vil af med, får du et antal shoppepoint ud fra produktets nypris, alder og stand og så kan der med det samme købes andre produkter frit på sitet. Man behøves altså ikke have fået ’solgt’ sit tøj før man kan købe nyt.

– Man skal altså ikke finde en at bytte lige over med, hvilket jeg mener, er en umulighed. Og det er dette, der gør konceptet og unikt. Det findes simpelthen ikke, hverken nationalt eller internationalt, fortæller Heidi Krabbe, der er idémageren bag SwapAmok.
Hun fik ideen, da hun var på barsel med sit andet barn, hvor intet af tøjet passede, ungerne voksede ud af deres hurtigere end lynet og tøj fra venner og bekendte ikke altid faldt i hendes smag.
Der er en portal for kvinder og en for børn. Man kan bytte frit på tværs af portalerne ved at lægge børnetøj ud og købe dametøj eller omvendt.

De første 14 dages medlemskab er gratis og derefter koster det fra 29 kr. om måneden at være medlem.

Personligt har jeg ikke erfaringer med sitet endnu, men jeg synes ideen er god og så elsker jeg den slags entreprenante mennesker, der får crazy og gode ideer.

Du finder sitet her, hvis du vil afprøve om det er noget for dig.

 

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *