Insta-mania

 

Man skulle tro, at tre blogs, to twitter-konti og to Facebook-profiler var nok. Hell, selv hunden har en blog, som ingen har tid til at passe, så det er ikke ligefrem logisk, at kaste sig over endnu et socialt medie.

Men altså…
I julen kom jeg til at kaste mig over Instragram og det er jeg blevet svært begejstret for.
Ja, det er ikke ligefrem fordi, jeg er en firstmover på det område, alle de smarte har været der og er skredet igen, men jeg synes det er så fint, at kunne følges ad i billeder og få små glimt af hinandens liv, både venner, bekendte, kolleger og helt ukendte mennesker, der har noget interessant at byde på, på hver sin måde.

Vær dog forberedt på, at der er utroligt mange billeder af morgenmad, kager, bare tæer i turkisblåt vand og ting af generel misundelsesvækkende karakter. Men der er også vældig meget inspiration af alle slags, plus muligheden for at snage lidt i kendissernes liv og det skal man jo ikke være for fin til.

På Instagram finder du de små hverdagsshots af de ting, jeg pusler med lige nu, fx ligger der en strøm af billeder fra et fint, vinterklædt Oslo – som der i øvrigt kommer en guide til senere.
Hvis vi skal følges i billeder, finder du mig her og hvis du mere er til tekst, så husk, at du kan melde dig til i boksen til højre og få en mail, når der er nyt herfra.  Og hvis du ikke gider nogen af delene, så er vi fine venner alligevel <3.

Kan du lide, hvad du læser, så del gerne!


Facebooktwittergoogle_pluspinterestlinkedinmail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *